Foto: Colourbox
Mandag står kommuner igen uden hjemmel til at hjælpe ukrainske flygtninge
tekst Mads Brandsen, mdbr@kl.dk
Det særlige aktstykke, der giver kommunerne hjemmel til at give kost og logi udløber mandag. Hvad sker der så?
Det spørgsmål vil man gerne have svar på i de kommunale taskforces, der har ansvaret for deres kommuners håndtering af de ukrainske flygtninge.
Centerchef for politik og ledelse i Hvidovre Kommune Anne Wallberg, der er leder af kommunens Ukraine-taskforce, kalder det ”spændende” at yde en service, man ikke har hjemmel til. Spændende på en alt andet end positiv måde.
– For en gammel jurist er det ret grænseoverskridende at gøre noget, vi ikke har hjemmel til. Men vi må jo tage de 14 dage i Horserød, siger hun med et smil i stemmen.
Mange ubesvarede spørgsmål
Også Mads Young Petersen, der er direktør i Vordingborg Kommune og tovholder for Ukraine-taskforcen, pointerer, at uvisheden om, hvad der sker efter udløbet af aktstykket blot er et af mange ubesvarede spørgsmål.
– Vi ved ikke, hvor mange der kommer. Vi ved, at hvis der kommer 100.000 og Vordingborg skal have 1.060 af dem, som fordelingsnøglen tilsiger, så har vi ikke boliger nok til dem. Vi ved ikke, hvornår de kommer. Og så ved vi ikke, hvad der sker efter den 4. april, hvor aktstykket udløber, siger han.
Hvis Danmark lå hvor Polen ligger, var der jo ikke kommet en eneste flygtning ud af Ukraine endnu.
I Vordingborg var der pr. 28. marts indkvarteret 22 ukrainere i kommunens modtagecenter. 14 af dem har opholdstilladelse. Det drejer sig om kvinder og børn.
– Nogle af dem er ret ressourcestærke, andre er ikke, men vi ved ikke ret meget om, hvad de kan på arbejdsmarkedet. Jeg troede, de generelt var bedre til engelsk, men det varierer en del, siger han.
Fra et af flygtningebørnene i Hvidovre har Anne Wallberg hørt, at en ukrainsk lærer har givet onlineundervisning til eleverne, der grundet krigen er spredt for alle vinde.
– Det blev jeg meget rørt af at høre. Vi ved generelt ikke meget om ukrainernes uddannelsesbaggrund, men vi mærker tydeligt, at de gerne vil arbejde, mens de er her. Vi har fået flere henvendelser fra virksomheder, der næsten altid kan bruge ekstra arbejdskraft. Ukrainernes tilgang er, at de gerne vil have det bedste ud af det, mens de er her, men at de også gerne vil hjem, når det er sikkert, siger Anne Wallberg.
Hun har få rosende ord at sætte på statens indsats.
– Statens langsommelighed er forundrende. På mandag er det tredje gang, vi ikke har hjemmel til at hjælpe. Hvis Danmark lå, hvor Polen ligger, var der jo ikke kommet en eneste flygtning ud af Ukraine endnu, siger hun.
Lørdag lød et skøn fra udlændingemyndighederne, at der er kommet 26.000 ukrainske flygtninge til Danmark.
