Det kræver samarbejde, men en del kommunalbestyrelser oplever, at det er svært at trække i samme retning på grund af konflikter. Man kan dog forebygge og skabe et godt arbejdsmiljø, lyder det fra Komponent konsulenterne. Foto: Colourbox

Tonen kan være hård, men der er måder at komme godt fra start i den nye kommunalbestyrelse

Stikpiller, skænderier og dårlige relationer fylder en del i nogle af landets kommunalbestyrelser. Byrådet i en større sjællandsk kommune fik i sidste valgperiode det lidet flatterende prædikat Danmarks giftigste byråd, mens en af de midtjyske kommuner blev særligt kendt for en meget hård tone i og uden for byrådssalen.

tekst chefkonsulent Rune Herlin Kamstrup, vicedirektør Jan Henriksen, centerchef Kalle Syberg Kjær, chefkonsulent Anne Steffensen, alle Komponent & tidl. kommunaldirektør Jette Runchel, tilknyttet Komponent

I en anden jysk kommune har stemningen i kommunalbestyrelsen været så dårlig og tonen så hård, at det lokale erhvervsliv har klaget og kaldt samarbejdet decideret skadeligt for lokalområdet. Sådan findes der flere eksempler på dårligt samarbejde i visse kommunalbestyrelser.

I en undersøgelse af fænomenet fandt VIVE i 2021, at cirka en tredjedel af de adspurgte kommunalpolitikere er helt eller delvist enige i, at der er partier i kommunalbestyrelsen, som de ikke kan have en meningsfuld dialog med. Og når det kommer til enkeltpersoner, svarer over halvdelen af kommunalpolitikerne, at de er helt eller delvist enige i, at der er personer i kommunalbestyrelsen, som de ikke kan have en meningsfuld dialog med. Derudover er 50 procent helt eller delvist enige i, at der er personer i kommunalbestyrelsen, som gør mere skade end gavn for de demokratiske beslutningsprocesser. VIVE kalder selv andelene ”bemærkelsesværdigt høje” og slår fast, at selvom der traditionelt er stærke normer om konsensus og samarbejde, så er landets kommunalbestyrelser også præget af skarpe konflikter og polarisering.

Der skal sættes retning, følges op og skabes opbakning internt i kommunalbestyrelsen og eksternt blandt borgerne i kommunen. Det kan dog være en udfordring, hvis tonen i kommunalbestyrelsen er dårlig og tilliden ringe.

Baggrunden for det dårlige arbejdsklima er typisk en cocktail af smalle konstitueringer, mindre politisk skoling, mange nyvalgte, vigende partitilhørsforhold, enkeltsagspolitik og konfliktsøgende brug af de sociale medier. Virkeligheden ligger altså mange steder langt fra idealet om den professionelle uenighedskultur, hvor man går efter bolden og ikke kvinden eller manden.

Fokus på det gode samarbejde

Efter kommunalvalget i november, og efter at konstitueringerne kom på plads i december, er arbejdet i landets kommunalbestyrelser og udvalg nu for alvor i gang. Der skal leveres på valgkampens mange løfter som ét samlet byråd. Der skal sættes retning, følges op og skabes opbakning internt i kommunalbestyrelsen og eksternt blandt borgerne. Det kan dog være en udfordring, hvis tonen er dårlig og tilliden ringe. Landets knap 2500 lokalpolitikere har en stor og betydningsfuld opgave: De er bærere af lokaldemokratiet, forvaltere af mere end 50 procent af de offentlige finanser og arbejdsgivere for cirka 58 procent af alle offentligt ansatte. Så det er vigtigt, at samarbejdsklimaet er godt, når de store udfordringer skal adresseres.

Siden nytår og i de kommende måneder er Komponent – Kommunernes Udviklingscenter - travlt beskæftiget med at understøtte opstarten af de nye byråd. Ud over de formelle kompetencer, regler og procedurer handler det om det gode samarbejde og den sunde politiske uenighedskultur. Det er heldigvis noget, de nye kommunalbestyrelser tager dybt seriøst og arbejder fokuseret med. Men hvordan gør man lige det?

