
Foto: Colourbox
Ny kampagne skal få flere til at vælge social- og sundhedsuddannelserne
tekst Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk
Der kommer flere og flere ældre i de kommende år, men færre til at løfte pleje- og omsorgsopgaven. En analyse fra KL viser, at den offentlige sektor vil få brug for 44.000 ekstra medarbejdere i 2030, hvis der skal være det samme antal hænder pr. borger i takt med, at antallet af ældre stiger. Derfor er der behov for at rekruttere og fastholde medarbejdere i social- og sundhedsfagene.
Ifølge en rapport fra VIVE kan oplysning og en mere nuanceret fremstilling af fagene styrke både rekruttering og fastholdelse, da der ifølge rapporten er en udpræget grad af uvidenhed og fordomme om dem. Det skal en ny rekrutterings- og imagekampagne dog være med til at lave om på.
