Når store energiprojekter lander, er det en stor planopgave for kommunen. Foto: Colourbox
Små kommuner betaler for fællesskabets store energiprojekter
tekst Thomas Kokholm, tkn@kl.dk
Energiø Bornholm er et af de store projekter, der skal sætte turbo på den grønne omstilling. Men i modsætning til kæmpeprojektet i Nordsøen, hvor det hele placeres havet, så skal Energiø Bornholm have en stor transformatorstation på land, der skal opsamle strømmen fra gigawatt vindmøllerne til havs.
Det er så op til Bornholms Regionskommune at lave lokalplanen for det omkring 90 hektar store område, hvor transformatorstationen skal ligge.
I den økonomiske aftale, der bestemmer kommunernes økonomi, kan man ikke se, at staten kan pålægge kommuner store opgaver på vegne af det store fællesskab.
Det har allerede vakt en del bekymringer på Bornholm. En gruppe bornholmske borgere har samlet sig i bevægelsen Borgerforeningen Energiø Bornholm. De er bekymrede for, hvordan udbygningen af vedvarende energi på øen i Østersøen vil forme sig, som beskrevet af DR Bornholm.
Borgerne kritiserer, at der ikke findes retvisende visualiseringer for, hvordan det vil påvirke Bornholms natur og landskab.
– Vi er overraskede over omfanget af det her anlæg, og vi er bekymrede for, hvilke konsekvenser det får for naturen, udsigten og støjniveauet, siger Fridrik Adamsson, der er pensionist og medlem af borgerforeningen, til DR.
Kommunen beskyldes for ikke i tilstrækkelig grad at have inddraget borgerne.
Aftalen om Energiø Bornholm blev vedtaget i juni 2020, men Energistyrelsen fremlagde først omfanget af landanlægget i efteråret. Derefter bad styrelsen Bornholms Regionskommune om at stå for planlægningen af anlægget.
Helle Munk Ravnborg (EL), forperson i Natur-, Miljø- og Planudvalget i Bornholms Kommune, forstår godt, at borgerne er bekymrede og undrer sig.
– Men sagen er jo, at vi har fået en henvendelse fra Energinet, der som bygherre ønsker at opføre landanlægget og det kræver jo, at vi tager de indledende skridt i forhold til at beslutte, om vi skal sætte gang i selve planlægningsarbejde. Det var det, vi gjorde med den høring, der havde høringsfrist i mandags. Nogle af borgerne synes allerede, de har givet deres mening til kende, men det var, da Energistyrelsen i efteråret 2021 bad om ideer og forslag til emner, der skulle belyses i deres miljøvurdering for hele Energiø Bornholm projektet. Den høring, som kommunen netop har afholdt, skal danne grundlag for den del, hvor kommunen er myndighed, altså plangrundlaget i form af kommuneplan og lokalplan. Planloven gælder her og det indebærer en omfattende høringsproces, så det sikres, at der tages stilling til alle vigtige aspekter. Vi er tilmed mange forskellige myndigheder, der dækker forskellige dele af projektet, da det er så komplekst. Det kunne vi nok have kommunikeret bedre, medgiver Helle Munk Ravnborg til Danske Kommuner.
Hun gør opmærksom på, at energiprojekter af de her dimensioner trækker store veksler på en kommune af Bornholms størrelse. Det burde staten og Folketinget være mere opmærksom, og det burde afspejle sig økonomiaftalen mellem regeringen og KL.
– Det trækker mange ressourcer. Det håber jeg, at staten er opmærksom på. Vi skal ansætte flere folk, der er dedikeret til det her planlægningsarbejde. Med de store projekter pålægger man kommuner i yderområder med begrænsede ressourcer meget store opgaver. De opgaver tager vi naturligvis gerne imod. Vi er for grøn omstilling, og vi håber, det vil være en gevinst for Bornholm på længere sigt, men det er ikke gratis, så lige nu og her udfører vi dem på forventet efterbevilling, siger hun.
