Foto: Colourbox
Klasselokalerne har stadig dårligt indeklima, og det påvirker trivslen
tekst Martin Pedersen, marp@kl.dk
Luftkvaliteten i klasselokalerne i danske skoler ser ud som den gjorde i 2009.
Arbejdstilsynets grænseværdier for CO₂-koncentrationen er stadig overskredet i over halvdelen af lokalerne, viser resultaterne af Masseeksperimentet 2022, der samtidig vurderer, hvordan den ringe luftkvalitet påvirker elevernes trivsel.
Eksperimentet er foretaget af 709 klasser fordelt på 234 grundskoler og ungdomsuddannelser i Danmark. Her har eleverne selv indsamlet data i løbet af november 2021, som efterfølgende er blevet analyseret af forskere på Danmarks Tekniske Universitet.
Realdania har finansieret Masseeksperimentet, der er arrangeret af det nationale naturfagscenter Astra sammen med Institut for Miljø- og Ressourceteknologi på DTU.
Udover at halvdelen af klasselokalerne overskrider grænserne for luftkvaliteten, var der i 18 procent af lokalerne dobbelt så høj en koncentration af CO₂ som det anbefalede niveau.
– Vi synes det er ærgerligt, at skolernes indeklima har ændret sig så lidt på trods af de tiltag og den opmærksomhed, det har fået siden seneste undersøgelse i 2014, siger professor Jørn Toftum fra Institut for Miljø- og Ressourceteknologi på DTU i en pressemeddelelse.
I eksperimentet har elever lavet målinger af indeklimaet over to dage med en uges mellemrum. Den første dag gjorde eleverne som normalt, hvorimod de den anden dag luftede ud og gik udenfor i pausen. Derudover svarede de også på en anonym trivselsundersøgelse og deltog i en test for koncentration.
Besvarelserne viste, at eleverne havde bedre trivsel og koncentrationsevne, hvis der blev luftet godt ud, og de opholdt sig udendørs i pausen.
– Det er velkendt, at indeklimaet i en stor del af de danske skoler stadig ikke lever op til anbefalingerne. Men nu har vi fået meget tydelig dokumentation for, at der er gode gevinster at hente ved at forbedre luftkvaliteten. Eleverne er bedre tilpas og koncentrerer sig bedre om arbejdet. Det er vigtig viden, når der skal rettes op på indeklimaet, siger Jørn Toftum fra DTU.
I Realdania håber man, at arbejdet med indeklima bliver mere strategisk. Anne Gade Iversen, der er projektchef i Realdania, glæder sig også over, at så mange elever har bidraget til undersøgelsen.
– Skolernes indeklima løses ikke med – ofte dyre – lappeløsninger, hver gang et besøg fra Arbejdstilsynet ender i et påbud. Desværre er det virkeligheden i en del kommuner. Al vores erfaring viser, at det for alvor rykker, når kommuner får kortlagt, hvor indeklimaet halter og derefter får lagt en langsigtet og strategisk plan for, hvordan det bliver løftet – skole for skole. Derfor støtter vi flere kommuner i netop det strategiske arbejde, siger Anne Gade Iversen i pressemeddelelsen.
En tredjedel af kommunerne af fokus på indeklima
I en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Transition peges der på årsager til det dårlige indeklima. I undersøgelsen har 63 ud af 98 kommunerne deltaget, og en tredjedel af dem svarer, at deres kommune har mål for at forbedre indeklimaet i kommunale bygninger.
I en pressemeddelelse fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører pointeres det, at problemet med indeklimaet kan løses med de rette prioriteringer.
– Bygninger og infrastruktur fylder kun ca. 5% af kommunernes totale budget, hvilket for mange nok er overraskende lidt, og det er faktisk tit også for lidt. Realdanias branchevejledning for indeklima i skoler indikerer, at dårligt indeklima i klasselokalerne koster børn op imod 10 procent af deres indlæring. Det svarer hen over det enkelte barns totale skolegang til et helt års viden, der går tabt. Og det er en høj pris. Derfor ser vi gerne, at Regeringen og KL i forhandlingerne om kommunernes økonomi skaber en ramme uden om anlægsloftet, der giver mulighed for at sætte turbo på renoveringen af vores skoler. For det bliver for dyrt for os alle sammen, hvis vi venter med at gøre noget, siger administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Henrik Garver.
