Martin Damm (V). Foto: Jakob Carlsen
Kommunerne skal undersøge kokosolie og katteallergi: Det bliver mere og mere hyklerisk
tekst Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk
En borgers klage over en kommunal afgørelse om afslag på dækning af merudgifter til diætkost i forbindelse md et barns allergi overfor kokos, palmefedt og palmekerner førte til, at Ankestyrelsen hjemviste sagen og krævede, at kommunen indhentede oplysninger, der kunne belyse, hvorvidt kokos, palmefedt og palmekerner sædvanligvis indgår i forproducerede varer.
I et andet tilfælde klagede en borger over, at en kommune traf afgørelse om, at borgerens behov for en bil ikke var en konsekvens af nedsat funktionsevne, og at det dermed ikke var en nødvendig merudgift. Da borgeren kørte over 20.000 kilometer om året og ville have store udgifter til offentlig transport, hvis vedkommende ikke havde bil, vurderede kommunen, at borgeren havde haft bil, uanset om vedkommende havde en funktionsnedsættelse eller ej. Borgerens handicaporganisation pegede dog på statistik fra Danmarks Statistik om, at det kun var cirka 13 procent af samme køn og alder som borgeren, der havde bil, og det ledte til, at Ankestyrelsen også i dette tilfælde hjemviste sagen og bad kommunen sandsynliggøre, at borgeren tilhørte de cirka 13 procent med bil og ikke de cirka 87 procent uden bil.
– De her eksempler siger jo noget om, at det system, vi har skabt, skal være så finmasket og dokumenteret, at det koster uforholdsmæssigt mange ressourcer. Jeg mener, vi må kunne hæve barren lidt. Vi skal hjælpe dem, der rent faktisk er på den. Hvis man skal kunne dokumentere hvad som helst, så er det tungt, siger KL-formand Martin Damm (V) om eksemplerne.
Han mener, eksemplerne illustrerer noget af det, kommunerne er tvunget til at bruge tid på, og hvor kommunerne har det, han betegner som den ”omvendte bevisbyrde”.
– Man kunne jo også vende den om og sige, at ansøgeren skulle sandsynliggøre, at der var tale om en substantiel merudgift. Der kunne komme nogen og sige: ”Jeg kan næsten kun gå i Ecco-sko, og de er dyrere end sko fra Bilka. Derfor har jeg en merudgift.” Men så går udgiftsrummet mod uendeligt, og når det er kommunen, der har bevisbyrden, er der jo ingen grænser for, hvad vi skal undersøge, siger Martin Damm.
Stiller selv krav
Eksempelrækken er endnu ikke slut. I en kommune havde en borger nemlig klager over en afgørelse om afslag på dækning af merudgifter til tøj og vask, da et barn led af inkontinens. I den forbindelse havde kommunen henvist til, at barnet, som var i den skolesøgende alder, kunne bruge ble om natten og bind om dagen. Ankestyrelsen mente dog ikke, at kommunen havde redegjort for, hvad der lå til grund for vurderingen af, at en ble og et bind var tilstrækkeligt for barnet og bad derfor kommunen indhente lægefaglige oplysninger samt inddrage en psykologisk synsvinkel.
Endelig klagede en familie over, at kommunen havde stoppet en merudgiftsbevilling i forbindelse med et barns ordblindhed, mælkeallergi og allergi for katte. Ankestyrelsen mente dog ikke, at sagen indeholdt tilstrækkelige oplysninger til, at det kunne afgøres, om den samlede funktionsevne var betydeligt nedsat, og kommunen blev derfor bedt om at tage stilling til, om barnets funktionsevne skulle vurderes med eller uden medicin for katteallergi samt indhente lægelige oplysninger om, hvordan barnet ville blive påvirket, hvis han ikke længere fik medicin for sin katteallergi.
Hvis vi bliver ved med at få kastet sådan noget i ansigtet, så bliver det mere og mere hyklerisk, at de siger, vi skal spare på administrationen.
Men i en tid, hvor ressourcerne er knappe, må borgerne også kunne ”tåle lidt”, mener Martin Damm.
– Man må jo spørge, om det er det rigtige, vi bruger tiden på? Vi har jo også selvrisiko på vores forsikring – det er fordi, vi må tåle noget selv. Den diskussion skal vi have med borgerne. Jeg tror, vi alle sammen oplever i vores forbrug, at vi sommetider bruger noget, der er lidt dyrere end gennemsnittet, og i andre tilfælde lidt billigere. Det er gynger og karruseller, siger KL-formanden.
Han mener, eksemplerne er særdeles relevante netop nu, hvor regeringen har lagt op til milliardbesparelser på kommunernes administration.
– Hvis vi både mangler penge og hænder, så må vi jo se på, hvad vi bedst kan undvære at bruge tid og ressourcer på. Jeg tænker, det her er eksempler på dét, siger Martin Damm og fortsætter:
– Hvis vi bliver ved med at få kastet sådan noget i ansigtet, så bliver det mere og mere hyklerisk, at de siger, vi skal spare på administrationen. Det er jo staten, der genererer alle de her krav. Retorikken fra regeringen er, at vi jo bare har en masse kommunikationsfolk ansat. Det er ikke tilfældet, og det her viser jo tydeligt, at kravene kommer fra dem selv.
