Der er brug for faciliteter til de mange danskere, der dyrker motion i naturen. Det udfordrer kommunernes traditionelle håndtering af idrætten. Foto: DIF
Danskerne er rykket ud i naturen for at dyrke motion, men kommunerne er ikke fulgt med
tekst Thomas Kokholm Nielsen, tkn@kl.dk
Naturen er danskernes fortrukne sted at dyrke motion. De tager løbeskoene på, de kører mountainbike, roer kajak, kitesurfer, vinterbader, går ad vandreruter med videre. Hele 74 procent af befolkningen dyrker idræt og motion i naturen.
De ændrede motionsvaner udfordrer kommunernes forvaltning af idrætsfaciliteter fremgår det af en ny rapport ”Drift af danske outdoorfaciliteter” udarbejdet af Danmarks Idrætsforbund, Dansk Kyst- og Naturturisme og projektet On Trail (DGI).
Kommunerne står for anlæg og drift af fodboldbaner, håndboldhaller, tennisbaner med mere, og hovedfokus er stadig på at servicere de traditionelle idrætsgrene, selvom danskerne i stigende grad er rykket andre steder hen.
Hvorfor er det ikke mere udbredt med kommunal finansiering af outdoorfaciliteter, når det nu er der danskerne i høj grad befinder sig, spørges der i rapporten.
Rapporten peger på, at der er mindst 20 idrætsgrene og motionsformer, der dyrkes i det fri. De er ofte organiseret foreninger, og det er rapportens pointe, at de i højere grad bør ligestilles med de traditionelle idrætsgrene. De har lige så meget behov for idrætsfaciliteter, som håndboldklubber og fodboldklubber. Det bør være en kommunal opgave at drifte outdoorfaciliteterne. Og kommunen får endda mange gevinster ud af det, som for eksempel bosætning, turisme og glade og sunde borgere.
”Vi mener derfor, at vi i de kommende år vil se flere kommunale outdoorfaciliteter, lyder det konkluderende i rapporten.”
Driften hænger mange steder i en tynd tråd. Driften varetages meget ofte af nogle få ildsjæle, og økonomien er baseret på små engangsbevillinger fra år til år. Dermed er driften mangelfuld og usikker.
Driften er usikker
Casper Lindemann er konsulent i DIF med fokus på outdooridræt og en af forfatterne til rapporten. Det er ikke første gang, han peger på problemerne i kommunernes tilgang til outdoorfacilitererne.
– Rapporten viser, at driften mange steder hænger i en tynd tråd. Driften varetages meget ofte af nogle få ildsjæle, og økonomien er baseret på små engangsbevillinger fra år til år. Dermed er driften mangelfuld og usikker, siger Casper Lindemann.
Den usikre drift af de danske outdoorfaciliteter er problematisk.
– Vi ved af erfaring, og gennem utallige undersøgelser, at faciliteterne er vigtige for befolkningens aktive udeliv – de er afgørende for mange aktiviteter, og de kan motivere og inspirere folk til at komme mere ud i naturen. Dermed har de betydning for folkesundhed, turistbranchen, landdistriktsudvikling og meget andet. Men på trods af faciliteternes store betydning for både foreninger, borgere og turister, så ser vi ofte at faciliteterne forfalder, gror til eller helt forsvinder. Ofte er driftsopgaven uafklaret eller mangelfuld. Og det er et stort problem. For hvad nytter det at investere i nye faciliteter, hvis vi glemmer at drifte dem, siger Casper Lindemann.
Jeg tror, at det vi måske gør anderledes er, at vi betragter det her som idrætsfacilitet på linje med traditionelle idrætsgrene. Det er ikke bare et udendørsrum. Det har noget med den måde vi drifter det på.
Danmarks outdoor hovedstad
Casper Lindemann peger dog også på, at der er en del kommuner, der gør det godt og har etableret gode modeller for driften af outdoorfaciliteterne. Og det er netop det, rapporten også gerne vil fremhæve.
En af dem er Silkeborg Kommune. Rapporten beskriver driftsmodellen for en ambitiøs satsning på mountainbike spor.
– Gennem en fælles vision om at blive Danmarks Outdoor Hovedstad, et stærkt frivilligt engagement og kommunal understøttelse og økonomi er det lykkedes at skabe bred lokal opbakning og sætte viden i spil om at udvikle mountainbikespor til et hidtil uset niveau, står der i rapporten.
