Kommunerne glemmer ikke børnene, når de forsøger at hjælpe ukrainske flygtninge i beskæftigelse. Foto: Colourbox
Børnepasning og beskæftigelse skal følges ad, når ukrainere skal i job
tekst Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk
Vejle Kommune må siges at være en kommune i vækst. Sidste år voksede kommunen således med omkring 2100 borgere, og en stor del af disse var børn. Det giver pres på kommunens daginstitutioner.
– Nogle steder i kommunen har vi kapacitetsproblemer og dermed også venteliste til vores dagtilbud, fortæller Ina Fejring, stabschef i børn- og ungeforvaltningen i Vejle Kommune.
Derfor kan det også mærkes, når ukrainske flygtninge kommer til kommunen og også skal have en daginstitutionsplads. Foreløbig kan Vejle dog godt få plads i institutionerne.
– De ukrainske børn kommer på venteliste ligesom alle andre, hvis de søger institution i de områder, hvor der er meget pres på. Vi gør os meget umage for, at man får pasning i det område, man søger i, men vi har en geografisk stor kommune, så vi har også muligheder andre steder, siger Ina Fejring.
Aktuelt har Vejle omkring 50 ukrainske børn indskrevet på kommunens skoler og omkring 15 børn, der enten er skrevet op eller har fået en daginstitutionsplads. Det har stor betydning for at få de ukrainske flygtninge i job, at de kan få deres børn passet.
– Vi er endnu ikke nået til en flaskehals, selvom vi godt kan mærke, at vi modtager ukrainske borgere med stor hastighed. Vi har indtil videre kunne følge med, og har faktisk også fået en del i job, siger Daniel Bomholt, arbejdsmarkedschef i Vejle Kommune.
Han pointerer, at kommunens beskæftigelsesrådgivere kigger på den hele familie, når de beskæftiger sig med de ukrainske flygtninge.
– Når vi tager imod de ukrainske flygtninge, ser vi på det hele i en sammenhæng. Der er meget praktik, som skal gå op, både i forhold børnepasning, bolig, og beskæftigelse, og det er et fokus, som rådgiverne har i deres møde med de ukrainske flygtninge. Vi taler ikke job med den ene hånd uden at se, hvordan det går hånd i hånd med børnepasningen. Det hensyn er vi meget opmærksomme på, siger Daniel Bomholt, som glæder sig over, at Vejle foreløbig kan følge med.
– Men skulle vi pludselig komme i en situation, hvor det ikke hænger sammen længere, så gør vi selvfølgelig alt, hvad vi kan, for at finde en løsning, siger han.
Ingen afleverer deres barn og går
I Aarhus er de helt store beredskabsplaner foreløbig også blevet i skuffen. Kommunen har nemlig forberedt sig på flere scenarier med et varierende antal ukrainske flygtninge i kommunen, men det antal, der hidtil er kommet til Aarhus, har altså ikke krævet den helt store skalering. Således har kommunen foreløbig sikret pasning til de ukrainske børn, som har haft et akut pasningsbehov, og kommunen er foreløbig også lykkedes med at sikre pasning til børnene i nærheden af de boliger, de ukrainske familier er blevet tildelt.
Aarhus Kommune har arbejdet med en todelt skaleringsmodel. I første omgang har kommunen skruet op for pladser i eksisterende dagtilbud. Hvis der opstår behov for det, kan kommunen også tage nogle enkelte tomme bygninger i brug. Den største udfordring i dagtilbuddene kan i det tilfælde faktisk vise sig at være mangel på arbejdskraft.
– I det tilfælde vil vi jo stå med en hel personalegruppe, som skal ansættes, og vi oplever i forvejen, at rekruttering er den største udfordring, når vi fordeler børnene ude i vores daginstitutioner. Der er stor forskel på, om en daginstitution skal tage imod ét barn eller fem børn, ligesom vi naturligvis også er meget opmærksomme på minimumsnormeringerne, siger Ann Olivia Keblovszki, kontorchef i pladsanvisningen i Aarhus Kommune.
Aarhus har derfor nu stort fokus på at rekruttere.
– Vi ser også på at rekruttere mere bredt blandt folk, der måske er gået på pension, siger Ann Olivia Keblovszki og understreger, at Aarhus Kommune også er meget opmærksom på, at det har afgørende betydning for beskæftigelsesindsatsen, at de ukrainske børn kan få daginstitutionspladser.
– Aktuelt har vi mulighed for at hjælpe de fleste inden for en meget kort tidshorisont, og der har selvfølgelig været mange drøftelser om det i vores tværkommunale taskforce, fordi det er afgørende for beskæftigelsesindsatsen, siger Ann Olivia Keblovszki og fortsætter:
– Men vi har også fokus på en ordentlighed i forhold til børnene og de dagtilbud, som skal tage imod børnene. Det er nogle børn, som er taget ud af den hverdag, de kender, og som måske har oplevet krigen helt tæt på. Samtidig er der væsentlige kulturelle og sproglige forskelle, som også skal tænkes ind i forbindelse med opstarten. Det kan godt være utrygt for de ukrainske børn at skulle starte i daginstitution, og derfor samler vi også input fra daginstitutionerne, så vi kan se, om der er nogle særlige opmærksomhedspunkter, vi kan dele på tværs.
Med andre ord må beskæftigelsesindsatsen altså ikke gå ud over børnene.
– Der er jo ikke nogen, der har lyst til at aflevere deres barn og så bare gå. Normalt har vi jo også en indkøringsperiode med nye børn, og det prioriterer vi også at have her, for det er altså børn, som kommer et sted hen til voksne, der ikke taler det sprog, de taler, og hvor de pludselig skal være væk fra deres mor, og de måske ovenikøbet ikke har set deres far eller familie i nogle måneder. Så det at undvære sin mor er måske ekstra svært. Vi skal først og fremmest tænke på barnets behov, siger Ann Olivia Keblovszki.
