
I Odense Kommune sættes der nu turbo på den motor, der styrer, hvor hurtigt alle børn i Odense kan forstå og arbejde kritisk og kreativt med teknologi. Foto: Colourbox
Nyt fra robotbyen: Teknologiforståelse begynder med læreren
tekst Thomas Kokholm, tkn@kl.dk
Et treårigt forsøg med teknologiforståelse som en ny faglighed i folkeskolen er afsluttet, men der er endnu ikke taget en politisk beslutning om faget fremtid.
I Odense Kommune sættes der nu turbo på den motor, der styrer, hvor hurtigt alle børn i Odense kan forstå og arbejde kritisk og kreativt med teknologi. Det kræver nemlig flere lærere, der er dygtige til at arbejde med elevernes teknologiforståelse. Et af grebene er, at lærerne, der allerede arbejder fokuseret med det, i højere grad kan dele deres viden og arbejdsmetoder med kollegaerne. Det har A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal netop bevilget 4,4 millioner kroner til.
Børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R) underbygger kommunens satsning på at styrke undervisningen i teknologi.
– Lige fra dagplejen og vuggestuen leger de yngste børn med robotter og kodning og mærker, hvordan man bruger teknologi på en måde, så man også er en god kammerat. Og i - og uden for - klasseværelserne flyver det gennem luften med ord som 3D-printer, scratch, samtykke, algoritmer, idégenerering, droner og prototyper, siger børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen og fortsætter:
- Vi er langt i at indfri byrådets store satsning på at gøre Odenses børn dygtige til at beherske den teknologi, som er så stor en del af vores hverdag. Når økonomiske kræfter udefra bakker op om ambitionerne, smitter det naturligvis positivt af på omfanget af og energien, vi lægger i arbejdet.
80 robotby-vejledere
Ifølge kommunen er det er en forudsætning for, at Odense kan nå målet om at være verdens bedste robotby i børnehøjde, at lærere og pædagoger har tilstrækkelig med viden om, hvordan man vækker børns nysgerrighed og støtter dem i at kaste sig ud i at eksperimentere med teknologi, så de for eksempel opfinder prototyper på løsninger på forskellige problemer fra deres hverdag.
Derfor har alle skoler og dagtilbud i Odense også medarbejdere, der de seneste år er blevet særligt opkvalificeret i digital dannelse og teknologiforståelse, så de er "børnene i robotbyen"-vejledere. Alle 33 folkeskoler har også adgang til makerspaces, en slags veludstyrede teknologiværksteder, hvor eleverne kan skabe nyt med alt fra piberensere og limpistoler til micro:bits og laserskærere.
Med bevillingen fra A.P. Møller Fonden klædes skolernes første 80 "børnene i robotbyen"-vejledere på til at blive endnu bedre til netop at vejlede kollegaerne. Det øgede samarbejde får den effekt, at flere medarbejdere på de enkelte skoler opnår kompetencer til at inddrage teknologiforståelse i deres undervisning.
Odense Kommunes skolechef Nikolaj Juul Jørgensen ser tiltagene som meget relevante for den verserende diskussion om, hvordan teknologiforståelse bliver en integreret del af undervisningen i skolen.
– I Odense er vi ambitiøse på den dagsorden og har allerede en slags eksperter i det på alle skoler. Men de er også meget efterspurgte, så det får stor betydning, at vi kan fordoble deres indsats og dermed give flere lærere kompetencer. Det er godt, når udviklingen ikke alene hviler på de første ildsjæle, men at der nu kommer flere kollegaer at idéudvikle med. Samtidigt giver det mulighed for, at flere elever får teknologiske arbejdsmetoder i hænderne, siger Nikolaj Juul Jørgensen.
I 2019 investerede Odense Byråd 50 millioner kroner over 10 år i, at kommunens børn skal mærke, at de vokser op i en af verdens bedste robotbyer ved at være på forkant med dannelse og uddannelse inden for teknologi.
Hvor blev faget af?
Et treårigt forsøg med teknologiforståelse som en ny faglighed i folkeskolen er afsluttet. Formålet med forsøget var at afprøve teknologiforståelse som faglighed i folkeskolen med henblik på, at eleverne skal kunne forholde sig kritisk til teknologi og forme den frem for blot at bruge den.
Evalueringen af forsøget med teknologiforståelse er offentliggjort i oktober 2021. Der skal nu træffes en politisk beslutning om, hvorvidt samt eventuelt hvordan og hvornår teknologiforståelse skal indgå i undervisningen i folkeskolen.
I forbindelse med afslutningen af den oprindelige forsøgsperiode i juni 2021 har Børne- og Undervisningsministeriet tilbudt forsøgsskolerne at forlænge forsøget fra skoleåret 2021/2022 til og med skoleåret 2022/23.
Det giver forsøgsskolerne mulighed for at arbejde videre med teknologiforståelse, mens der politisk træffes beslutning om faglighedens fremtid i folkeskolen
De 24 skoler, der afprøvede teknologiforståelse integreret i eksisterende fag, har frit kunne forsætte med undervisningen, da de ikke fraviger folkeskoleloven.
I alt har 29 ud af 46 forsøgsskoler arbejdet videre med forsøget frem mod sommeren 2023.