Foto: Colourbox

Samspillet fungerer i kommunerne, men sociale medier og komplekse problemer fylder

En ny undersøgelse blandt landets kommunaldirektører af samspillet mellem politikere og forvaltninger i kommunerne tegner et overvældende positivt billede af samspillet. Men med de sociale mediers indtog opstår nye dilemmaer og ledelsesopgaver for topcheferne, der også peger på, at de sager, kommunerne tager sig af, er blevet mere komplekse.

tekst Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk

Samspillet mellem politikerne i landets kommuner og embedsværket er aldeles velfungerende. Det vurderer landets kommunaldirektører i en undersøgelse, som er gennemført i samarbejde mellem KL og Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse. I undersøgelsen svarer et flertal af kommunaldirektørerne således, at de oplever, at de ved, hvad borgmesteren vil, og at borgmesteren spiller med åbne kort i forhold til kommunaldirektørens råderum, at kommunaldirektøren rådgiver bredt og ofte bliver kontaktet af byrådsmedlemmer også udenfor borgmesterens flertal, ligesom kommunaldirektørerne oplever, at der generelt er tillid til forvaltningens sagsbehandling.

– Undersøgelsen viser, at der i kommunaldirektørernes optik er et velfungerende mellem kommunaldirektøren og især borgmestrene, men i det hele taget også det politiske system. Derudover oplever en meget stor del af kommunaldirektørerne respekt for den rolle, de har, og grundlæggende mener kommunaldirektørerne, at kommunestyret fungerer godt, forklarer Niels Højberg, der har årelang erfaring med ledelse i den offentlige sektor som stadsdirektør i Aarhus, og nu er rådgiver ved Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse.

Han påpeger, at en kommunaldirektørs rolle adskiller sig fra en departementschefs ved, at en departementschef kun betjener én minister, mens kommunaldirektøren skal stå til rådighed for hele byrådet.

– For at forsøge at finde ud af, hvordan det ser ud, har vi i undersøgelsen opstillet en hypotese, hvor oppositionslederen spørger kommunaldirektøren om rådgivning, og hvad kommunaldirektøren så vil gøre. Langt de fleste svarer, at de vil rådgive oppositionen, og nogle svarer, at de vil gøre det efter aftale med borgmesteren, mens halvdelen svarer, at de vil gøre det fortroligt. Det er meget interessant, siger Niels Højberg.

Det interessante er, at generelt finder kommunaldirektøren og administrationen ud af at være til for hele byrådet.

KL’s administrerende direktør Kristian Vendelbo glæder sig over resultaterne i undersøgelsen.

– Undersøgelsen tegner generelt et meget positivt billede, som også bekræfter den undersøgelse, KL’s nyhedsbrev Momentum lavede før sommer blandt kommunalpolitikerne, som også udtrykte tilfredshed med samspillet med embedsværket, siger Kristian Vendelbo og fortsætter:

– Det generelle billede er, at samspillet fungerer godt. Det er klart, at der kan være lokale forskelle, og særligt i byråd og kommunalbestyrelser, hvor der er en mere konfliktfyldt stemning, har det også indflydelse på samspillet med forvaltningen. Det interessante er, at generelt finder kommunaldirektøren og administrationen ud af at være til for hele byrådet.

Diskussionen om samspillet mellem politikere og embedsmænd har særligt fyldt på statsligt plan, og der er blevet nedsat et Djøf-udvalg, som skal undersøge netop dette. Der er dog også grund til at tage temperaturen på samspillet i kommunerne, understreger Kristian Vendelbo.

– Det er noget, vi skal diskutere, for vi skal ikke gætte os til, hvordan vi tror, det er. Tænk, hvis undersøgelsen var kommet ud med en masse røde lamper. Så havde der været noget, vi var nødt til at tage alvorligt. Det er hele tiden en relevant og vigtig diskussion at tage, og særligt når vi har mange nye byrådsmedlemmer, er det vigtigt at undersøge, siger han.

