Martin Damm (V). Foto: Jakob Carlsen
Kommunerne har sparet hænder, mens staten har ansat flere
tekst Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk
Der skal findes besparelser for tre milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen og spares tre milliarder kroner på administration i kommuner og regioner. Det fremgår af regeringsgrundlaget fra den nye SVM-regering. Men kommunerne er allerede bagud i forhold til stat og regioner, lyder det fra KL-formand Martin Damm (V). Mens regeringen fortsat vil sikre finansiering til det demografiske træk, giver det ikke mulighed for at fastholde et uændret antal hænder per bruger, lyder det i en ny analyse fra KL. Heraf fremgår det også, at mens stat og regioner i dag ligger over niveauet i 2008, når det gælder antallet af hænder per bruger, er niveauet i kommunerne seks procent under.
– Det er lidt paradoksalt, for der sker lige det modsatte af, hvad man siger. Man siger, man vil af med bureaukratiet og have flere varme hænder, men i virkeligheden sker der dét, at vi kommer af med de varme hænder i kommunerne, og de går så til kolde hænder i staten, siger Martin Damm og fortsætter:
– Samtidig er regeringsgrundlaget fuldstændig friholdt for administrative besparelser, og man kigger kun kommunernes – og en lille smule regionernes – vej. Det er kun med til at gøre ondt værre. Vi er i forvejen bagud på point, og det forstærker kun den problemstilling. De kunne godt se lidt deres egen vej i stedet.
I virkeligheden sker der dét, at vi kommer af med de varme hænder i kommunerne, og de går så til kolde hænder i staten
Det er eksempelvis i styrelser som Datatilsynet og Arbejdstilsynet, hvor der er blevet markant flere medarbejdere de seneste år. Datastyrelsen er således vækstet med cirka 25 procent målt i antal årsværk fra 2018 til 2021. I Arbejdstilsynet er væksten på cirka 24 procent, viser beregninger, som KL har lavet på baggrund af institutionernes årsrapporter.
I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som i 2021 var den styrelse med næstflest årsværk, er der med styrelsens omkring 1700 årsværk omtrent lige så mange ansatte som det samlede indbyggertal på Læsø.
– Det vokser i styrelser og alle mulige steder, hvor de ansætter og ansætter, og i kommunerne kan vi ikke reducere, uden det går ud over den almindelige service. Samtidig stiller de mange administrative ansatte i staten yderligere krav til kommunerne, og så dannes der bare nyt bureaukrati. De mennesker, vi har ansat i kommunerne, er nogle, der skal sørge for at opfylde den lovgivning, der bliver skabt på Christiansborg, siger Martin Damm.
33.000
ekstra offentligt ansatte vil der ifølge en analyse fra KL være brug for i 2030, hvis man i fremtiden vil sikre et uændret antal hænder pr. bruger. Heraf skal de 24.000 ansatte bruges i kommunerne.
Nok udfordringer uden besparelser
Ifølge KL’s analyse vil der i 2030 være brug for 33.000 ekstra offentligt ansatte, hvis man i fremtiden vil sikre et uændret antal hænder pr. bruger. Heraf skal de 24.000 ansatte bruges i kommunerne. Som det ser ud nu, er der dog udsigt til 10 procent færre hænder per bruger i kommunerne i 2030 sammenlignet med niveauet i 2008, mens stat og regioner til den tid vil ligge 2-3 procent under 2008-niveau.
– Uden de ulykker, der står i regeringsgrundlaget, er vi voldsomt udfordret. Nok siger man, at der følger penge med til demografien, men der er besparelser på både administration og beskæftigelse, og så er der en række andre udgiftsområder, der stiger, som man slet ikke adresserede. De penge, der burde følge med til flere hænder, er nødt til at dække nogle af de andre huller. Man giver en lille seddel med en hånd, men fjerne mange flere sedler med den anden. Ligningen holder ikke, siger Martin Damm.
Uden de ulykker, der står i regeringsgrundlaget, er vi voldsomt udfordret. Nok siger man, at der følger penge med til demografien, men der er besparelser på både administration og beskæftigelse, og så er der en række andre udgiftsområder, der stiger, som man slet ikke adresserede.
Det betyder også, at velfærden bliver anderledes, end det, vi kender i dag. Og det kræver tydelig kommunikation og forventningsafstemning, mener Martin Damm.
– Der, hvor kæden hopper helt af, er, når man kommunikerer noget andet ud end virkeligheden. Kommunalpolitikerne står altså med den rigtige virkelighed, og gabet mellem de forventninger, de landspolitiske vinde skaber, og den reelle virkelighed, bliver værre og værre, siger Martin Damm og fortsætter:
– Hvis man skal skære det helt ind til benet, så lader det til, at det er nemmere at få andre til at lave det besværlige arbejde og spare. Så kan man bare sige, det er kommunerne, der klumrer rundt, hvis det ikke fungerer. Men vi skal huske, at borgerne ser virkeligheden – og også, at der er meget langt mellem dét og løfterne. Og det skal vi passe meget på i Danmark, for vi har noget meget fint: Nemlig at vi betaler en relativt høj skat mod, at vi har en forventning om, at vi så også får noget i den anden ende. Hvis det, man så lover, slet ikke passer med virkeligheden, så begynder den kontrakt at skride.
