
Kyivs borgmester Vitalij Klitsjko. Foto: Lars Horn/Baghuset
Ukrainsk hilsen til kommunerne: Der er stadig brug for jeres hjælp
tekst Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk
Det kommunalpolitiske topmøde stod for alvor i krigens skygge i 2022. Her var det kun omkring en måned siden, at Rusland havde invaderet Ukraine, og topmødet var malet i gule og blå farver for at vise solidaritet med Ukraine. Siden er omkring 33.000 ukrainske flygtninge kommet til landet, og landets kommuner har haft til opgave at sikre dem boliger, jobs, børnehaver og skoler.
Den hjælp kvitterede både Kyivs borgmester Vitalij Klitsjko og Mykhailo Vydoinyk for på årets kommunalpolitiske topmøde. I en video takkede Vitalij Klitsjko således Danmark og det danske folk for støtten.