Nye medier, nye dilemmaer

I undersøgelsen peger kommunaldirektørerne også på, at mange sager er blevet mere teknisk komplekse. Det kan ifølge Niels Højberg blandt andet skyldes, at kommunerne i øjeblikket står over for såkaldte ”vilde problemer” – udfordringer, som er strukturelle og rækker på tværs af sektorområder.

– Vi har nogle strukturelle problemer, som vi ikke for alvor har fået skovlen under. Det er enormt komplekse problemer, som kræver, at man hele tiden laver scenarier, der eksempelvis både tager hensyn til, hvordan man laver en bæredygtig vækst, løfter sociale udfordringer og reducerer klimaaftrykket. Det er en dagsorden, der er kommet for at blive, siger han.

Ifølge Kristian Vendelbo kræver det også mere af kommunaldirektørerne at rådgive politikerne i en verden, der bliver mere og mere kompleks.

– Spørgsmålet er, hvordan man sikrer, at beslutningsgrundlaget er godt nok til, at alle er helt med på, hvad de beslutter. Kommunalbestyrelsesmedlemmer er jo fritidspolitikere, som skal bruge deres aftener på at sætte sig ind i noget ret omfattende materiale, så administrationens opgave er at sikre, at de rent faktisk kan komme igennem materialet, og at de kender sagerne godt nok til at kunne træffe beslutninger. Derfor skal man både kunne tænke, hvad det er, politikerne har brug for, så de kan forholde sig det politiske i en sag, og så skal man sikre, at modtageren forstår sagen. Man kan sagtens præsentere en sag, så det hele er der, men det bare er helt uforståeligt. Opgaven er at sikre, at politikerne kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag, siger Kristian Vendelbo.

Der er en ny medievirkelighed med en meget skarpere tone.

Mens problemerne er blevet mere komplekse, er medieverdenen også blevet en anden. De sociale medier er nemlig begyndt at fylde mere og mere, og det kan kommunaldirektørerne også mærke. Således svarer næsten 80 procent af kommunaldirektørerne, at presset fra medierne på kommunen er blevet markant større de senere år, mens det også er knap 80 procent af kommunaldirektørerne, der oplever, at diskussionerne på de sociale medier fylder stadigt mere i de interne politiske debatter i kommunalbestyrelsen. Kun omkring 25 procent oplever at blive kritiseret på de sociale medier, mens 35 procent svarer, at de ofte oplever, at kolleger bliver kritiseret på de sociale medier.

– Der er en ny medievirkelighed med en meget skarpere tone. Det er blevet sværere at være politiker, og der er også en tendens til, at politikerne trækker mere over i dialogen og kommunikationen på de sociale medier. Mens kommunaldirektørerne ikke selv oplever, at de bliver særligt udfordret på de sociale medier, svarer de, at deres medarbejdere gør, siger Niels Højberg.

Det stiller ifølge Kristian Vendelbo nye krav til kommunaldirektørerne.

– Der er rigtig mange, der svarer, at en stor del af deres medarbejdere er udsat for shitstorms, og der skal man jo som kommunaldirektør forholde sig til, at det kan ske for ens medarbejdere. Det er svært at gøre noget ved, men man kan tage en samtale om, hvordan man kan støtte medarbejderne, siger Kristian Vendelbo og tilføjer:

– I KL kan vi også bidrage med at sætte lys på nogle problemstillinger eller tage nogle sager op. Det har vi tidligere gjort i tilfælde, hvor nogle offentliggjorde private oplysninger om medarbejdere og lavede registre på dem. Det er klart, at sådan noget er vi nødt til at tage alvorligt.

Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse og KL belyser også samspillet mellem politikere og embedsmænd ved at gennemføre lignende undersøgelser blandt både landets borgmestre og alle kommunalbestyrelsesmedlemmer de kommende måneder.

Læs hele undersøgelsen her.