
Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix
Nu er ekspertudvalg klar: Her er anbefalingerne til socialområdet
tekst Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk
Der er betydelige udfordringer på socialområdet og god grund til at kigge på ændringer på området. Sådan lyder det fra Torben Tranæs, der er professor og direktør i VIVE, og formand for det ekspertudvalg, som netop er kommet med anbefalinger på socialområdet. Udvalget er nedsat af regeringen og KL og består blandt andet af repræsentanter fra forskningsinstitutioner, organisationer og myndigheder.
Og udvalgets første delrapport tegner et billede af et område med massive udgiftsstigninger, med snævre rammer for lokalpolitisk prioritering og med en organisering, der begrænser mulighederne for at få mest mulig omsorg og livskvalitet for pengene.
