
Flere kommuner har ikke søgt fra regeringens hjælpepulje til syge og ledige borgeres el- og varmeregninger, fordi kriterierne for, hvornår en borger kan få bevilget hjælp, er meget stramme. Foto: Colourbox
Kommuner om manglende brug af hjælpepulje til varme- og elpriser: Vi følger bare reglerne
tekst Martin Pedersen, marp@kl.dk
Torsdag kunne DR fortælle, at kommunerne kun havde søgt 1,1 ud af 200 millioner fra en hjælpepulje, som kommunerne kan søge for at bevilge hjælp til ledige og syge borgeres høje el- og varmeregninger.
Tidligere har tidligere beskæftigelsesminister og nu folketingskandidat Peter Hummelgaard (S) fortalt om, hvordan puljen skal hjælpe borgere på kontanthjælp, uddannelseshjælp og førtidspension med de stigende priser på el og varme.
Det viser sig, at kun 22 kommuner har søgt fra puljen. Det har fået Peter Hummelgaard til at gå til angreb på kommunerne.
– Det gør mig rigtig, rigtig vred. Jeg synes, det er et meget stort svigt af de borgere, som er derude, og som virkelig har brug for hjælp. Jeg mener, at kommunerne tolker de her regler alt, alt for stramt, siger han til DR.
”Giver ingen mening”
Lejre Kommune er en af dem, der ikke har søgt om hjælp fra hjælpepakken. Det har de ikke til trods for, at de rent faktisk har hjulpet borgere med deres el- og varmeregninger.
– I Lejre har vi bevilget hjælp til 15 borgere, og vi har givet afslag til 45 borgere. For at vi kan få refundering skal det revisorfortegnes, og da vi har haft så få udgifter, kan det ikke betale sig økonomisk, siger konstitueret kommunaldirektør Peter Olsen til Danske Kommuner.
Han er overrasket over ministerens udtalelser, fordi rammerne for, hvornår en kommune må bevilge hjælp til borgere, er meget stramme. Blandt andet lyder et af kriterierne, at borgeren kun må have en formue på højst 10.000 kroner.
– Vi giver afslag til borgerne, fordi kriterierne fra regeringen er meget stramme. Den formue og det rådighedsbeløb, borgeren må have, er meget småt, så det er få borgere, der kommer i betragtning. Hvis man fra statens side vil have flere borgere, som får den her hjælp, vil vi i kommunen gerne medvirke til det, men det vil kræve, at man kigger på kriterierne. Ministeren siger, at vi tolker reglerne for stramt, men vi er jo sat i verden for at følge reglerne, siger Peter Olsen.
I Vejen har man heller ikke søgt fra hjælpepuljen, fordi kommunen ikke har bevilget hjælp til nogle borgere. Det skyldes ifølge kommunaldirektør Ole Slot, at de blot følger reglerne og retspraksis. De har endda haft sager i Ankestyrelsen om netop det.
– Lovgivningen for de øgede ydelser er den samme som tidligere. Vi har fulgt retspraksis, og vi har haft sager i Ankestyrelsen, fordi borgere har klaget over, at vi gav afslag. Der gav Ankestyrelsen os medhold. Vi har givet afslag, fordi vi har fulgt retspraksis og kriterierne. Når de nødvendige kriterier ikke er der, er der ikke lovgrundlag for at bevilge hjælp til borgeren. Derfor er vi noget forbavset over ministerens måde at reagere på og hans ordvalg i forhold til kommunerne, siger Ole Slot og tilføjer:
– Hvis der skal være lovgrundlag for at bevilge borgerne hjælp, må man ændre kriterierne, som vi skal administrere efter. At sætte penge af uden at ændre lovgivningen giver ingen mening, siger Ole Slot.