Pressefoto

"Jeg vil gerne brede demokratiet mere ud over hele byen"

Christopher Røhl (R) har taget hul på sin anden valgperiode på Københavns Rådhus. Her prøver han at mindske afstanden mellem borgere og politikere i landets største kommune.

tekst Mads Brandsen, mdbr@kl.dk

Der er meget i Københavns Kommune, der bare ikke er som i andre kommuner. Indbyggertallet og økonomien for nu blot at nævne to parametre. Sidstnævnte illustreres i disse dage, hvor politikerne mødes for at forhandle om årets ”lille budgetaftale, den såkaldte overførselssag. Penge – fra 2021-budgettet, der af den ene eller anden grund ikke blev brugt.

Christopher Røhl (R), der siden valget har været gruppeformand for den seks mandater store radikale gruppe på Københavns Rådhus, ser frem til forhandlingerne, som han møder op med mange ønsker til.

– Vi vil prioritere det grønne område, hvor forsyning er blevet særligt vigtigt som følge af krigen i Ukraine. Vi skal ikke være afhængig af russisk olie. Så har vi også socialområdet, hvor et initiativ som Ombold er med til at løfte hjemløses interesse for foreningslivet. Det står med kniven for struben, men det vil vi meget gerne forsætte. Og så er der børneområdet, hvor vi gerne vil gøre noget for at modvirke mistrivsel, siger han.

Men pengekassen er ikke hvad den har været, for hvor politikerne nogle år har fordelt i omegnen af 700 millioner kroner, er der i år ’kun’ 125 millioner kroner til nye serviceudgifter og 100 millioner kroner til nye anlægsudgifter. Det har fået flere partier til at være lidt mere tilbageholdne med de store markeringer forud for forhandlinger, har Christopher Røhl bemærket.

Selv om mange kommunalpolitikere nok ville få julelys i øjnene ved tanken om at kunne fordele så mange penge til en masse områder i kommunen, er overførselssagen i hans optik ikke lutter lagkage. Jo, der bliver sat en masse godt i gang, men noget af det bliver altså også noget ”småtteri”, pointerer han og røber nok med det ordvalg, at børneskoene ikke blev trådt i de københavnske brokvarterer, men i Sønder Bjert ved Kolding.

– Pengene kan let blive brugt på noget, man kan tale om i skåltaler, og som ender med, at der skal klippes røde snore. Det er et politisk ansvar, der hviler på os, for sådan skal det ikke være. Vi skal bruge pengene, der hvor det flytter mest, siger han.

Spidsede albuer

Til nytår tog han hul på sin anden periode i Københavns Borgerrepræsentation, som han godt kan skrive under på, er et specielt sted. Kommunen er en kæmpe maskine, og det kan godt give udfordringer for det enkelte medlem af Borgerrepræsentationen.

– Sidder man i et parti, der ikke har en borgmesterpost, er den eneste hjælp, man får en medlemssekretær syv timer om ugen. Partier, der har borgmesterposter, har jo også forvaltningen til at understøtte politiske forhandlinger. Vi har en borgmesterpost, men derfor har vi stadig et højt arbejdspres for det menige medlem. Det betyder, at albuerne er spidsere, og det giver let konflikter og misforstået kommunikation, siger han.

Det hastigt voksende indbyggertal betyder også, at der alt andet lige er flere beslutninger – og at afstanden mellem dem, der træffer beslutninger og dem, der mærker konsekvenserne, er stor og kun bliver større. Et billede på det er, at stemmeprocenten ved kommunalvalget i november røg yderligere et nøk ned – til lige under 60.

– Der er en verden til forskel på at repræsentere 60.000 borgere og over 600.000. Vi har i sidste periode arbejdet noget med at brede demokratiet bedre ud over hele byen, men det er vi slet ikke færdige med. Jeg vil gerne brede demokratiet mere ud, så der er mere magt og større ansvar lokalt, siger han.

En egentlig opdeling af Københavns Kommune i flere små kommuner er han dog ikke helt med på, men han kalder alligevel diskussionen om opdelingen for ”helt reel”.

– Når man kigger på den kommunale inddeling igen, synes jeg også godt, man kan overveje om snittet er lagt rigtigt. Men jeg ser nok ikke lige en opdeling for mig, siger han.

Både Enhedslisten og Konservative har fået mange mandater og dermed meget ansvar. Så kan man ikke længere løbe rundt og stille forslag, der lyder som noget fra ungdomspolitik

Aktuelt er han blevet næstformand for KL’s arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg. Det sker efter at han har siddet en periode i beskæftigelsesrådet. Fremover skal han være med til at lægge KL’s linje, hvor han tidligere blot har fulgt den.

Konservative fører ungdomspolitik

Politisk byder den nye valgperiode i København på ændrede styrkeforhold. Socialdemokratiet er ikke længere det største parti. Det er Enhedslisten, som nu også har to borgmesterposter. I den borgerlige lejr er Venstre ikke længere størst. Det er Det Konservative Folkeparti, der for første gang i flere år har fået en borgmesterpost.

Begge dele forpligter, mener Christopher Røhl.

– Både Enhedslisten og Konservative har fået mange mandater og dermed meget ansvar. Så kan man ikke længere løbe rundt og stille forslag, der lyder som noget fra ungdomspolitik. Det tror jeg lige, de skal vænne sig til. Konservative må eksempelvis holde op med at stemme imod lokalplaner, bare fordi de vil mere plads til biler, når vi har vedtaget en kommuneplan, der siger det modsatte, lyder det fra den radikale politiker, der selv har en fortid som formand for Radikal Ungdom.

– I kommunalpolitik nytter det ikke noget, at man bare griber til principprogrammet uden at forholde sig til virkeligheden. Man må gå på kompromis. Det er Enhedslisten og Konservative ikke altid så gode til. Derfor er jeg glad for, at vi fortsat er en række partier, der kan samles om et flertal på midten, siger han.