
Hediye Timez og Morten Siig Henriksen får masser as international inspiration med hjem fra Marseille til arbejdet i deres respektive kommunalbestyrelser. Foto: Thomas Kokholm
Unge politikere: Vi mærker alle, hvor vigtigt demokratiet er
tekst Thomas Kokholm Nielsen, tkn@kl.dk
Blandt de 2.000 politikere fra hele Europa, der i disse dage mødes til EU’s regionsudvalgs topmøde i Marseille, er også flere unge lokalpolitikere.
To af dem er 24-årige Morten Siig Henriksen (SF), der er i gang med sin anden periode i byrådet i Syddjurs, og 23-årige Hediye Temiz (R), Albertslund, der også er i gang med sin anden periode.
Morten Siig Henriksen blev inspireret til at tage med til Marseille af sin byrådskollega og partifælle Kirstine Bille (SF), der i mange år har siddet KL’s internationale udvalg og i repræsentationen i Det europæiske regionsudvalg.
– Det har klart været en inspiration at komme med og se, hvad det er hun (Kirstine Bille, red.) laver. Og så interessere de store grænseoverskridende problemer som for eksempel klima mig. Hvad kan man gøre i lille Syddjurs? Vi skal gøre vores, men det er interessant at se på, hvad man kan udrette, når alle rykker samtidig i Europa og vi bliver et grønt kontinent, der kan trække hele verden i den rigtige retning, siger Morten Siig Henriksen.
Krigen i Ukraine fylder meget på topmødet og kommer ind i alle de store dagsordner.
– Det får jo stor betydning for, hvordan Europa-situationen bliver opfattet af medlemslandene. Hvad er det, der kan få Europa til at stå sammen? Det er helt vildt spændende, siger Morten Siig Henriksen.
Når han ikke er optaget kommunalbestyrelsesarbejde, læser han statskundskab. Hediye Timez tog med til Marseille, fordi Radikal Ungdom spurgte hende om hun ikke ville med.
– Nu har jeg fire års erfaring som kommunalpolitiker, så jeg tænkte det måske var på tide, at se lidt udad. Hvordan gør de andre byer? Det er spændende at netværket og idéudveksle med politikere fra andre lande. Politik kan godt være lidt ensomt i Danmark, især i vores alder. Der var flere unge der blev valgt ved kommunalvalget denne gang, men det er slet ikke nok. Fedt at være sted som ung, og få mødt hinanden på tværs af landegrænser, siger Hediye Timez.
Jeg tror, vi allesammen den seneste uge har mærket, hvor vigtigt det er vi værner om demokratiet. Jeg tror, at Ukrainekrigen har vist os hvor vigtigt det er, ikke kun at tænke nationalt men også internationalt.
I det perspektiv synes hun, at det er ærgerligt, at der ikke er flere unge danske lokalpolitikere, der har grebet muligheden.
– Der er så mange af de politiske diskussioner der foregår her, der er relevant for os i lille Danmark. Jeg synes det er vigtigt, at man som politiker ikke kun er optaget af det der foregår lige i ens egen by, kommune, region eller land, men at man også konstant ser ud i verden. Hvad gør de andre, som vi kan lære af? Det er jo kun sådan vi kan udvikle os. Vi kigger jo også til andre kommuner for at se hvordan de gør, hvorfor gør vi det ikke også mere på det internationale. Ser på gode eksempler, best practice. Det tager for lang tid, hvis vi skal opfinde den dybe tallerken, hver gang, siger Hediye Timez.
Ligesom Morten har hun også læst statskundskab, men er skiftet til socialrådgiveruddannelsen.
Demokrati i et andet perspektiv
De synes begge det er interessant at diskutere politik med andre unge lokalpolitikere. Det sætter det det dansk demokrati og samfundsforhold i perspektiv.
– Når man er sammen med andre unge politikere, får man indtryk af, hvad der fylder i andre lande. For eksempel kan man mærke at ungdomsarbejdsløshed fylder meget andre steder i Europa. Hvordan vi skaber lige vilkår er vigtigt. Og så får man også blik for, hvor godt demokratiet har det i Danmark. Jeg talte med en polsk lokalpolitiker, der har nogle helt andre problematikker inde på livet. Der er zoner, hvor der ikke må være homoseksuelle, og den slags. Det er godt at få et andet blik. Det er vigtigt, at vi ikke skal tage demokratiet alt for givet, siger Morten Siig Henriksen.
