
Nyborg Kommunes ansatte skal være klar over, at de gerne må udtale sig til pressen, lyder det fra Folketingets Ombudsmand. Pressefoto: Jasper Carlberg/Folketingets Ombudsmand
Ombudsmand afslutter sag om ytringsfrihed i Nyborg
tekst Martin Pedersen, marp@kl.dk
Folketinget Ombudsmand, Niels Fenger, slår i et brev til kommunen fast, at offentligt ansatte har ret til at fremføre en eventuel kritik offentligt, uden at de først skal tage det op internt for eksempel med en leder.
Det gør ombudsmanden efter, at Nyborg Kommunes hovedudvalg har revideret sin tidligere udmelding, hvor det i en mail til kommunens ansatte lød, at det opfordredes til, at ansatte skulle gå til nærmeste leder, tillidsrepræsentant eller HR og personale frem for at gå anonymt til pressen, hvis de vil kritisere arbejdsmiljøforholdene. Det lød samtidig i mailen, at hovedudvalget opfordrede medarbejderne til ikke at kommentere på anonyme henvendelser.
Kort tid herefter bad Niels Fenger kommunen om en redegørelse.
