
En partnerskabsaftale skal styrke ældreområdet i Lyngby-Taarbæk. Foto: Lyngby-Taarbæk Kommune
Nyt partnerskab skal styrke rekruttering og fastholdelse i Lyngby-Taarbæk
tekst Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk
Et stigende antal ældre, mangel på sundhedsuddannede, for få ansøgere til social- og sundhedsuddannelserne og ubesatte stillinger rammer både servicen og plejen samt arbejdsmiljøet og derved medarbejdernes motivation på ældreområdet. For sammen at tænke nye veje og løsninger i arbejdet med fastholdelse og rekruttering har repræsentanter fra kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk, medarbejdere og ledere fra ældreområdet samt repræsentanter fra FOA det seneste halve år været i dialog. Det er nu mundet ud i en fireårig partnerskabsaftale mellem FOA og Lyngby-Taarbæk Kommune. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.
– Udfordringerne i ældreplejen er et landsdækkende problem og så store, at vi ikke kan løse dem selv. Men det skal ikke afholde os fra at gøre, hvad vi kan, for at øge arbejdsudbuddet på området. Vi vil jo gerne beholde vores dygtige og engagerede medarbejdere på ældreområdet og også gerne motivere dem til at gå op på fuld tid, så vi så vidt muligt undgår at bruge vikarer, siger Sofia Osmani (K), borgmester i Lyngby-Taarbæk og fortsætter:
