Det er blandt andet på grund af inflation, at flere kommuner vælger at spare på folkeskolerne. Foto: Colourbox
Ni af de 25 folkerigeste kommuner sparer på skoler og SFO
tekst Martin Pedersen, marp@kl.dk
Ni ud af de 25 folkerigeste kommuner vil spare på folkeskoler og SFO i 2023. Det skriver DR.
Bland andet vil Aarhus Kommune spare 79 millioner kroner på børn- og ungeområdet, mens Silkeborg Kommune hæver taksten for SFO og gør det dyrere for skolerne, hvis lærere bliver langtidssyge.
I 2020 vedtog regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet et løft til folkeskolen, hvormed der tildeles 807 millioner kroner til at ansætte flere skolelærere i 2023.
Men de penge kommer ikke alle steder til at gå til dette. Det gælder blandt andet i Ringkøbing-Skjern, hvor stigende priser, krigen i Ukraine og knaphed på økonomiske ressourcer har gjort, at kommunen ikke giver et løft til folkeskolen, men i stedet sparer 1,5 millioner kroner på området.
Til DR siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at det ikke er forbudt at spare på folkeskolen, men at hun ikke anbefaler det. Pengene, der er afsat til flere lærere, skal dog gå til netop det.
– Hvis de ikke gør det, så er det et brud på økonomiaftalen med kommunerne. De penge skal bruges til at ansætte ekstra lærere, fastholder ministeren - også selvom priserne stiger, og der er energikrise, tilføjer Pernille Rosenkrantz-Theil til DR.
Fra Thomas Gyldal Petersen (S), der er formand for KL’s børne- og undervisningsudvalg, lyder det, at antallet af lærere allerede er steget, og at kommunerne vender hver en sten for at finde pengene til børn, unge, ældre og voksne, men at stigende udgifter på folkeskolen gør, at man må sætte flere penge af for at opretholde det nuværende niveau.
