
De lange borde var væk og scenen var et podie midt i salen. Det gav en god dynamik, mener Peter Gorm Hansen, der som forhenværende direktør vurderer topmødet 2022 i et historisk lys. Foto: Lars Horn / Baghuset
KL præsterede en tiltrængt fornyelse af topmødet

Af Peter Gorm Hansen, tidligere administrerende direktør for KL
Det var en fornøjelse at blive inviteret til KL’s topmøde i år. Det er tre år siden, det har været muligt at holde mødet og det usædvanligt store deltagerantal vidnede om, at der var behov for at mødes fysisk igen efter Coronaperioden.
Og samtidigt præsterede KL en fornyelse – en tiltræng en af slagsen - på afviklingen af topmødet. Fornyelse og eksperimenter er altid nødvendige og selvfølgelig giver det mulighed for at opnå nye fordele og iscenesætte ny energi, som alle organisationer og deres medlemmer har brug for. Noget lykkes, andet er måske mindre godt, men man kan lære af det hele.
Jeg hæftede mig ved to ting, som efter min mening fortjener både stor ros, men også noget, der kræver genovervejelse.
Rosen skal ubetinget gå til mødearrangementet torsdag. Det var en befrielse, at de lange borde og den klassiske opstilling med scene og deltagerrum var skrottet. Jeg håber aldrig, det kommer igen. I næsten 50 år har KL kæmpet med, at der efterhånden, som dagen skred frem, kom der mere og mere uro og støj i rummet – specielt når debatindlæg fra talerstolen gik over i tomgangssnak. Der er langt fra scenen og til bageste række i rummet, og det kalder på snak og manglende lytning. Og risiko for, at den kommunale verden ikke samles om de vigtigste ting. Det gjorde den nye stoleopstilling uden borde fint op med.
Aldrig har der i de sidste mange år i den grad været lydhørhed overfor både formandens og de inviterede foredragsholderes budskaber, der i øvrigt var godt faciliteret af journalistisk hjælpsomhed. Der var ro i salen. KL havde valgt omhyggeligt i den inviterede kreds af oplægsholdere, og vi blev præsenteret for vidende og indsigtsfulde menneskers bidrag til nogle af de store problemer i samfundet, som kommer til at berøre den kommunale virkelighed i den voldsomme og usikre fremtid, vi nu alle er blevet klar over vil præge vores hverdag i de næste mange år. Dejligt, at alle indlæggene blev fremført med højst et lille stikordspapir i hånden. Drop endeligt talerstolen for fremtiden.
Rosen skal ubetinget gå til mødearrangementet torsdag. Det var en befrielse, at de lange borde og den klassiske opstilling med scene og deltagerrum var skrottet.
Den anden ting, jeg hæftede mig ved, var aftenarrangementet. Også her er fornyelse tiltrængt, men der skal tænkes lidt mere over det inden næste år. Lidt historie er måske på sin plads her. Omkring KL’s dannelse ved sammenslutning af de tre daværende kommunale organisationer i 1970 var aftenarrangementet på Hvide Hus udelukkende for KL’s bestyrelse med sekretariat og gæster fra regering, folketing, Amtsrådsforeningen - alle med deres topembedsmænd, samarbejdende organisationer, arbejdsmarkedets parter og de nordiske søsterorganisationer. Ofte omtalt som den årlige ”fætter og kusine”-fest. Alle parter havde små huskesedler med, hvor det var noteret, hvem man skulle have talt med og om hvad. Typisk folk man ellers ikke så tit havde lejlighed til at diskutere med.
Men der var én ting, der var skidt ved den form - medlemskommunerne manglede. Det rådede KL bod på ved i begyndelse af 1970’erne at udvide aftenarrangementet til en slags konferencebal, som i princippet har kørt næsten uændret indtil i dag. Jeg forstår godt tanken med de mange runde borde, hvor man skulle stå op. Det giver større fleksibilitet, men jeg bemærkede også, at det mindre antal lange borde på scenen mv. blev besat lynhurtigt. Og jeg iagttog også en vis forvirring hos en del ”gæster” om, hvordan man blandt mere end 1.600 deltagere skulle finde frem til de mennesker, som stod på ens huskeseddel for, hvem og hvad man skal have snakket om. Her er der brug for en ny gennemtænkning efter min mening.
Det er vigtigt at bestræbe sig på, at KL kan bevare sin status som arrangør af den årlige ”fætter-og-kusinefest” med et indhold og nogle muligheder, som det er værd for alle deltagerne at deltage i.
