
Velfærdsreformer kalder på nye budgetprocesser

Af Nanna Fugl Vestereng, Chefkonsulent, Komponent
På Kommunalpolitisk Topmøde 2023 blev der sat spot på behovet for nye tilgange for at løse de kommende års store velfærdspolitiske udfordringer. På topmødet understregede professor Jakob Kjellberg blandt andet behovet for en ny måde at agere på, hvis sundhedsvæsenet skal fremtidssikres. Kjellberg havde en vigtig anbefaling med til de kommunale politikere: En forudsætning for forandring er, at der er mod til at træffe upopulære beslutninger på et ufuldstændigt grundlag.
Upopulære beslutninger på et ufuldstændigt grundlag er en stor kamel at sluge. Men det er en vigtig pointe. I Komponent oplever vi ofte, at når nogle af de svære beslutninger om ændringer i kommunens drift skal tages, er der et udtalt ønske fra politikerne om 100 procent sikkerhed for, at der ikke er andre veje at gå.
Det politiske ønske om at finde de lette besparelser er forståeligt, men der er desværre ikke så mange tilbage. Til gengæld er der fortsat mulighed for at reducere udgifterne på de store velfærdsområder. Nogle af de store udgiftsreduktioner kan findes ved at kigge ind i strukturerne. Og så bør man tjekke om den drift, der leveres til borgerne, passer til de behov, styrker og karakteristika, borgerne har anno 2023.
Det vigtige budskab er, at vi ikke kan squeeze mange flere udgiftsreduktioner ud af driften ved at skrue på de samme skruer, som vi har skruet på i flere år. Det er nødvendigt at gøre tingene på nye måder og omstille driften. Man har over årene haft en tendens til at bygge ovenpå driften, når der kom nye udfordringer, der skulle løses. Derved har man fået bygget et helt nyt hus ovenpå det gamle fundament, uden at have undersøgt, om det faktisk er fundamentet, der burde ændres.
Hvis vi for alvor skal løse de store velfærdsudfordringer og lave omstillinger i driften i kommunerne, kan vi ikke have budgetprocesser, som de ser ud i dag. Her fremlægges klassisk en række forslag til politisk beslutning, som kommunalbestyrelsen kan sige ’ja tak’ eller ’nej tak’ til.
I stedet er der brug for politiske sigtelinjer fra starten, involvering af medarbejdere og interessenter i processen og frihedsgrader for lederne til at kaste sig ud i det. Og så er der brug for prøvehandlinger undervejs for at kalibrere og finde den rette vej.
Og så skal vi tilbage til Jakob Kjellberg. For de store penge ude i kommunerne berører borgerne, og derfor vil udgiftsreduktioner altid skabe uro, kritik og samtidig være præget af en del usikkerhed.
Der er derfor brug for nye budgetprocesser og nye roller til politikerne i processen. Politikerne skal sætte retningen for de omstillinger, der skal arbejdes med i driften. Hertil en accept af, at selv om man politisk har aftalt at gå mod nordøst – kan det undervejs i processen vise sig, at man skal mere i vestlig retning. Til gengæld vil man politisk kunne sætte retningen for de reformer, der skal danne grundlaget for de næste mange års velfærdsmodeller i Danmark.