
Der var gang i strikketøjet i Tønder under strikkefestivalen. Foto: Tønder Kommune
Set & Sket: Tønder strikker løs
tekst Martin Pedersen, marp@kl.dk
’Masker i Marsken’ er navnet på en helt ny festival i Tønder. Det er en strikkefestival, og den er for første gang løbet over stablen i weekenden. Det indebar en lang række events og arrangementer, der alle havde det til fælles, at det have noget at gøre med strikning.
Festivalen havde også arme ind i folkeskolen, hvor strikning har været på skemaet. 6. årgang på Tønder Grundskole har blandt andet strikket et markmandshus, i hvad der kaldes knagestrik. I et butiksvindue kunne man også finde et fingerstrikket billede, som en 5. klasse havde lavet.
