
Kristian Pihl Lorentzen (V) forslår, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal se på løsningsmodeller for de trafikselskaber, som påvirkes af prisstigningerne. Foto: Steen Brogaard
Venstre vil hellere satse på nytænkning end at give trafikselskaberne penge
tekst Martin Pedersen, marp@kl.dk
Står det til folketingsmedlem Kristian Pihl Lorentzen (V), er der ikke tid til at hvile på laurbærrene, når det kommer til de udfordringer trafikselskaberne står med i forhold til de stigende energipriser.
– Der skal arbejdes hurtigt, og vi skal ud over stepperne. Vi har en situation hvor økonomien strammer til derude, men også en situation, hvor vi ikke har penge på statsligt niveau, siger han til Danske Kommuner.
Kristian Pihl Lorentzen har i flere spørgsmål til transportminister Trine Bramsen (S) efterspurgt forhandlinger og løsningsforslag til trafikselskabernes prisudfordringer.
I ’Hørt på Borgen’ vender Danske Kommuner blikket mod Christiansborg og sætter fokus på det mest kommunalt relevante i løbet af ugen.
