
Ny aftale om styrket undervisning for anbragte og udsatte børn og unge
tekst Thomas Kokholm Nielsen, tkn@kl.dk
Anbragte og udsatte børn og unge skal have det undervisningstilbud, de har krav på, så de får de bedst mulige forudsætninger for at komme videre på en ungdomsuddannelse.
Sådan lyder begrundelsen for, at Det er regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne i går den 16. marts indgik en ny aftale.
Aftalen styrker blandt andet det kommunale myndighedsansvar for dagbehandlingstilbud og specialundervisningstilbud på anbringelsessteder. Det betyder, at offentlige og private tilbud skal indgå en kvalitetsaftale med kommunen. Kvalitetsaftalerne skal indgås efter en skabelon, som udarbejdes i samarbejde med parter og interessenter. For dagbehandlingstilbud skal kvalitetsaftalen både omfatte undervisningstilbuddet og den socialfaglige del. I kvalitetsaftalen stilles der endvidere krav til samarbejde mellem henholdsvis det lokale skolevæsen og dagbehandlingstilbud og specialundervisningstilbud på interne skoler. Det sker blandt andet efter flere eksempler på, at børn på interne skoler ikke har fået den undervisning, de har krav på.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil mener at aftalen sikrer bedre rammer for de udsatte børn og unge.
– Alle børn har krav på ordentlig uddannelse – også selvom de har haft en bumlet start på livet. Men som det er i dag, får børn og unge på anbringelsessteder og dagbehandlingstilbud desværre ikke altid undervisning af den fornødne kvalitet. Det er ikke velfærdssamfundet værdigt. For vi ved, at uddannelse er den bedste beskyttelsesfaktor for udsatte børn og unge – og helt afgørende for deres videre færd i livet. Derfor glæder det mig, at vi med denne aftale sikrer bedre rammer for anbragte og udsatte børn og unge. Jeg er overbevist om, at det vil gøre en konkret forskel, siger ministeren i en pressemeddelelse.
Der skal desuden følges op på det styrkede myndighedsansvar med et forstærket tilsyn og en bedre koordinering på tværs af tilsynsmyndighederne.
Aftalen skal også skabe et fagligt grundlag for det videre arbejde med en specialeplanlægning på specialundervisningsområdet, der skal bidrage til et bedre match mellem barnets behov og tilbuddene. Derudover sikrer aftalen en bedre vurdering, visitation og opfølgning for elever på interne skoler, så de får det rette skoletilbud så hurtigt som muligt, og så perioder uden skolegang minimeres.
Aftalen styrker også tilsynet med de fri- og privatskoler med kostafdeling, efterskoler og frie fagskoler, som har anbragte børn og unge. Skolerne skal fremadrettet godkendes af Socialtilsynet til anbringelse, hvis de ønsker at have pladser til anbringelse af børn og unge uanset antallet af pladser, hvor dette i dag gælder for skoler med mindst otte pladser til anbringelse.
Endelig indføres som et forsøg mulighed for, at uddannelsesinstitutionerne kan tilbyde anbragte unge et forlænget uddannelsesforløb på gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser.
Med aftalen afsættes samlet set cirka 200 millioner kroner i 2022-2028 og cirka 20 millioner kroner varigt fra 2029 og frem til udmøntningen af initiativerne på det statslige og kommunale område. Herunder afsættes blandt andet 38 millioner kroner i 2023-2026 til en implementeringspulje og midler til et statsligt rejsehold, der skal understøtte kommunernes arbejde med at forbedre kvaliteten af undervisningen og med tilsyn.