De kommunale arbejdspladser er frist movers, når det handler om at gøre arbejdstiden røgfri. Foto: Colourbox

Kommunale arbejdspladser er længst fremme med røgfri arbejdstid

52 procent af de ansatte i kommunerne har røgfri arbejdstid. Det er langt flere end ansatte på statslige og private arbejdspladser.

tekst Gitte Johansen, gij@kl.dk

De kommunale arbejdspladser er first movers, når det handler om at gøre arbejdstiden røgfri. Det viser en ny undersøgelse af danskernes holdning til tobak, som Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og TrygFonden står bag. Lidt over halvdelen af de kommunalt ansatte har røgfri arbejdstid, men kun 14 procent af dem, der arbejder på en statslig arbejdsplads, har røgfri arbejdstid. For privatansatte og selvstændige er tallet blot 12 procent.

Hos Kræftens Bekæmpelse er projektchef Niels Them Kjær begejstret for kommunernes indsats på området.

– Særligt de seneste år er mange kommuner kommet med, og det kan vi kun klappe i hænderne over. Vi kan håbe på, at kommunerne inspirerer andre arbejdspladser til at følge efter, siger han.

Fredensborg var den første kommune, som indførte røgfri arbejdstid tilbage i 2012. I dag har medarbejderne i 69 kommuner røgfri arbejdstid, mens yderligere tre røgfri kommuner er på trapperne.

Det er blevet lettere

I Køge Kommune vendte medarbejderne den 1. januar tilbage fra juleferie til en arbejdsplads, hvor der ikke må ryges i arbejdstiden. Heller ikke hvis man flekser ud.

– Vi er jo ikke ligefrem first movers, og det har helt klart gjort det lettere for os politikere, at andre kommuner er gået foran. Folks holdning til rygning har udviklet sig hen over årene, og jeg har kunne mærke, at et flertal af medarbejdere nærmest forventede af os, at vi indførte røgfri arbejdstid, siger borgmester Marie Stærke (S).

Beslutningen er truffet i samarbejde med MED-udvalget, som ifølge borgmesteren er gennemført uden det store rabalder.

– Jeg har kun fået en enkelt henvendelse, og vi har trods alt 4.000 ansatte. Men vi har naturligvis haft en debat om, hvor meget vi skal gribe ind i folks frihed og privatliv. Det har været noget af dilemmaet. Men overordnet er alle politikerne enige om, at vi helst vil have, at vores medarbejdere ikke ryger. Det handler jo også om deres sundhed, og om at vi har brug for deres arbejdskraft, siger hun.

Køge Kommune har i modsætning til for eksempel Gentofte Kommune valgt at undtage hjemmearbejde fra kravet om røgfri arbejdstid.

– Det, synes vi, gik for langt i forhold til vores kontrol af medarbejderne. Men vi henstiller til, at de ansatte ikke ryger under online møder, siger hun.

Folks holdning til rygning har udviklet sig hen over årene, og jeg har kunne mærke, at et flertal af medarbejdere nærmest forventede af os, at vi indførte røgfri arbejdstid.

Ingen betydning for rekruttering

I København drøfter politikerne netop nu om de 9.000 medarbejdere i kommunens sundheds- og omsorgsforvaltningen skal have forbud mod at ryge i arbejdstiden. Forslaget har mødt modstand hos det Radikale, som ifølge Altinget frygter, at tvungen røgfri arbejdstid kan forværre kommunens udfordringer med at rekruttere personale. Men den bekymring vækker ikke genklang hos Marie Stærke.

– De overvejelser har vi overhovedet ikke haft, og det er heller ikke noget, vi har kunne mærke i vores evne til at tiltrække personale. Vi har omvendt heller ikke oplevet, at folk tidligere har søgt job i Køge Kommune, fordi de måtte ryge i arbejdstiden, siger hun.

Tilbud om rygestopkurser

I Køge Kommune har mellemleder Trine Landboe-Christensen stået for afholdelsen af de rygestopkurser i Vej og Park, som kommunen tilbød de ansatte i forbindelse med indførelsen af røgfri arbejdstid. En tjans, der til at begynde med var lidt op ad bakke.

– Vi afholdt et internt rygestopkursus kort før jul, men det lykkedes kun at få 10 ud af cirka 30 rygere med. Men i dag er der flere, som har fortrudt. Inden forbuddet trådte i kraft, var der mange undskyldninger, men nu mærker rygerne alvoren. Derfor håber vi at kunne tilbyde et nyt kursus snart, siger Trine Landboe-Christensen, der er mellemleder i Teknik- og Miljøforvaltningen.

Generelt har medarbejderne taget godt imod den røgfri arbejdstid, men beslutningen har da også skabt lidt røre, fortæller Trine Landboe-Christensen.

– Det har især handlet om, hvem der skulle kontrollere forbuddet, og hvad konsekvensen er, hvis det bliver opdaget, at man ryger. I vej og park arbejder vi jo meget udenfor, og det gør det svært at kontrollere, siger hun.

Men trods diskussionerne står det klart, at forbuddet også gælder udenfor, så længe man er på arbejde.

– Når medarbejderne går i kommunens tøj, kan der være borgere, som undrer sig, når de har hørt, at Køge Kommune er en røgfri arbejdsplads. Og så skal vi også huske at være et godt eksempel for børnene, når vi for eksempel går på skolernes boldbaner, siger Trine Landboe-Christensen.

Størst opbakning hos kommunalt ansatte

Undersøgelsen viser, at kommunalt ansatte er den gruppe, hvor flest har en positiv holdning til at forbyde rygning i arbejdstiden. I alt 66 procent af de kommunalt ansatte synes meget godt/godt om et forbud. Til gengæld er det kun omkring halvdelen på øvrige arbejdspladser, som synes godt/meget godt om et forbud.

Siden 2017 er andelen af danskere, der synes godt/meget godt om at forbyde rygning i arbejdstiden steget fra 50 procent til 58 procent.