For journaliststuderende
BRÆNDER DU FOR POLITIK?
Bliv journalistpraktikant på Danske Kommuner
INTERESSERER DU DIG for politik, og vil du gerne beskæftige dig med både at skrive artikler under tidspres og lave dybdegående research? SÅ KAN EN PRAKTIKPLADS PÅ DANSKE KOMMUNER VÆRE NOGET FOR DIG.
Energikrisen, inflationen og en stramt styret økonomi presser kommunerne nu og i 2023. Det gør det nødvendigt for landets byrådspolitikere og kommuner at tænke kreativt for at løse opgaverne.
Det kan du være med til at skrive om på Danske Kommuner. Du kan også følge dramaerne omkring først økonomiforhandlingerne med en måske ny regering og siden de 98 budgetforhandlinger i efteråret.
Når vi ikke beskæftiger os med budgetter og økonomi, dækker vi alt andet inden for og tæt på den kommunale verden. Det indbefatter også både EU og Christiansborg, så længe det har en kommunal vinkel.
Vi tilstræber, AT DU ARBEJDER MED HISTORIER, DU BRÆNDER FOR – og vi skal nok hjælpe dig med at få dine idéer til at passe ind i vores verden, som bl.a. handler om børn, ældre, skole, beskæftigelse, kultur, klima, miljø, social og sundhed.
Du kommer både til at lave længere artikler til vores redesignede magasin samt korte nyheder og længere artikler til vores daglige digitale platforme. Det får du selvfølgelig HJÆLP TIL AF DINE FEM KOMMENDE KOLLEGER.
Du kommer rundt i alle genrer lige fra portrætter og reportager til nyheder, ligesom du får mulighed for at komme ud og lave interviews forskellige steder i landet.
Vi har et godt fagligt miljø, der også tæller de øvrige journalister i KL-huset.
Kig indenfor på redaktionen
Om os
Selvom vi er en lille redaktion, er vi en del af et stort hus. Vi har adresse i KL-Huset på Islands Brygge i København. KL er kommunernes interesseorganisation, og her arbejder omkring 350 mennesker, som har viden inden for alt, hvad kommunerne beskæftiger sig med. Vi har også en god kantine, og der er altid frisk kaffe.
Brænder du for politik og vil du have en god læreplads, hvor du får mulighed for at skrive til flere platforme, i alle genrer og inden for alle stofområder, er Danske Kommuner stedet for dig.
Tøv ikke med at kontakte os, hvis du har spørgsmål. Du kan kontakte praktikantvejleder Mads Brandsen på telefon 3370 3767 eller mail mdbr@kl.dk eller digital redaktør Anna Törnqvist Jensen på telefon 2855 6249 eller mail antj@kl.dk.
Her kan du se eksempler på, hvad vores nuværende og tidligere praktikanter har lavet:
Den fedeste historie, jeg har lavet
Martin Pedersen: En historie, der var særligt fed at lave, var, da jeg var ude og møde en gruppe mænd, der ikke har et socialt netværk i dagligdagen, og som havde dannet et mandefællesskab, hvor de mødes og taler om deres udfordringer. Alt sammen for at forbedre deres sundhed. Det blev til nogle ret personlige fortællinger. Historien er et eksempel på, at Danske Kommuner også er et sted, hvor man kan lave andre historier end dem, der handler om politikere og embedsmænd.
Sexhjælpemidler til handicappede
Frederik Overby Vinding: Fuldstændig blindt tog jeg til en messe om velfærdsteknologi på handicapområdet, fordi min kollega havde for travlt.
Jeg gik rundt og var nysgerrighed og observerede de mange spændende teknologier, og det endte med en artikel om, hvordan velfærdsteknologi kan hjælpe handicappede med at udleve deres seksualitet uden at skulle have hjælp fra andre.
Det var fedt at lave noget konstruktivt, der forhåbentligt kan inspirere kommunerne, og hjælpe dem med at tackle problemet.
Hjemløse, skolebørn og haveforening
Sascha Reiffenstein Petersen: Den mest spændende opgave, jeg har været på hos Danske Kommuner, var en reportage i en byhave i Københavns Kommune, hvor hjemløse fra et aktivitetscenter side om side med skoleklasser og en privat byhaveforening dyrker tomater og meloner.
Aftalen med aktivitetscenteret var, at fotografen og jeg på dagen skulle finde ud af, om der var nogle hjemløse, der havde lyst til at tale med mig og blive fotograferet. Det var der heldigvis, og det blev til en fem siders reportage i magasinet med hjemløse Ole på 54 år og 71-årige Birgitte fra byhaveforeningen, der begge er glade for det utraditionelle fællesskab.
