
Lasse Frimand Jensen (S) vandt kampvalget over Flemming Møller Mortensen (S), som her klapper af Socialdemokratiet i Aalborgs nye spidskandidat. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Aalborg får ny borgmester – som også skal gå efter posten i 2025
tekst Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk
Der er sat navn på Aalborgs næste borgmester. Lasse Frimand Jensen (S), der er søn af tidligere overborgmester i København Frank Jensen (S), bliver ny borgmester i den nordjyske storby efter et internt kampvalg i Socialdemokratiet.
– Der findes ikke nogen større ære for mig end at skulle være spidskandidat til kommunalvalget i 2025. Det er både en drøm, der går i opfyldelse, men også en stor opgave at genvinde borgmesterposten, som kun kan lykkes, hvis vi står sammen, skriver Lasse Frimand Jensen på Facebook ovenpå valget.
