
Regeringens nedsatte ekspertgruppe foreslår to nye modeller til visitation i ældreplejen. Foto: Colourbox
Ny rapport med anbefalinger til ældrelov forslår to modeller for visitationen
tekst Martin Pedersen, marp@kl.dk
En ny rapport med anbefalinger til regeringens arbejde med udarbejdelsen af en ældrelov er mandag blevet præsenteret. Det skriver Social- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.
En ny ældrelov blev annonceret af statsminister Mette Frederiksen (S) i nytårstalen den 1. januar 2022. Regeringen nedsatte herefter et rådgivende panel og tre ekspertgrupper, der fik til opgave at rådgive regeringen, og det arbejde præsenteres i rapporten, der har haft tidligere departementschef i Sundheds- og Ældreministeriet, Per Okkels, i spidsen.
– Det har været et privilegie at arbejde med så dedikerede og erfarne mennesker om fremtidens ældrepleje. Mange af forslagene indebærer et markant skifte i hele den måde, ældreplejen er tilrettelagt på i dag. Hvis regeringen vælger at følge nogle af de centrale forslag, der her fremsættes, vil det medføre en grundlæggende ændring af ældreplejen og få betydning for borgere såvel som medarbejdere mange år frem i tiden. Afrapporteringen kan derfor udgøre afsættet for en ny retning på ældreområdet, siger Per Okkels i pressemeddelelsen.
Ikke en løsning på problemerne
Anbefalingerne i rapporten lyder blandt andet på bedre rammer for visitationen, der skal ske tættere på borgeren, og som skal gøres mere fleksibel og mindre ressourcetung.
I rapporten anbefales også færre dokumentationskrav. Der er i ekspertgrupperne en opfattelse af, at der dokumenteres for meget, at den nuværende visitationsmodel er medvirkende til at genere dokumentationskravene, og at der foregår en del dobbeltdokumentation, fordi medarbejderne blandt andet arbejder efter forskellige lovgivninger, og at der ikke er gode nok muligheder for at dele oplysninger på tværs af sektorer.
I ekspertgruppen foreslås to modeller for, hvordan de ældre skal henvises til hjælp. I den ene model besluttes hjælpen af et fast tværfagligt hold i dialog med den ældre borger, og det samme hold skal også yde hjælpen.
I den anden model udarbejder kommunerne et antal pakker, som hver især har en ramme for hjælpen. Borgeren visiteres til en af pakkerne og indgår derefter i dialog med en medarbejder.
I KL er man positivt stillet overfor de nye anbefalinger, men ser ikke en ny ældrelov som løsningen på de massive problemer, der er ude i kommunerne.
– Ældreområdets udfordringer er ikke løst med en ældrelov. Vi er nødt til at træffe nogle svære valg, når det kommer til fremtidens ældrepleje. Der er brug for, at der også på Christiansborg bliver taget hul på de politiske drøftelser om, hvordan vi skal prioritere på området, så kommunerne får de bedst mulige rammer til at levere borgernær velfærd. Det kræver drøftelser af, hvad der fortsat skal være en kommunal opgave, og om der er opgaver, der skal placeres anderledes, siger formand for KL’s sundheds- og ældreudvalg, Christina Krzyrosiak Hansen (S), i en pressemeddelelse.
Udvalgsformanden ser især en udfordring i rapportens anbefaling om et alderskriterium for, hvem der skal omfattes af loven. Her lyder et forslag til aldersgrænsen på 67 år.
– En ældrelov i sig selv løser ikke udfordringerne på ældreområdet, og med de aldersafgrænsninger, der lægges op til i anbefalingerne til loven, er jeg bekymret for, at der vil opstå nye udfordringer og gråzoner. En stor andel af de borgere, der modtager hjælp fra kommunerne i dag, er under 67 år. Det betyder, at borgere med samme behov men forskellig alder kan risikere at blive tilbudt forskellige former for hjælp. Og medarbejdere vil skulle arbejde efter forskellige regelsæt, siger Christina Krzyrosiak Hansen.
Savner tydelige anbefalinger
Rapporten har overordnet set arbejdet med de tre centrale emner: Værdighed og retssikkerhed, kvalitet og faglighed samt valgfrihed og selvbestemmelse.
Hos FOA er man ligesom i KL positivt stillet over for anbefalingerne og appellerer til et nationalt kompromis på området. Ifølge foreningen mangler der dog noget klarhed i rapporten.
– Hvis vi savner noget i rapporten, er det mere tydelige anbefalinger, som overlader mindre til politikernes fantasi. Det er vigtigt, at det videre arbejde bygger på konkrete erfaringer fra virkeligheden frem for en forestilling om, hvordan virkeligheden ser ud, siger sektorformand Torben Klitmøller Hollmann i en pressemeddelelse fra FOA.
FOA håber på en ældrelov, hvor ”tidstyranni og lange beslutningsgange er væk” og at ældres behov og medarbejderne skal stå i fokus frem for systemet.
– FOA har længe talt for, at ældreplejen i Danmark trænger til et alvorligt serviceeftersyn, hvor den ældres behov og de ansattes faglighed sættes over regler og systemer. Derfor har vi også store forventninger til det, der skal ske nu. Vi har brug for at sætte en ny retning for ældreplejen, så vi har mulighed for at rekruttere og fastholde de mange dygtige medarbejdere, vi har brug for i fremtiden, siger Torben Klitmøller Hollmann.