Det var en fordel, at fotografen og jeg var af sted sammen, så reportageelementer, billeder og billedertekster spiller godt sammen.
Derudover er jeg glad for at opstøve interessante kommunalpolitikere på byrådshjemmesider og via google-søgninger for at skrive portrætter af dem og på den måde få et indblik i menneskerne bag politikken. Det har blandt andet givet ture til Gentofte for at interviewe Ole Stephensen fra Det Konservative Folkeparti, til Lyø for at interviewe Anne Jørgensen fra Venstre og til Skanderborg for at interviewe Mira Issa Bloch fra Alternativet.
Jens og banderne
Amalie Guldborg Olesen: Jeg synes, noget af det bedste ved journalistik er at finde den anderledes, skæve eller originale vinkel på nogle af de store nyheder og så fortælle en anden version af historien.
Derfor er noget af det fedeste, jeg har lavet hos Danske Kommuner, at få lov til at tage ud på Nørrebro og snakke med Jens. Det var mens bandekonflikten og spørgsmålet om, hvad man skulle gøre, stadig var på sit højeste.
Jens er SSP-medarbejder og er en af dem, som snakker med de unge ude på Nørrebro og forsøger at holde dem ude af kriminalitet. Han tager hjem til familierne og har gjort det i mere end 25 år. Derfor havde han en anderledes måde at betragte hele situationen på Nørrebro på, end den man hørte mange andre steder, og jeg fik lov til at lave en lang reportage med ham. Jens var en skæv karakter, og det var fedt at få lov til at lade ham træde ud fra papiret.
Generelt sidder jeg sjældent bare ved mit skrivebord. Jeg har været så langt væk som i Thisted på valgreportage. De fleste kilder snakker jeg med ansigt til ansigt, og det er præcis sådan, jeg elsker at lave journalistik.
Valgstemning i Odense
Sille Olsen: En opgave som virkelig stikker ud for mig, er min artikel om Odense i valgkamp. Jeg fik for alvor lov til at dykke ned i nogle specifikke emner, som optager både politikere og borgere i Odense, for eksempel en potentiel skattestigning
Over relativt få dage fik jeg snakket med alle mine kilder, blandt andet snakkede jeg med både venstres spidskandidat Jane Jegind og rådmand for Børn- og Ungeforvaltningen Susanne Crawley samme dag. Det var virkelig interessant at høre, hvordan de to politikere kunne have så forskellige syn på de samme emner. Især fordi jeg kunne lave interview nummer to med det første interview i frisk erindring.
Ideen var klar, men virkeligheden var en anden
Rasmus Eiby: Jeg tog afsted fra København mod Asylcenter Holmegaard klokken seks om morgenen. Ideen var klar.
Jeg skulle lave min første store historie, en reportage om hvordan Langeland Kommune tjener godt på at drive asylcentre.Men da jeg kom frem, viste det sig, at virkeligheden var helt anderledes. Antallet af flygtninge, der når til Danmark, var drastisk faldende, og derfor stod Langeland netop til at skulle fyre 65 ansatte. På turen hjem var fotografen og jeg selv meget forvirrede.
Vores umiddelbare vinkel var faldet til jorden, og det var svært at se, hvilken retning historien skulle gå. Men reportagen endte med at fylde fire sider i bladet, og den udkom samtidig med, at flere andre medier havde fået øje på den samme historie. Mødet med asylansøgerne var fantastisk.
Fagter og fingerpeg var den primære kommunikation, og ellers var det børnene, der kunne snakke en smule dansk og engelsk. Men trods sprogbarrieren fik jeg hørt om en masse håb, drømme og historier.
Der er gået sport i alderdommen
Mads Degn: I løbet af mit praktikophold hos Danske Kommuner har jeg blandt andet været med til massebryllup på Ærø og snakket robotter med Odenses borgmester Anker Boye.
Men højdepunktet indtil videre er mit mini-tema om de københavnske profilplejehjem. På Hørgården var jeg inviteret med til plejehjemmets sportsmesterskaber i deres lille intime gårdhave. Deres profil hedder sport og leg, og her mødte jeg den tidligere jitterbugdanser Knud på 80 år, der sammen med de andre beboere var i fuld gang med at konkurrere i håndbold og petanque.
I alt besøgte jeg tre plejehjem med hver deres profil, og de gav mig et nyt syn på en institution i det danske samfund, der ofte trækker rundt på et gråt og trist ry. Og så var det en fed udfordring at arbejde med så mange kilder og få det til at gå op i en højere enhed.
