
Foto: Peter Leth-Larsen/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Tidligere kommunaldirektør i Fredericia får erstatning
tekst Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk
Der er nu sat et endeligt punktum i sagen om den uberettigede bortvisning af den tidligere kommunaldirektør fra Fredericia Kommune. Det sker med en anerkendelse fra kommunens side i den verserende sag om tort-erstatning, Djøf har rejst mod Fredericia Kommune for kommunens håndtering af afskedigelsessagen mod kommunaldirektøren.
Med forliget yder Fredericia Kommune en tort-erstatning på 75.000 kroner i sagen til den tidligere kommunaldirektør i erkendelse af, at kommunens håndtering af både forløbet og processen ikke var i orden. Det oplyser Djøf i en pressemeddelelse.
