I hele syv rapporter beskriver VIVE den meget store opgave, folkeskolen og kommunerne står med. Foto: Colourbox

Inklusionsopgaven er en voksende udfordring i skolerne

Flere elever visiteres til specialundervisning. Lærerne vurderer, at der i klasserne er elever, der ikke får nødvendig støtte. Selvom det er blevet bedre, mangler det pædagogiske personale forsat kompetencer til at løfte inklusionsopgaven, selvom det er blevet bedre. Udfordringerne er mange, når man læser en ny omfattende evaluering af inklusionsopgaven fra VIVE.

tekst Thomas Kokholm, tkn@kl.dk

Hver fjerde elev i folkeskolens udskoling får specialpædagogisk støtte eller vurderes at have behov for det. Det er blot et af de mange tal, der er at finde i en ny undersøgelse af de inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand, som VIVE – Videncenteret for Velfærd – har offentliggjort tirsdag.

I hele syv rapporter beskrives den meget store opgave, folkeskolen og kommunerne står med.

Undersøgelsen viser, at andelen af børn i specialklasse er steget fra 2,6 procent i 2016 til 3,1 procent i 2020, og andelen af elever i specialskole er steget fra 1,9 procent til 2,2 procent. I de almene skoleklasser er der også flere elever, der modtager støtte. Dertil kommer, at lærerne oplever, at der er elever, som ikke får den støtte, de har behov for. Samtidig er der en stigende andel elever, som har en diagnose, og der er sket en stigning i andelen af elever med læsevanskeligheder og dokumenteret ordblindhed. Det fremhæver VIVE i en pressemeddelelse, der ledsager offentliggørelsen.

Mangler kompetencer

En anden udfordring, der påpeges af Vive, er lærernes kompetencer. Mellem 30 og 50 procent af de skolechefer, PPR-ledere, skoleledere samt lærere, som har deltaget i VIVEs spørgeskemaundersøgleser, vurderer, at der ikke er tilstrækkelige kompetencer på almenskolerne til at undervise og støtte elever med socioemotionelle vanskeligheder og særligt sårbare elever. Mange kommuner og skoler arbejder dog på at opbygge større kapacitet hos lærere og pædagoger, blandt andet ved at udvide læreres og pædagogers muligheder for at modtage specialpædagogisk sparring. Derudover udvikler de flere såkaldte mellemformer mellem almenundervisning og specialundervisning. Arbejdet med mellemformer stiller imidlertid en række særlige krav til skolerne, hvis de skal lykkes med dem.

– Både i forhold til børnenes trivsel og læring, men også økonomisk set, kan det være nødvendigt at tænke i nye organiseringer af undervisningen. Skal det lykkes med mellemformer, skal der være en god elevsammensætning og et tæt samarbejde med forældre og elever. Samtidig er det vigtigt, hvordan eleverne oplever undervisningen, og hvad de socialt og fagligt får ud af den samlede undervisning. Og så er det afgørende, at læreres og pædagogers kompetencer matcher elevsammensætningen, siger Thyge Tegtmejer, forsker i VIVE.

Der er også positive takter

I Undervisningsministeriet hæfter man sig ved de positive tendenser. I en pressemeddelelse fremhæver man, at der på en række områder er sket en positiv udvikling i forhold til kommunale rammer og praksis på skolerne, således at skoler og lærere angiver at være klædt bedre på i forhold til opgaven.

”Rapporten viser, at der siden 2016 har pågået et stort arbejde i kommuner og på skoler med at styrke de inkluderende læringsmiljøer på almenskolerne”, skriver Undervisningsministeriet.

Ministeriet hæfter sig ved, at man i undersøgelsen kan læse, at der siden 2015 er sket en stigning på 14 procentpoint i andelen af lærere, der vurderer, at de i høj grad har kompetencerne til at imødekomme specifikke elevers særlige behov.

På trods af denne stigning vurderer over halvdelen af lærerne fortsat, at de i mindre grad (51 procent) eller slet ikke (otte procent) har kompetencerne til at imødekomme særlige behov hos specifikke elever. Denne gruppe af lærere peger særligt på, at de mangler kompetencer i forhold til at støtte elever med indlæringsvanskeligheder og socioemotionelle vanskeligheder.

Bedre greb om ordblindhed

En anden konklusion, Undervisningsministeriet hæfter sig ved, er, at der er sket en stigning i andelen af elever, der er identificeret som ordblinde.

I de tilfælde, hvor en elev i 7.-9. klasse modtager støtte, vurderer lærerne i 43,3 procent af tilfældene, at ordblindhed er en af årsagerne. Dette tal var 30,8 procent i 2015. Samtidig er der flere lærere, der vurderer, at de i høj grad har kompetencerne til at imødekomme særlige behov hos elever med ordblindhed.

I 2021 angiver 45 procent af lærerne, at de i høj grad har kompetencerne til at støtte denne elevgruppe, mens det tilsvarende tal i 2015 var på 33 procent.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ser det som eksempel på, at man er på rette spor i forhold til inklusionsarbejdet.

– Der er stadig mange udfordringer med at få sikret en ordentlig skolegang for børn med særlige behov, men heldigvis viser rapporterne også, at politik virker. Indsatserne med at opspore ordblindhed har for eksempel ført til en stigning i andelen af elever, der er identificeret som ordblinde, og det er forudsætningen for at kunne hjælpe hurtigere, siger hun i pressemeddelelsen.