Og så melder Ukraine sig igen.
– Jeg tror, vi allesammen den seneste uge har mærket, hvor vigtigt det er vi værner om demokratiet. Jeg tror, at Ukrainekrigen har vist os hvor vigtigt det er, ikke kun at tænke nationalt men også internationalt. Lige om lidt står vi overfor at modtage en masse flygtninge i Danmark. Gudskelov har man besluttet at de må komme. Jeg tror det er første gang i 23 år, Albertslund tager imod flygtninge. Der kan vi også finde løsninger og få meget inspiration fra det internationale, andre byer og partnerskaber, siger Hediye Timez.
Hvad kan man gøre i lille Syddjurs? Vi skal gøre vores, men det er interessant at se på, hvad man kan udrette, når alle rykker samtidig i Europa og vi bliver et grønt kontinent, der kan trække hele verden i den rigtige retning.
De to tilhører en generation af politikere, der ikke selv har oplevet den slags kriser i Europa. Jerntæppet og Balkankrigene hører til i historiebøgerne.
– Det er noget, vi ikke har haft inde på kroppen eller spekuleret over i rigtig lang tid, som tidligere generationer har. Det er en ny verden. Vi skal pludselig bekymre os om NATO og forsvarspolitik. Det har vi ikke tænkt så meget på, fordi truslerne ikke har virket så reel, siger Morten Siig Henriksen.
Hediye Timez supplerer.
– Det er rigtigt. Det er noget vi ikke har set før. Vi har tænkt, at krige og konflikter er noget der foregår i Mellemøsten eller Afrika. Ikke på europæisk jord. Det er helt uvirkeligt. Noget af det, jeg har været positivt overrasket over, hvis man kan sige det i den her situation, er hvor god Europa har været til at stå sammen og, hvor hurtigt man har reageret. Man har vist Putin, at man ikke tolererer hans handlinger, siger hun.
EU er vigtigt
For de unge er mødet også en øjenåbner i forhold til, at den lokalpolitiske repræsentation i EU faktisk en reel politisk indflydelse i EU, fordi man har bliver hørt og kan tage ting op af egen drift. Politikerne i regionsudvalget påvirker faktisk EU-dagsordenen.
– EU-systemet er kompliceret set udefra. Vi er ikke gode nok til at formidle det. Selvom jeg der har været politisk aktiv de sidste fire år, så er der mange ting, jeg stadig ikke ved. Der er en stor opgave at formidle. Man kan sidde med billedet af, at EU er de der snobbede politikere, der befinder sig i Bruxelles og har de store diskussioner. Men det er også meget konkret for os i kommunerne, siger Hediye Timez.
Hun har mødt nogle politikere fra Europa-Parlamentet.
- Det var fedt, den måde de tog os unge politikere alvorligt, siger hun.
Morten Siig Henriksen mener, at kommunalbestyrelsesmedlemmer skal være bevidst om, hvor meget EU påvirker deres arbejde.
– Meget falder tilbage på den måde, der er blevet talt om EU på i mange år. Den tidligere rumænske præsident sagde her, at vi giver EU skylden for det dårlige og det gode giver vi os selv æren for. Det tror jeg er meget sigende også for den danske befolknings opfattelse. Det dårlige ser vi som noget der kommer fra EU. Det er aldrig de gode eksempler vi fremhæver, siger Morten Siig Henriksen.
Han kunne godt se sig selv gå ind i EU-politik. Det kan Hediye Timez ikke lige nu. Hun har kurs mod Folketinget.

Danske politikere til fredsdemonstration foran Marseilles rådhus torsdag aften. Fra venstre Lemvigs borgmester Erik Flyvholm (V), der er formand for KL’s internationale udvalg. Ved siden af Karsten Uno Petersen (S) fra Region Syddanmark og Danske Regioners repræsentant. Kirstine Bille (SF fra Syddjurs og næstformand i KL’s internationale udvalg og Morten Siig Henriksen (SF), der med som Young Elected Politician. Foto: Thomas Kokholm