Beskæftigelsen bør sættes fri: Vi cykler rundt i et hamsterhjul og kan ikke se effekten af det
tekst Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk
Når statsminister Mette Frederiksen (S) taler om mere frihed til kommunerne, bør det også omfatte beskæftigelsesområdet. Det har KL’s formand Jacob Bundsgaard (S) og næstformand Martin Damm (V) tidligere argumenteret for. Og den idé vækker begejstring i de kommunale jobcentre. Her er virkeligheden nemlig en jungle af regler og proceskrav, der for ofte står i vejen for resultaterne.
– Hvis vi bliver syge, eller vi mister en arm i et trafikuheld, hvad ønsker vi så af dem, der sidder overfor os bagefter? Man ville ønske, at man fik professionel hjælp, der var målrettet personligt. Men sådan, som vi har indrettet systemet i dag, stiller systemet sig i vejen for, at vores meget dygtige medarbejdere kan give ledige en individuel vejledning, siger Andreas Hegnsvad, der er arbejdsmarkedschef i Odsherred Kommune, og fortsætter:
– Vi har opbygget et system, hvor man ikke har tillid til, at frontmedarbejderne har de kompetencer, der skal til. Jeg tror, frisætning af kommunerne, hvor der ikke kommer nye regler fra Christiansborg eller et målesystem opfundet af styrelsen, vil fremme det, vores medarbejdere kan og det, vores borgere forventer, når de kommer på jobcentrene.
Man burde slække på proceskravene og forlade sig på jobrådgivernes faglighed og holde øje med, om vi lykkes med at få de ledige i job eller uddannelse, som egentlig er vores kerneopgave.
Han bakkes op af Gorm Hjelm Andersen, koncernchef for Job & Virksomhed i Odense Kommune. Han oplever ligeledes, at der er en del regler og proceskrav, som ikke er hensigtsmæssige.
– Man har for eksempel ændret sanktionslovgivningen og besluttet, at borgerne skal have en vejledning om deres rettigheder og pligter i forbindelse med sanktionering, fortæller Gorm Hjelm Andersen og fortsætter:
– Det er en ganske glimrende idé. Der, hvor kæden hopper af, er, at man siger, at vejledningen skal udleveres den samme dag, hvor man får en vejledningssamtale om sanktionering. I Odense er vi kommet til at sende denne her vejledning på forhånd, så borgerne kan orientere sig om, hvad der står. Men det har vi simpelthen tabt sager på i Ankestyrelsen, fordi lovgivningen er sådan, at borgerne skal have det en bestemt dag.
Det er ”en lille smule fjollet”, mener Gorm Hjelm Andersen, som fortsætter:
– Der er eksempler på, at vi sidder og sætter flueben, så man centralt kan sidde og følge med i, om der bliver leveret. Men man burde slække på proceskravene og forlade sig på jobrådgivernes faglighed og holde øje med, om vi lykkes med at få de ledige i job eller uddannelse, som egentlig er vores kerneopgave.
Kan se, det kan lykkes
Stine Hollendsted, der er arbejdsmarkedschef i Hillerød Kommune, lægger ikke skjul på, at frisætning af beskæftigelsesområdet lyder som en drøm, der næsten er for god til at være sand.
– Det lyder rigtig godt. Men også en anelse utopisk, konstaterer hun og tilføjer:
– I min optik gør de mange proceskrav, at vi for ofte kommer til at cykle rundt i et hamsterhjul, uden vi kan se effekten af det.
Vi kan se, det er en kæmpe succes, så jeg kan jo se, at når vi ikke har de mange proceskrav og regler, så formår vi faktisk at løfte en vigtig central samfundsopgave.
Hun peger på, at Hillerød sammen med en række andre nordsjællandske kommuner har lavet et tværkommunalt rekrutteringsfællesskab, som på mange måder er frigjort af proceskrav og regler.
– Rekrutteringsfællesskabet er frigjort fra alle de myndighedsregler, vi skal løfte i beskæftigelsessystemet, til at være ude i marken og være i dialog med virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Vi kan se, det er en kæmpe succes, så jeg kan jo se, at når vi ikke har de mange proceskrav og regler, så formår vi faktisk at løfte en vigtig central samfundsopgave. Det er på mange måder dejligt, men også fortvivlende, når jeg tænker på de mange medarbejdere, jeg kunne prioritere til det, hvis vi ikke var bundet, som vi er, siger Stine Hollendsted.
Hun mener, de mange regler også bidrager til en dårlig relation til de borgere, jobcentrene skal hjælpe.
– Det skaber jo en relation, som tager udgangspunkt i mistillid. Vi skal have nogle kasketter på og have nogle samtaler med borgerne, der i stedet for at handle om, hvordan vi kan hjælpe dem i job, kommer til at være tynget af ekstremt mange krav. Det fylder en stor del af tiden.
Den oplevelse deler Andreas Hegnsvad.
– Som regel får de mange regler den negative konsekvens, at den sparsomme tid, man har i en samtale med en ledig, der skal have hjælp til at komme i job, kommer til at handle om, at vi fra jobcentret skal gøre noget, som den ledige oplever som besværligt eller unødvendigt. Det har sikkert ikke være intentionen fra lovgivers side, men der findes en masse umyndiggørende procesregler, som altså kun er med til at give jobcentrene et dårligt omdømme, siger han og tilføjer, at Odsherred for nylig fik en påmindelse om, at kun 55 procent af kommunens kontanthjælpsmodtagere havde registreret sig som jobsøgende i november.
– Den påmindelse får jeg samtidig med, at jeg sidder og kigger på, at vi i samme periode har fået så mange i job som aldrig før. Så kan man jo spørge sig selv: Er det vigtigste for den enkelte ledige, at vedkommende kommer i job, eller at den ledige registrerer sig som jobsøgende?
Stadig brug for at måle
Han er ikke i tvivl om, at jobcentrene stadig vil lykkes med at få ledige i job – også selvom de ikke bliver målt og vejet og mødt med en masse krav.
– Som kommunalt jobcenter har vi det økonomiske ansvar, og derfor er vi naturligvis også interesserede i at få gode resultater. Der er rigelige incitamentsordninger, for vores økonomi hænger direkte sammen med resultaterne. Men vi skal have mere plads til at have fokus på resultaterne, og hvis man skar noget af den statslige styring, så tror jeg faktisk, vi kunne øge kvaliteten af vores indsats, siger Andreas Hegnsvad.
Det har sikkert ikke være intentionen fra lovgivers side, men der findes en masse umyndiggørende procesregler, som altså kun er med til at give jobcentrene et dårligt omdømme.
Også Gorm Hjelm Andersen håber, jobcentrene i højere grad kan få lov at have en målrettet tilgang til den enkelte.
– Det vil give meget mere mening for den enkelte ledige, siger han og tilføjer, at en frisætning på beskæftigelsesområdet ikke vil betyde, at jobcentrene slet ikke får brug for at registrere.
– Vi skal kunne følge med i, om vi leverer, og om vi bliver bedre. Men det kan vi selv finde ud af. I dag oplever jeg, at det tager meget af medarbejdernes fokus at huske, hvor og hvornår de skal sætte et bestemt flueben. Det tager fokus fra, hvordan vi får den enkelte i job.
