
Med en app og en QR-kode kan folk med handicap i højere grad stå for daglige gøremål selv - såsom at ordne vasketøjet. Foto: Colourboux
Smarte koder i hjemmet skal sikre handicappede mere frihed
tekst Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk
De fleste af os drømmer om en hverdag, hvor vi selv bestemmer og kan klare os selv. Det gælder også for udviklingshæmmede og mennesker med erhvervet hjerneskade. Derfor kan det være frustrerende, når man har brug for hjælp til mange af dagligdagens almindelige gøremål.
Det kender de alt til i handicap og psykiatriafdelingen i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor medarbejderne dagligt besøger borgere, der har brug for hjælp til opgaver, der spænder over alt fra indkøb, personlig hygiejne, læsning af posten, og hvad der ellers er behov for hjælp til.