Jeppe Thøgersen er fritidschef i kommunen, der vil være Danmarks outdoorhovedstad.
- Jeg tror, at det vi måske gør anderledes er, at vi betragter det her som idrætsfacilitet på linje med traditionelle idrætsgrene. Det er ikke bare et udendørsrum. Det har noget med den måde vi drifter det på. Der er meget andet en mountainbikespor, men det er et godt eksempel på hvordan vi har gjort det. Vi har sammen med frivillige etableret nogle rigtig fine mountainbikespor. Men i stedet for at lade de frivillige stå for driften, der har vi valgt at afsætte et fast beløb og hyret en professionel sporbygger til at drifte sammen med de frivillige, fortæller Jeppe Thøgersen.
I Silkeborg har man taget konsekvensen af danskernes ændrede idrætsvaner.
– Vi kan se at flertallet af de voksne dyrker idræt i naturen, så når vi taler om idrætsfaciliteter, så er det ikke bare idrætshal og fodboldbane. Det er også vores stier og spor. Om et på måneder åbner vi et moderne trailcenter. Det er klubhus, mødested for alle de foreninger og ikkeorganiserede, der dyrker idræt i naturen, hvor man kan få et bad og mødes, efter man har været ude og cykle og løbe. Det giver også mulighed for at mødes på tværs af idrætsgrene, forklarer Jeppe Thøgersen.
Kommunen har også investeret i søbade, Søsportens hus, hvor kano- og kajakfolk høre til, vandrestier med videre.
- Det fylder meget i kultur- og fritidsbudgettet. Jeg tror, vi indenfor de sidste syv år har investeret næsten 60 millioner kroner i outdoorfaciliteter. Sammen med Naturstyrelsen har vi brugt 20 millioner på at etablere en sti langs Gudenåen. Det er ret massivt, siger Jeppe Thøgersen.
Den megen aktivitet i naturen afføder også et stort behov for toiletfaciliter, som byrådet også lige har afsat penge til flere af.
– Den slags støttefaciliteter er der også stort behov for. Ellers får vi bare et andet problem, når større grupper mødes i naturen, siger Jeppe Thøgersen.
Foreningerne i de traditionelle idrætsgrene får tilskud via folkeoplysningsloven – medlemstilskud, lokaltilskud. Det er en udfordring.
– Vi kan konstatere, at det er der ikke noget af til outdoor aktiviteterne, som folkeoplysningsloven er skruet sammen i dag. Det er en udfordring, når idrætten flytter ud. Så må vi finde andre måder. Løsningen er nok ikke, at alle de der er aktive i naturen skal stifte en forening, for det er noget af det særlige ved mange af de aktiver, at de ikke er bundet op på den almindelige foreningsstruktur, siger Jeppe Thøgersen.
Tænk kommercielt
Rapporten belyser også flere eksempler på offentlige-private samarbejder. Private skovejere og turistaktører driver flere steder outdoorfaciliteter, eller bidrager aktivt til driften af outdoorfaciliteter. Partnerskabsmodeller mellem private og offentlige eller frivillige aktører praktiseres således allerede i dag enkelte steder i Danmark.
Ifølge rapporten er det en model, som rummer et stort potentiale.
Jacob R. Kirkegaard Larsen er destinationsudviklingschef i Dansk Natur- og Kystturisme, som er en erhvervsdrivende fond, der arbejder for bæredygtig vækst og udvikling af kyst- og naturturismen i Danmark. Fonden er som sagt bidragyder til rapporten. Han tror, at man i fremtiden vil se flere turistaktører bidrage til driften af outdoorfaciliteter.
– Med den her rapport vil vi gerne vise vejen til, hvordan man kan lave en bæredygtig udvikling af det store potentiale der er i outdoorfaciliteter. Det skal gerne være et samspil mellem foreninger, ildsjæle, det private erhvervsliv og kommunen. Grundlæggende handler det om at skabe bedre livskvalitet og sundhed for alle. Det er også vigtigt at understrege, at det ikke er en onesize-fits-all løsning. De forskellige steder har brug for forskellige modeller. Men vi vil gerne gøre opmærksom på, at der er et potentiale i at få den kommercielle del med. Det mangler vi at udvikle, siger Jacob R. Kirkegaard Larsen.