Dyrk politikerrollen

Både nyvalgte og garvede politikere giver udtryk for, at det er givende at drøfte politikerrollen – og særligt alternativer til ens egen naturlige type. I tilspidsede sager og forhandlinger giver det nemlig blik for flere muligheds- og handlerum. Mange politikere kan genkende Den ideologiske politiker, som altid følger partilinjen eller Den konkurrerende politiker, som anser det meste som et magtspil, hvor motivationen ligger i at få ret. Billedet er dog mere broget. Lad os for en kort stund lege ’Kender du (politiker)typen?’:

Af typer har vi for eksempel Lokalsamfundsstøtten, der konsekvent støtter de små lokalsamfund i kommunen mere end den samlede kommune. Vi har Ildsjælen, der er politikeren med en enkeltsag, som vedkommende brænder for. Vi har Tilflytteren, som kommer udefra og måske ikke er så bundet af kommunens historik, som så mange andre og Den utålmodige, som helst ser, at beslutninger realiseres umiddelbart efter, at de er truffet. Andre politikertyper er Den antiautoritære, som intet har til overs for bureaukratiet i forvaltningen eller for ’sådan plejer vi at gøre’ eller Den berørte, som er personligt berørt af en sag – for eksempel en far, som kæmper imod skolelukninger. Sidst, men ikke mindst, har vi Den professionelle, som indtager en klassisk bestyrelsesrolle fra broen og aldrig bevæger sig ned i maskinrummet og helliger sig en enkeltsag.

Det er vores erfaring, at en grundig drøftelse af de mange forskellige politikerroller kan fremme bevidstheden om, hvordan man vil drive politisk ledelse både som individ og som partigruppe.

Et kodeks for det gode samarbejde

Flere kommunalbestyrelser lægger et stærkt fundament for de næste fire år, når de internt får sat ord på, hvordan de vil foregribe konflikter og dårligt samarbejde. For det kommer til at ske. Uenigheder kan handle om alt fra måden, man taler og lytter til hinanden på i udvalg og kommunalbestyrelse, og til, hvordan man agerer og behandler hinanden i medierne. Melder udvalgsformanden eller et udvalgsmedlem for eksempel noget ud, inden linjen har været rundt i hele udvalget?

Det er vores erfaring, at en grundig drøftelse af de mange forskellige politikerroller kan fremme bevidstheden om, hvordan man vil drive politisk ledelse både som individ og som partigruppe.

Godt samarbejde kan være svært at sætte på formel, og pointen er, at det ikke altid er nødvendigt med et skriftligt kodeks. Tit kan det at have haft drøftelsen som samlet kommunalbestyrelse være tilstrækkeligt. Og så ved vi alle sammen godt, at det er sværere end som så, for politik er også følelser og grundlæggende værdier, og når der er følelser og værdier på spil, kan det være svært at forholde sig neutralt og nøgternt. Men netop når samarbejdet begynder at gå skævt, kan de første samtaler og samarbejde være gode at vende tilbage til.

Samarbejdet mellem kommunalbestyrelse og forvaltning er afgørende for at komme godt fra start i en ny valgperiode. At samarbejdet bliver godt, er ikke givet med nye kommunalpolitikere, som for nogens vedkommende måske er valgt på en systemkritisk dagsorden. Her er det vores erfaring, at et gensidigt kendskab til de forskellige logikker i henholdsvis kommunalbestyrelse og forvaltning er et godt afsæt for opbygning af tillid og godt samarbejde. Det kan for eksempel helt konkret handle om at få afstemt, hvad forvaltningen med rimelighed kan forventes at levere af baggrund i en sag, når en politiker henvender sig fredag eftermiddag med henblik på at medvirke i et interview til 19-nyhederne? Et uafhængigt udefra-og-ind-perspektiv kan være en hjælp til at fremme dialogen mellem politikere og forvaltning.

Med ønsket om god arbejdslyst og godt samarbejde!