
Pressefoto
Tidligere kommunal topchef rykker tilbage til Slotsholmen
tekst Mads Brandsen, mdbr@kl.dk
Onsdag har Line Nørbæk første arbejdsdag i Finansministeriet.
Her skal hun være afdelingschef for kommune- og regionsøkonomi samt sundheds-, ældre- og undervisningsområdet, oplyser hun selv i et opslag LinkedIn.
Line Nørbæk blev tilbage i januar afskediget som administrerende direktør for Københavns Kommunes beskæftigelses- og integrationsforvaltning, da den daværende borgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) ønskede en anden profil i stillingen.
Det skete efter blot 10 måneders ansættelse og til medarbejdernes store overraskelse.
Line Nørbæk har tidligere arbejdet i Erhvervsministeriets departement samt i Forbruger- og Konkurrencestyrelsen.