Foto: Colourbox

Sammen om praksis: Sådan får vi flere børn tilbage til almenområdet

Udgifterne til det specialiserede børneområde stiger voldsomt i disse år. Det samme gør antallet af børn med diagnoser og børn, der skilles ud fra de almene skoletilbud, og ganske få af disse børn får en ungdomsuddannelse. Det er en ond spiral, som Halsnæs Kommune med det store forandringsprojekt ”Sammen om praksis” nu er godt i gang med at bryde.

I Halsnæs har vi set en stigning i diagnoser inden for autismespekteret på mere end 60 procent over fire år. Hvert femte barn får en psykiatrisk diagnose, halvdelen af dem får et specialundervisningstilbud, og kun 11 procent af disse børn får en ungdomsuddannelse. Disse tal vil man i større eller mindre grad kunne genkende i de fleste af landets kommuner.

Det er intet galt med kvaliteten i de specialiserede tilbud, vi giver vores børn. Men der er måske noget galt med adgangen til tilbuddene og mulighederne for at blive en del af det almene system. Så det gode spørgsmål er, hvordan vi få vendt denne udvikling, så flere af vores børn bliver en del af det almene miljø, så vi øger deres chancer for at få en uddannelse, og vi får stoppet den udgiftsspiral, der truer vores økonomi på området.

Ikke noget quick-fix

I Halsnæs Kommune har vi gennem flere år arbejdet med at vende udviklingen. Lad os bare med det samme afsløre: Der er ikke noget quick-fix. Det er summen af en række handlinger og involvering af alle fagpersoner og politikere, der gør en forskel.

Første skridt i vores forandring var at gennemanalysere vores egne data. Det var en øjenåbner for os, når vi sort på hvidt kunne se, at flere børn var i specialundervisning, end der statistisk set burde være. Samtidig kunne vi se, at meget få af disse børn fik en ungdomsuddannelse. Starten på vores omstillingsproces blev derfor at få en fælles erkendelse af problemets omfang og dets mulige løsninger både på politisk, administrativt og fagligt plan.

Vores sammenhængende børne- og ungepolitik var for de fleste blevet lidt uvedkommende. Ja, faktisk kunne de færreste huske, hvad hovedbudskaberne egentlig var. Vi satte os derfor for at udforme et nyt fælles børnesyn, der står på én side og tydeliggør, at vi ser potentialer og muligheder i alle børn. Det nye børnesyn lever nu i bedste velgående og er kendt af alle, der arbejder med børn i Halsnæs Kommune. I bund og grund handler det om at sætte barren højere og i langt højere grad at turde være ambitiøse på barnets vegne.

Vi måler løbende på det og følger op, så vi kan se, at det bevæger sig den rigtige vej. Og det gør det heldigvis.

Åben kommunikation viser vejen

Vores projekt ”Sammen om praksis” er for alle, der arbejder med børn i Halsnæs Kommune. Det har været vigtigt for os at bygge en projektorganisation med fælles ansvar frem for at ”deponere” al beslutnings- og handlekraft i en enkelt enhed af organisationen. Vi ved, at det er de samme børn, der går på tværs af alle områderne, så vores indsatser skal selvfølgelig også afspejle dette. Vi har gode erfaringer med at skabe sammenhængende indsatser fra tiden som frikommune, hvor vi med projekt ”Sammen om ny velfærd” skabte helhedsorienterede planer for de mest udsatte borgere i kommunen.

Der er som sagt ikke tale om et quick-fix, men snarere en permanent forandring af hidtidige vaner og kultur. Vi arbejder massivt med kommunikationen omkring indsatsområderne. Vi gør det på fælles møder, med månedlige nyhedsbreve og på diverse digitale medier. Vores oplevelse er, at det gør det mere levende og nærværende at arbejde aktivt med at kommunikere om projektet. Alternativet kan let blive, at det mister momentum, gejst og interesse som endnu en af de mange skøre projektidéer, der nok går over igen.

Det handler også om styring og databaseret viden

Vi så ret tidligt i processen, at alt for mange børn blev foreslået et specialiseret tilbud, uden der blev set på miljøet omkring barnet. Det skete med de bedste intentioner om at skabe en positiv forandring for det enkelte barn. Desværre blev resultatet ofte, at barnet ikke vendte tilbage til almenskolen igen. Det meste af tiden blev brugt på skriftlige udredninger i stedet for at se på miljøet omkring barnet.

Vi har nu ændret det, så man får en sparring om pædagogisk praksis. Der bliver brugt mere tid på sammen at se, hvordan almenmiljøet fungerer, og hvordan der kan være plads til flere børn. Det har en kolossal betydning og åbner nye perspektiver for, hvordan vi kan få flere børn til at trives i almenmiljøet.

Vi har ikke sat specifikke tal for, hvor mange børn der skal tilbage til almenmiljøet. Men det er en ambition, at vi får vendt udviklingen. Derfor er en af de vigtige indsatser i langt højere grad end hidtil at skabe veje tilbage fra de specialiserede tilbud til almenområdet. Vi måler løbende på det og følger op, så vi kan se, at det bevæger sig den rigtige vej. Og det gør det heldigvis.

Alt dette kan kun lykkes med en solid politisk opbakning og en udvikling af flere mellemformer i skoler og dagtilbud. Det kræver, at vi har de rette faglige kompetencer og har mulighed for at rumme flere børn i vores almenmiljø. Det har vi heldigvis i Halsnæs, og derfor ser vi lyst på fremtiden for børnene.