
Michael Trøjborg er ny stabschef i Brøndby Kommune. Foto: Colourbox
Ny stabschef i Brøndby
tekst Martin Pedersen, marp@kl.dk
Den 15. august tiltræder Michael Trøjborg stillingen som stabschef for børne-, kultur- og idrætsforvaltningen i Brøndby Kommune. Han kommer fra en stilling som stabschef for politik og kommunikation i Rødovre Kommune.
– Brøndby Kommune er kendt for at have store ambitioner – ikke mindst når det gælder børn-, kultur- og idrætslivet. Og med Brøndby 2030 er der sat en tydelig retning for de kommende års arbejde. Det er en ambitiøs vision, som stiller store krav til vores faglighed og evne til at arbejde på tværs. Det er en stor opgave, som jeg glæder mig enormt meget til at tage fat på i samarbejde med alle de gode medarbejdere i staben, de øvrige afdelinger i børne-, kultur- og idrætsforvaltningen og i Brøndby Kommune, siger Michael Trøjborg i en pressemeddelelse.
Michael Trøjborg er uddannet cand.scient.soc fra Roskilde Universitet og kommer med mere end 20 års erfaring i det kommunale.