Foto: Colourbox

KL’s virkelighedsfornægtelse ændrer ikke en tøddel ved den faktiske tilstand på handicapområdet

.

I disse dage turnerer Kommunernes Landsforening rundt i alverdens medier, godt anført af Ulrik Wilbek, med deres egen undersøgelse af hvordan kommunerne klarer sig på handicapområdet.

Til trods for at landet består af 98 kommuner, og at KL benytter undersøgelsen til at retfærdiggøre dem alle sammen, er der faktisk tale om en undersøgelse, hvor der kun indgår 12 kommuner, nøje udpeget af KL.

Og ja, du gættede rigtigt: Konklusionen på undersøgelsen er selvfølgelig et væsentligt smukkere glansbillede, end hvis man ser på de faktiske dystre tal fra Ankestyrelsen. 

Eksempelvis er Sønderborg Kommune en af dem, der indgår i KLs undersøgelse, men hvor KL kun har taget tallene fra voksenhandicapområdet og udeladt børnehandicapområdet. Det er beskæmmende, når man i Ankestyrelsens danmarkskort kan se, at Sønderborg Kommune faktisk lavede fejl i mere end halvdelen af de ankede handicapsager på børneområdet, imens de på voksenhandicapområdet "kun" har lavet fejl i en tredjedel af ankesagerne.

I Gladsaxe Kommune har KL også kun taget tallene for voksenhandicapområdet med, selvom der i Gladsaxe har været langt flere ankesager på børnehandicapområdet.

I Rebild Kommune er det omvendt. Her er tallene fra børnehandicapområdet med, imens de har udeladt voksenhandicapområdet. Det sker til trods for, at Rebild Kommune har en omgørelsesprocent på 100% på voksenhandicapområdet, og 14% på børnehandicap.

Kan I se mønstret?

Den virkelighedsfornægtelse, som Ulrik Wilbek her bevæger sig ud i, virker snarere som et udtryk for en dybt indgroet politisk forråelseskultur, der bestemt ikke er et særtilfælde hos borgmesteren og den tidligere håndboldtræner. Det er en hån mod de mange borgere med handicap, der gang på gang oplever, at deres retssikkerhed bliver tilsidesat. 

Vi vil gerne påpege et vigtigt økonomisk argument til hvorfor, bedre retssikkerhed vil være i kommunernes gunst. 

Retssikkerhed handler om lighed for loven. Se eksempelvis på Greve Kommune, hvor Ankestyrelsen har måtte være inde i en tredjedel af de ankesager, der har været på handicapområdet for at omgøre kommunens ugyldige afgørelser. 

Når Greve Kommune formår at lave fejl i hver tredje ankesag, hvor borgeren har været utilfreds med det, der er lavet fejl i. Hvordan kan vi så være sikre på, at Greve Kommune ikke har lavet fejl i de sager, hvor borgeren ikke er utilfreds? Altså, hvordan kan vi være sikre på, at der ikke er sket overkompensation? 

Derfor er styrket retssikkerhed en god investering for både faglige, saglige og økonomiske hensyn.

I stedet for at tale de massive udfordringer på handicapområdet ned som et udtryk for hysteri, bør Kommunernes Landsforening kraftigt overveje egen forståelse af retsprincipper. Det kunne også være på sin plads at overveje, om Kommunernes Landsforening virkelig

er de mest habile til at foretage en kritisk undersøgelse, når undersøgelsen handler om dem selv. 

 

Svar fra KL 

I KL og kommunerne har vi lavet undersøgelsen med et klart formål: At blive klogere på de afgørelser, kommunerne træffer på handicapområdet, så vi kan udvikle og forbedre vores sagsbehandling til gavn for borgerne.

Lige nu har vi nemlig ikke mulighed for at få tal på antallet og typerne af afgørelser på tværs af kommunerne. Det er ellers meget relevant information, der kan være med til at styrke kommunernes indsats.

Det er baggrunden for, at vi igangsatte undersøgelsen og dykkede ned i sagerne i et udsnit af kommuner for at blive klogere på, hvor mange og hvilke afgørelser, kommunerne træffer.

Undersøgelsen viser ganske rigtigt et andet billede end tallene fra Social- og Ældreministeriets danmarkskort. Sådan må det være, når man kigger på alle afgørelser – og ikke kun dem, der bliver påklaget. Netop derfor bidrager undersøgelsen til at udbygge den viden, vi har på handicapområdet, og den viden vil vi selvfølgelig gerne formidle til omverdenen.

Når undersøgelsen er baseret på afgørelser over fire uger i 12 kommuner, skal resultaterne selvfølgelig tages med forbehold. Det gør vi bestemt også.

Da vi startede undersøgelsen op og skulle finde deltagere, spurgte vi alle 98 kommuner. 12 kommuner endte med at melde sig selv til den omfattende opgave, det er, at registrere hver eneste afgørelse i fire uger.

Vi mener dog, at de 12 kommuner repræsenterer et troværdigt udsnit af kommunernes sagsbehandling – og eksempelvis ikke kun dem, der klarer sig bedst. I Social- og Ældreministeriets danmarkskort ligger de 12 kommuner for eksempel både i den øverste og nederste halvdel, når det kommer til andelen af påklagede afgørelser, der bliver omgjort. Kommunerne varierer også i befolkningssammensætning, størrelse og geografisk placering.

Undersøgelsen her er et startskud til at få mere viden om kommunernes afgørelser. Men der skal mere til. Næste skridt er at udbygge data, så der er færre forbehold, og så tallene bliver endnu mere brugbare for kommunerne i arbejdet med at forbedre sagsbehandlingen. Derfor kigger vi også på, hvordan vi kan få data fra hele året og alle 98 kommuner.

Derudover er det også vigtigt at holde sig for øje, at undersøgelsen alene ser på afgørelser. Der er med andre ord vigtige dele af sagsbehandlingen, den ikke kan sige noget om. Både Ankestyrelsen og Rigsrevisionen har for eksempel lavet undersøgelser, der viser, at der også er fejl i nogle af de sager, hvor borgerne ikke klager. Fejl, hvor kommunerne enten har bevilget lidt, for meget eller forkert hjælp.

Det er vigtige undersøgelser, som vi i kommunerne har taget til os og med ind i vores arbejde med området. For vi skal selvfølgelig undgå fejl i sagsbehandlingen. Og hvis der sker fejl, skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at vejlede borgerne grundigt om mulighederne for at klage. Begge dele har vi i kommunerne et kæmpestort fokus på.

I KL og kommunerne ønsker vi hele tiden at udvikle og forbedre os, så borgerne får den bedst mulige sagsbehandling. Undersøgelsen bidrager med ny viden og nuancer. Det, mener vi, er den rigtige vej at gå.