Frederikshavns borgmester Birgit S. Hansen (S) har sendt et brev til landets folketingspolitikere i forsøg på at få gjort det lettere at sætte solceller op. Pressefoto
”Bureaukratisk bøvl” bremser kommuner i at lave grøn energi
tekst Mads Dam Bendtsen, mdbe@kl.dk
– Der er lutter bureaukratiske benspænd for en af de mest oplagte måder at producere grøn strøm på i kommunerne.
Sådan lyder det fra Frederikshavns borgmester, Birgit S. Hansen (S). For en måned siden sendte hun et brev til alle landets folketingspolitikere. Brevet var underskrevet af samtlige kommuners borgmestre og opfordrede til at få løst en udfordring, der forhindrer en del af den grønne omstilling – nemlig, at det er bøvlet for kommuner at opsætte solceller på deres bygningers tage.
– Solceller på kommunale tage er en god ide, og allerede nu burde tagene være fyldt med solceller. Men det er de ikke. I kommunerne er vi ellers klar. Som landets største bygningsejere har vi her en stor mulighed for at skabe grøn energi. Vi skal udnytte muligheden og potentialet for at etablere op mod 1 GW solcellekapacitet på eksisterende offentlige tage, hvoraf hovedparten af potentialet ligger hos kommunerne. Men for at få det til at ske, har vi har meget brug for din og de andre folketingsmedlemmers handlekraft. For der er en række barrierer, som forhindrer den gode ide i at blive til virkelighed, skriver Birgit S. Hansen i brevet.
Herefter opridser hun, at solcelleanlæg skal drives i et selvstændigt selskab, hvilket er bureaukratisk tungt og tidskrævende, og at høje afgifter og begrænsede muligheder for at dele strøm mellem kommunale bygninger begrænser rentabiliteten for kommunerne. Det kan dermed være dyrere at producere sin egen grønne strøm end at købe den fra elnettet.
Du går heller ikke en omvej på ni kilometer for at handle, hvis du kan nøjes med tre. Så der sker for lidt. Og det skulle vi tage at gøre noget ved.
Konsekvenserne af reglerne ser man allerede, mener Birgit S. Hansen.
– Det er gået i stå. Kommunerne vælger det fra. Der er en masse bureaukratisk bøvl med selskabsdannelse og modregningsregler i det kommunale budget, som gør det uigennemskueligt at opstille solceller på kommunale tage. Du går heller ikke en omvej på ni kilometer for at handle, hvis du kan nøjes med tre. Så der sker for lidt. Og det skulle vi tage at gøre noget ved, siger hun.
Siden Birgit S. Hansen sendte brevet, er der ikke sket meget. Enkelte partier har svaret med opbakning, og Enhedslisten har stillet et §20-spørgsmål til ministeren om sagen, men fra regeringspartierne har hun intet hørt.
– Det er lidt nedslående med sådan en lunken modtagelse, siger Birgit S. Hansen.
Hun har nu øjnene rettet mod et punkt i regeringsgrundlaget ved navn NEKST, en ny samarbejdsstruktur, der skal handle om at få de bureaukratiske forhindringer af vejen.
– Jeg håber, at kommunerne bliver inviteret ind i taskforcen, så vi kan få en rundbordssnak om, hvad der skal til for at mødes et eller andet sted. Samtidig snakker nogle af vores folk på embedsmandsniveau med ministerens embedsmænd om, hvad der gør, at de lægger armene over kors lidt hurtigt i stedet for at tage et møde om det, siger Birgit S. Hansen.
I et skriftligt svar til TV2 Kosmopol holder klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) fast i, at reglerne er der af en grund.
– Kravet om selskabsudskillelse sikrer klar adskillelse af kommunens kerneopgaver og elforsyningsvirksomhed af mere kommerciel karakter. Flere kommuner eller regioner kan gå sammen om ét selskab for at lette administrationen. Jeg forstår godt, at kommunerne gerne vil kunne forbedre deres økonomi ved at undgå betaling af elafgift for deres forbrug, men de penge bliver så taget fra den fælles kasse, lyder det således fra ministeren
Birgit S. Hansen mener dog godt, at man kan lempe elafgiften for kommunerne, uden at udkonkurrere kommercielle elforsyningsvirksomheder.
– Vi ønsker ikke at få bedre forhold, men at blive sidestillet med private aktører. Det er ikke urimeligt, og det er ikke synd for virksomhederne. Falder priserne? Måske, men det bliver borgerne nok glade for. Synes energivirksomhederne, det er træls? Måske, men konkurrencekraften bliver ikke forringet af, at vi får de samme elafgifter, som de gør.