Temaet kom på vores forside og endte med at løbe op i tre artikler til magasinet. En reportage fra Hørgården, en baggrundsartikel med sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune Ninna Thomsen (SF), og en analyseartikel med en ekspert.
Suspekt kommunesyn
Simon Lessel: Det sjoveste og mest anderledes jeg har lavet i min praktiktid indtil videre, er mit interview med Orgi-E fra Suspekt og hans syn på kommunerne.
Idéen opstod i toget på vej hjem fra redaktionen, hvor jeg hørte nummeret ”Danmark” med Suspekt, hvor Orgi-E blandt andet rapper ”Du’ en grim hater fra kommunen”.
Næste dag sendte jeg ham en mail, og inden jeg havde set mig om, sad jeg på en café på Vesterbro og talte med ham om kommunale udfordringer over en omgang smørrebrød.
Idéen materialiserede sig til fire sider i magasinet om rapperens syn på tilliden i kommunerne, hans tanker om byfornyelse, og hvad der egentlig ligger bag de bramfrie linjer i rapgruppens tekster.
Artiklen tæller som bevis på, at det kommunale stof er allestedsnærværende, og at stoffet ikke nødvendigvis behøver at omhandle effektiviseringer og omprioriteringsbidrag for at havne i bladet.
Ligestilling
Emil Staulund Larsen: Min bedste oplevelse som praktikant hos Danske Kommuner, var da vi lavede et stort tema om ligestilling i kommunalpolitik.
Temaet var et stort samarbejde på tværs af redaktionen med praktikanterne i spidsen. Jeg lavede en stor undersøgelse, hvorfra vi fandt vores case-person, der endte på forsiden.
Det var super fedt at arbejde med mange forskellige vinkler og genre, hvor vi både lavede reportage, case-interview, undersøgende projekt og ekspert-interview. Og særligt var idéudviklingen enormt spændende, hvor hele redaktionen var med.
På asylcenteret
Ole Obitsø: Det klart mest interessante, jeg ind til videre har givet mig i kast med på Danske Kommuner, er min featurehistorie om strømmen af syriske flygtninge til Danmark.
Fra en undren over, hvorfor nogle kommuner er mere glade for flygtninge end andre, voksede en seks sider lang historie om kommuner, der er blevet eksperter i at tjene penge på asylansøgere.
Det fedeste i historien var mit besøg på det nyoprettede asylcenter i Sønderborg. Et asylcenter har altid været af de steder, jeg har drømt om at besøge, og det var fedt at få lov til at høre deres historier om at flygte i en lille båd til Tyrkiet og blive smuglet op igennem Europa og skrive en 8.000 anslag lang, rendyrket reportage om det.
Det kan godt være, at man tænker, ”kommuner, det er fandme kedeligt”, men det er det så alligevel ikke.
Bruxelles og Køge
Martin Mølbæk Larsen: Min praktikantkollega og jeg tog til Bruxelles for at blive klogere på den kommunale verden i et EU-perspektiv.
Vi mødtes blandt andet med ansatte i KL-kontoret i Bruxelles, og så var vi altså nede og besøge den erfarne venstrekvinde Anne E. Jensen, der trækker sig fra Europa-Parlamentet for udelukkende at blive kommunalpolitiker.
Turen gav mig et perspektiv på, at det kommunale stof ikke kun er noget, der foregår på en ødemark i Lejre, men at det også kan have relevans helt til tops i EU.
Som optakt til kommunalvalget zoomede jeg ind på Køge Kommune for at få et overblik over den politiske situation op til valget.
Det var interessant at få lov til at bore i de mange politiske intriger, som lokalpolitik faktisk er spækket med. Derudover er det altid sjovt at få lov til at lege gætteleg i forhold til, hvem der bliver den næste borgmester.
Thulesen Dahl in-action
Jon Kirketerp Jørgensen: Det var rigtig sjovt at lave historien om Dansk Folkepartis sommertogt.
Det er altid sjovt at komme ud af huset og tage på reportage, og når man oven i købet får mulighed for at tale med Dansk Folkepartis partitop og kernevælgere, får oplevelsen lige en ekstra dimension. Det var især sjovt at se Kristian Thulesen Dahl in-action. En ægte politiker, der kan tale om hvad som helst med hvem som helst. Lige meget, om det er førtidspensionisten på sin elektriske handikapscooter eller den håbefulde, lokale spidskandidat.
Valgreportagen fra Helsingør var virkelig spændende. Det var et omfattende researcharbejde, der lå til grund for, at jeg til sidst kunne samle puslespillet om valgkampen i Helsingør, og heldigvis endte det med en historie, jeg er rigtig glad for. I kraft af forhistorien fik opgaven lidt af et Paradise Hotel-præg, hvor mine kilder beskyldte hinanden for lidt af hvert på kryds og tværs. Og hvem kan sige sig fri for at nyde et spil fyldt med intriger og drama?
