Foto: Colourbox
Ny aftale: Fordeling af ukrainske flygtninge bliver ikke ren matematik
tekst Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk
En ny aftale mellem KL og regeringen skal sikre en god modtagelse og fordeling af de ukrainske flygtninge, som ventes at komme til landet efter den russiske invasion af Ukraine. Ingen ved endnu, hvor mange ukrainere, der bliver drevet på flugt og kommer til Danmark, men regeringen har tidligere anslået, at Danmark kan forvente omkring 20.000 ukrainske flygtninge.
Nu står det klart, at de ukrainske flygtninge hurtigst muligt skal anvises en kommune, som de skal bo i. Regeringen og KL er nemlig blevet enige om, at når en ukrainsk flygtning opnår ophold efter den særlov, som forventes vedtaget i Folketinget på onsdag, skal kommunerne hurtigst muligt overtage ansvaret for personerne.
”Kommunerne vil i videst muligt omfang tilstræbe at overtage ansvaret for personer, der får ophold efter særloven, hurtigst muligt og seneste fire hverdage efter, at de har fået en opholdstilladelse og visiteres til kommunerne,” hedder det i aftalen.
Samtidig sikrer aftalen, at kommunerne får fleksibilitet i integrationsindsatsen, og det skal af særloven fremgå, at kommunerne i en periode kan udsætte eller stille nogle krav og regler i bero i forhold til integrationslovens regler om program.
En rimelig fordeling
KL og regeringen er desuden blevet enige om, at ukrainske flygtninge, der har fået ophold efter særloven, ikke skal indgå i landstallet for det forventede antal flygtninge, der kommer til Danmark. I stedet skal regeringen lav en særskilt fordeling, hvor personerne bliver jævnt fordelt mellem kommunerne. Der skal dog være mulighed for, at der kan tages hensyn til, hvis personer har nærtstående familie, tilknytning til arbejdsmarkedet eller andre særlige personlige forhold, som kan have betydning for, hvor de bor.
Derfor er det vigtigt, at denne her fordeling ikke bare bliver rent matematisk, men at den også anerkender dem, der har et netværk. De skal ikke flyttes rundt.
De økonomiske merudgifter, som kommunerne kan komme til at opleve også på serviceområderne, er regeringen og KL blevet enige om skal håndteres i forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2023.
– Vi står i en helt ekstraordinær situation, hvor vi i kommunerne er klar til at hjælpe og finde løsninger. Vi skal sikre, at de ukrainere, der kommer til landet, får nogle trygge rammer for deres ophold – uanset hvor længe, de skal være i landet, siger Jacob Bundsgaard (S), formand for KL og borgmester i Aarhus, i en pressemeddelelse og fortsætter:
– For os har det været vigtigt, at aftalen rummer tre elementer: En rimelig fordeling, hvor alle kommuner er med til at løfte. Den fordeling har staten ansvaret for, og så står vi klar i kommunerne til at tage imod. Den gode modtagelse kræver en høj grad af fleksibilitet, så vi kan disponere fornuftigt over vores ressourcer for eksempel i dagtilbud, når der skal oprettes modtageklasser og i beskæftigelsesindsatsen. Og endelig har det været vigtigt, at regeringen og vi har givet håndslag på at håndtere økonomien i økonomiforhandlinger, så det ikke går ud over de øvrige velfærdsområder.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) glæder sig over, at kommunerne går konstruktivt til opgaven.
– Sidste fredag aftalte vi med et bredt flertal, at ukrainerne skal have ret til arbejde, og at børnene skal i skole. I dag har vi aftalt med kommunerne, at ukrainerne hurtigere end normalt skal have en bolig og adgang til lokalsamfundet. Samtidig får kommunerne mere fleksibilitet, så det også praktisk bliver muligt at få modtagelsen af tusindvis af ukrainere til at lykkes. Jeg tror endnu ikke, vi helt kan begribe, hvor omfattende integrationsopgaven bliver. Men i dag er vi kommet et skridt nærmere. Jeg er meget glad for, at kommunerne går så konstruktivt til opgaven, siger ministeren i pressemeddelelsen.
Nu kan kommunerne tage fat
KL’s næstformand og borgmester i Kalundborg Martin Damm (V) glæder sig over, at det er lykkedes at få de tre elementer, som var vigtige for KL – nemlig fleksibilitet, fordeling og finansiering - med i en aftale med regeringen.
– Det er enormt vigtigt alene set ud fra den hastighed, det her kommer til at foregå med. Når først der står en med en opholdstilladelse i hånden, så skal vedkommende jo være ude i en kommune i løbet af ganske kort tid. Alle sejl skal sættes til, siger Martin Damm og fortsætter:
– Jeg tror, der i kommunerne er stor appetit på at være med til at løse situationen, men det er rigtig godt, at denne her aftale sikrer, at man ikke bliver kørt over af mærkelige regler i det store statslige bureaukrati, men at man rent faktisk har mulighed for at løse opgaven samt økonomi at gøre det med.
Han lægger også vægt på, at KL og regeringen er blevet enige om en fordeling af de ukrainske flygtninge, som ikke kun er matematik, men også medmenneskelighed.
– En pæn portion af dem, som allerede er kommet hertil, er her, fordi de kender nogle i forvejen og har en relation til Danmark. Det er vanvittigt stærkt, at de har et netværk. Derfor er det vigtigt, at denne her fordeling ikke bare bliver rent matematisk, men at den også anerkender dem, der har et netværk. De skal ikke flyttes rundt, siger Martin Damm og tilføjer, at fordelingen samtidig sikrer, at det ikke er enkelte kommuner, som kommer til at stå med en stor opgave.
– Der siger aftalen, at dem, der ikke har en relation til nogen her i Danmark, i stedet kan komme til en anden kommune i landet. Så det går altså ikke ud over dem med netværk her i landet.
Martin Damm er ikke i tvivl om, at kommunerne kan løfte opgaven – og den tro er kun blevet bestyrket, nu hvor kommunerne har fået rammerne på plads og muligheden for at prioritere opgaven med at tage imod de ukrainske flygtninge.
– Flere kommuner har allerede lavet en stab, som prøver at finde løsninger, og det, der er udfordringen nu, er jo, at vi stadig ikke ved, hvor mange der kommer. Men jeg tror, kommunerne lynhurtigt vil få overblik over situationen og komme ind i et flow, siger han.
Læs hele aftalen mellem KL og regeringen her.
