Foto: Københavns Kommune

Ideologisk venstremand i en rød hovedstad

For Jens-Kristian Lütken (V) er hverdagen i borgerrepræsentationen i København ofte en ideologisk kamp. Byens udvikling er vigtig for ham, men i denne tid fylder krigen i Ukraine også for den tidligere formand i BILBA, der har flere ture til Østeuropa i bagagen.

tekst Martin Pedersen, marp@kl.dk

– Jeg synes, at Københavns Kommune er en interessant udfordring, fordi der har været et socialdemokratisk styre i så mange år. Der er brug for et systemskifte, og at vi som mindre oppositionsparti giver en konstruktiv modstand. Kommunen er meget stor og voldsom på nogle områder, og det synes jeg, at vi som liberale har nogle svar på.

Jens-Kristian Lütken (V) siddet på et af de fem mandater, Venstre er i besiddelse af i Københavns Borgerrepræsentation. Med 15 mandater fra Enhedslisten, 10 fra Socialdemokratiet og seks fra SF ud af i alt 55 i borgerrepræsentationen, er det ikke altid nemt at være venstremand, selvom det dog hænder, at indflydelsen alligevel ikke er så langt væk.

– Nogle gange når man sidder med fem mandater, kan det være frustrerende, men jeg oplever, at vi får noget politik igennem. Sidste periode sad jeg med børne- og ungeområdet, og der fik vi ryddet op på blandt andet daginstitutionsområdet, hvor kvaliteten var blevet for ringe, siger Jens-Kristian Lütken og fortsætter:

– Der er nogle interessante konstellationer en gang i mellem. Her var det Venstre, Konservative og Enhedslisten, der kæmpede sagen. Jeg oplever faktisk tit, at Venstre og Enhedslisten står sammen om dagsordener og yder kritik af systemet i København. Jeg er mere ideologisk borgerlig og liberal, og så er det nok ikke Enhedslisten, man normalt finder sammen med. Men når man finder ting, der ikke fungerer, handler det om flertal og at skubbe det ideologiske lidt til side, siger han.

Ukraine på dagsordenen

Jens-Kristian Lütken har en fortid som formand i BILBA, en organisation, der arbejder for demokratisk udvikling i de lande i Central- og Østeuropa, som tidligere var en del af Warszawa-pagten og det tidligere Jugoslavien, og så er han næstformand i Europabevægelsen. Blikket har derfor længe været rettet mod andet end kun det lokale. Det er noget, der fylder med en aktuel invasion af et land, han flere gange har besøgt.

– Jeg har været en del gange i Ukraine, hvor jeg har mødtes med mange politikere, og dem har jeg løbende været i kontakt med, hvilket jeg synes er rigtig fint i den nuværende situation. Så ved jeg lidt bedre hvilke behov de, der kommer til Danmark, har. Der er selvfølgelig nogle praktiske ting, der skal løses, når børn skal passes i daginstitutioner, og de voksne skal på arbejdsmarkedet. Men man skal også finde ud af, hvad man gør med de børn og unge, som har et ungdomsliv, der ikke er så forskelligt fra det, der er i Danmark, hvilket er tilfældet på mange punkter, siger Jens-Kristian Lütken.

I hans formandstid i SILBA har der været mange rejser til blandt andet Rusland, Hviderusland og Georgien, hvor han har arbejdet med oppositionsgrupperne. Han var i Ukraine i 2014 og tilstedeværende på Krim ved den efterfølgende folkeafstemning. Han oplever, men overraskes ikke, af den modstand borgerne i Ukraine har vist overfor Rusland under invasionen.

– Forsvarsviljen, man oplever hos ukrainerne, kommer ikke bag på mig. Det er noget, Putin har fået skabt efter 2014. Der er en stolthed over at være ukrainer, og de bruger på mange måder deres flag, ligesom vi bruger Dannebrog. Tidligere var de ikke lige så stolte over deres flag. Folket vender i høj grad blikket mere mod vest nu frem for tilbage mod det sovjetiske. Jeg kender mange i Ukraine, som taler russisk, men definerer sig selv som ukrainske nationalister. Putins tidligere ageren er en del af forklaringen på det, siger Jens-Kristian Lütken.

Jens-Kristian Lütken var manden, der i borgerrepræsentationen stillede forslaget om at ændre navnet på den gade, hvor den russiske ambassade har hjemme, fra Kristianiagade til Ukrainegade. Det skete, efter formanden for Venstre Jakob Ellemann-Jensen havde foreslået det til en demonstration mod Rusland invasion af Ukraine. Det har dog vist sig ikke at være helt ligetil at få ændret sådan et gadenavn.

– Der er nogle gange, hvor idealisme møder den kommunale virkelighed. Der kommer pludselig en masse om kommunalfuldmagt, og om kommuner må føre udenrigspolitik, hvor man løber ind i nogle ting, fordi kommunen er underlagt nogle faste rammer. Men jeg håber vi kan finde ud af noget og få omdøbt gaden, siger Jens-Kristian Lütken.

Kæmper for pragmatisme og Københavns udvikling

Ukraine og Østeuropa fylder dog ikke det hele. Som medlem af børne- og ungdomsudvalget og teknik- og miljøudvalget betyder det daglige arbejde i hovedstaden for Jens-Kristian Lütken blandt andet et fokus på, hvordan København i fremtiden skal se ud for blandt andet privatbilisterne.

– Det, der fylder meget, er byens udvikling. Det betyder meget for mig, at man har en pragmatisk tilgang til, hvordan København udvikler sig, og at man kan være i byen som almindelig familie. Der synes jeg nogle gange, man møder en meget ideologisk tilgang til privat bilisme. For mange, inklusiv mig selv, ville det være svært at få hverdagen til at hænge sammen uden en bil her i byen. Jeg tror ikke, der er mange i København, som har bil for sjov, siger han.

Der bliver nedlagt for mange parkeringspladser i København ifølge Jens-Kristian Lütken. Han vil have en blandet hovedstad med plads til alle mulige forskellige typer. Også almindelige børnefamilier, og hvis det står til ham, skal der derfor være bedre muligheder for dem, der har deres egen bil.

– Jeg kæmper for pragmatisme, hvor der blandt andet kunne være flere underjordiske bilanlæg, så det heller ikke fylder i gaderne. Der løber man hurtigt ind i modstand fra rådhuset, men også fra Christiansborg. Vi må ikke bruge alle vores parkeringsindtægter på nye pladser, og vi hamrer også hurtigt ind i et anlægsloft. Der er nogle rammer, der kan gøre det svært at være politiker en gang i mellem, siger Jens-Kristian Lütken.