Forud for sin tid
Kenneth Nielsen Dürr: Den sjoveste artikel var den, hvor jeg interviewede Nikolaj Lunøe om, at samfundet langsomt var ved at overgå til intelligenshierarki.
Den var sjov at skrive, fordi det var en fascinerende og ny vinkel på velfærdssamfundet, som jeg ikke har læst om andre steder. Budskabet var skræmmende og tankevækkende, og jeg tror, det er noget, som vi vil komme til at tale meget mere om i fremtiden. Nikolaj Lunøe (og jeg) var bare nok forud for sin tid.
Muligheden for at dykke ned i noget, der er så specifikt og komme hele vejen rund om problemstillingen var noget af det sjoveste ved at være i praktik på Danske Kommuner. Der var frihed til at vælge sine egne historier og tid til at få dem til at blive gode.
En serie
Mads Brandsen: Jeg vil pege på hele min serie om kommunerne ”Set udefra”. Eksempelvis med socialrådgivernes formand Bettina Post.
Drama og had
Kirstine Petersen: Jeg blev sendt på en opgave, hvor jeg skulle afdække det første bestyrelsesmøde i Kerteminde byråd efter kommunalvalget.
Stemningen var trykket, fordi den mangeårige socialdemokratiske borgmester var blevet vippet af pinden gennem en række kontroversielle alliancer mellem en række mindre partier. Der var drama, had, misundelse og spydige kommentarer fra alle fløje uden for mødet – under mødet var stemningen yderst kølig og formel.
Opgaven blev at balancere mellem fakta og følelser, som prægede udtalelserne jeg fik fra både den nye og den tidligere borgmester og deres tilhængere. Samtidig var opgaven at beskrive, hvordan følelserne forvandlede voksne menneskers handlinger til noget, der mindede om en stenkrig mellem to klaner i en skolegård: Altså ren krigsførelse med vindere og tabere, og hvad der dertil hører.
Fakta og grafik
Morten Kaiser: Selv om det ikke ser ud af meget, så ligger der et større og sjovt arbejde bag mit grafiske midteropslag "Fra borgen til byrådet" med alle de mange runde billeder.
Jeg har gennem-googlet alle folketingspolitikere og har også ringet flere af dem op. Det var sjovt at arbejde med en stor flok navne og få en masse sjove fakta ud af det. Det var vildt at se forandringen fra dokumentet, der blev afleveret, til den flotte grafik på det færdige midteropslag.
Skæve vinkler
Rasmus Onslev Kremmer: Der er 604 søgeresultater med mit navn på Danske Kommuners hjemmeside. Og den her var meget sjov. Den handler om to Ballerup-politikere, der er gift med hinanden. Den viste, at det også er o.k. at skrive de lidt blødere historier til et magasin om livet i kommunerne.
Den her med velfærdsminister Karen Jespersen (V) var også ret sjov – eller i hvert fald lærerig. Dels fordi det var et samarbejde, og dels fordi det var en minister. Den lærte mig lidt om, hvordan man skal spille bold med politikere og deres spindoktorer.
Der var også en artikel om Michael Moore i Sønderborg. Den var egentlig også ret sjov. Det var nok, fordi det var første gang, jeg blev sendt ud til et stort arrangement som journalist, og så viste den mig, at selvom det handler om kommunalt stof, er der masser af muligheder for at lave spændende artikler med skæve vinkler.
Det samme gør sig gældende for den undersøgelse, jeg lavede om de kommuner, der skærer i byrådspladserne. Det var sjovt at være med fra start, hvor vi planlagde selve spørgeskemaundersøgelsen og de rigtige spørgsmål, til jeg kunne se mine artikler i bladet og på forsiden.
Hvad blev der af Nick?
Dorthe Back: Det vildeste, jeg lavede som praktikant, var jo historien om den utilpassede knægt Nick fra Møn. Tror serien hed ”Ballademageren fra Møn”, og den kørte som fortællende journalistik over tre udgaver i Danske Kommuner.
Både stilen og kilderne var en udfordring, og jeg lærte enormt meget undervejs. Lige nu, hvor jeg skriver det her, gad jeg egentlig godt vide, hvad der egentlig er sket med Nick og Den Matrikelløse Døgninstitution?
Opgaven var sjov, fordi jeg beskæftigede mig med nogle helt andre (og mere uforudsigelige) kilder, end man ellers gør. Samtidig var det en udfordring at skrive langt og fortællende. En mulighed, jeg aldrig har fået siden hen.