
Kristine Stenhuus er nu koncerndirektør i Udbetaling Danmark. Foto: ATP
Udbetaling Danmark får ny koncerndirektør
tekst Martin Pedersen, marp@kl.dk
Fra den 15. november er Kristine Stenhuus ny koncerndirektør i Udbetaling Danmark. Det skriver ATP i en pressemeddelelse.
– ATP har landets nok største datagrundlag og dermed også forudsætning for at få stor indflydelse på, hvordan vi udnytter teknologi i fremtiden. Jeg glæder mig til de mangeartede, spændende opgaver, jeg kommer til at arbejde med sammen med mere end 1200 dygtige kollegaer i Udbetaling Danmark, siger Kristine Stenhuus i pressemeddelelsen.
Hun kommer fra en stilling som landechef for Health & Public Services i konsulent- og rådgivningsvirksomheden Accenture.
