
Foto: Lyngby-Taarbæk Kommune
Kommuner glæder sig over frihed: ”I min verden ville det være katastrofalt, hvis vi skulle tilbage til det, der var før”
tekst Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk
I Esbjerg er skoledagen blevet kortere. Det er blot en af konsekvenserne af, at kommunen er en af de kommuner, der er indgået velfærdsaftale med på folkeskoleområdet. På Bohrskolen har det ydermere betydet, at skolen har droppet den obligatoriske elevplan til fordel for mere dialog og flere samtaler med forældrene. En del af det kunne skolen ifølge skoleleder Ole Lerke måske nok have sat i gang uden frisætning. Noget ville slet ikke kunne lade sig gøre, hvis skolen ikke var fri af nationale regler. Men frisættelsen har først og fremmest skabt vilje og opmærksomhed på at ændre vaner og få gode idéer, siger han.
– Det har skabt en form for motivation og engagement til selv at prøve nogle ting af og finde de bedste løsning. Det er faktisk noget af det vigtigste, der er kommet ud af frisættelsen, siger Ole Lerke.
