Foto: Colourbox

Investering i praktikanter giver det sikreste afkast

Vil vi rekruttere til velfærdsområderne, så må vi investere i alt, hvad der rimer på tilknytning. Vi skal lægge langt mere vægt på de studerendes og elevernes oplevelser i praktikkerne, for deres uddannelsesmæssige og menneskelige gevinst er kommunernes afkast. Det er en win-win formel, men den kræver en sikker investering.

 

 

Kommunerne kæmper en brav kamp for at rekruttere medarbejdere til velfærdsområderne. Alle står med et akut behov for flere pædagoger, lærere, socialrådgivere, SOSU-hjælpere og –assistenter, sygeplejersker m.fl.

Vi skal i højere grad tage vores ansvar som uddannelsesarbejdsplads på os. De studerende er i vores hænder i næsten 40% af deres studietid gennem praktikperioder. Det forpligter kommunerne til også at være en uddannelsesarbejdsplads – at være mere end et praktiksted.

Der efterspørges en national handlingsplan, og fra alle sider bydes der ind med ideer. Desværre er en stor del af forslagene utroligt omkostningstunge og bygger ikke på faktisk viden.

Nu giver mere end 6.000 studerende og elever på Københavns Professionshøjskole og SOSU-skolerne os svar på en række spørgsmål om, hvad der er vigtigt for dem i deres uddannelse. Og ikke mindst; hvad der er afgørende for, at de efter endt praktik i kommunerne vil fortsætte som medarbejdere. Heri ligger en del af svaret på, hvordan vi sikrer rekruttering til fremtidens velfærdsområder.

Denne førstehåndsviden fås fra den omfattende rapport ’Status på praktik’, som blandt andet er en sammenfatning af elever og praktikanters praktikevalueringer. Rapporten er fra ’Partnerskabet for sammenhængende uddannelse’ (PSU) - et samarbejde på tværs af kommuner, region og uddannelsesinstitutioner i hovedstaden.

Fire hovedhistorier

Opdelt i 4 hovedhistorier giver rapporten os et indblik i det at være elev og studerende i praktik- og uddannelsesforløb:

• Et godt læringsmiljø højner udbyttet af praktikken og understøtter rekruttering.
• Prioritering af vejlederopgaven understøtter et godt læringsmiljø og fagligt fællesskab om praktikopgaven.
• Tættere samarbejde om overgange mellem uddannelsesinstitution og praktikorganisation styrker praktikken.
• Stor variation i de studerendes udbytte af praktikken.

Ikke overraskende eller nyskabende ønsker elever og studerende sig et godt læringsmiljø, en nærværende vejleder og sammenhæng mellem skole og praktik. Ja, kort sagt; et godt praktiksted. Det nye er, at vi i kommunerne med evalueringsrapporten har fået et konkret redskab bygget på viden. Hver kommune får viden om, hvordan det står til med at leve op til de ønsker og krav, elever og studerende har til et praktiksted og en kommende arbejdsplads.

I Egedal Kommune har man, med succes, i en årrække søgt at skabe netop den oplevelse, som efterspørges, men ikke som respons på svar, for spørgsmålene er ikke stillet så direkte før. Også i andre kommuner er der arbejdet målrettet på praktikoplevelsen, og det, der kommer til udtryk fra elever og studerende er en gave for kommunerne. Det giver mulighed for fortsat at følge den satte kurs – og finjustere kompasset.

Vi skal bruge den viden til et generelt øget fokus og konkrete forbedringer. Både som politikere, ledere, praktikvejledere og kommende kolleger. I den nuværende situation har vi ikke råd til at miste potentielle medarbejdere, fordi vi ikke har forberedt os godt nok på at modtage dem. Praktikkerne skal gennem stærke læringsmiljøer, indfrielse af forventningen om at opnå høj faglighed og rum for nysgerrighed, udvikling og læring skabe den tilknytning, som giver kommunerne et fundament for rekruttering. Fastholdelse og rekruttering sker i disse situationer på baggrund af tilknytning, og særligt for velfærdsområderne er tilknytning en værdi og et begreb, som er velkendt både som oplevelse og metode.

Egedal Kommune har bl.a. med en ambition om den fleksible arbejdsplads, søgt at rekruttere elever og studerende efter endt praktikophold. De har oplevet en arbejdsplads med fleksibilitet gennem deres praktikophold og ønsket at blive. Og i andre kommuner arbejdes der med lignende tiltag for at imødekomme elever og studerendes behov og ønsker for arbejdshverdagen.

Rekruttering til velfærdsområderne skal være på top 3 over centrale udfordringer i alle kommuner. Vi kan ikke pege på en mirakelkur, der kan løse de aktuelle behov for flere dygtige medarbejdere, men det er afgørende, at vi lytter til vores elever og studerende og agerer derefter.

I KKR Hovedstaden har vi et tæt samarbejde mellem kommuner og uddannelsesinstitutioner. Med afsæt i dette og data fra evalueringsrapporten, vil vi forsøge at gå nye veje mod en fremtid, hvor det at søge om optagelse på professionsuddannelser igen bliver et førstevalg for flere.

I det fremadrettede arbejde vil vi have større opmærksomhed på, hvad vores kommende medarbejdere forventer af os. Og når vi nu ved, at gode læringsmiljøer og god vejledning er afgørende for gode uddannelsesforløb, ville det være et kæmpe selvmål, hvis vi ikke gør alt, hvad vi kan, for at sikre, at elever og studerende møder dette i deres uddannelses- og praktikforløb i kommunerne de kommende år.

God vejledning og læringsmiljøer er afgørende for deres lyst til at vende tilbage som medarbejdere i en kommune efter endt uddannelse. I en tid med rekrutteringsudfordringer skal vi lytte bedre efter, for vores muligheder for at rekruttere medarbejdere til velfærdsområderne afhænger af det.