Social- og ældreminister Astrid Krag (S) mener, at regeringens udspil på socialområdet vil bidrage til, at flere borgere får den rigtige hjælp første gang. Pressefoto
Minister: Jeg tror ikke, at det her er udspillet, der løser alle problemer
tekst Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk
En ny specialeplanlægning inspireret af sundhedsvæsnet skal på socialområdet sikre højt specialiseret hjælp til mennesker med handicap og sociale problemer. Derudover skal nye nationale retningslinjer og en styrket national styring af kapaciteten på området sikre højt specialiserede tilbud. Den kommunale visitation skal styrkes ved at indføre nye visitationsregler og rådgivningsforløb fra nye højt specialiserede faglige fyrtårne.
Sådan lyder blot nogle af initiativerne i regeringens nye udspil på det specialiserede socialområde. Udspillet indeholder i alt 15 initiativer og kommer i kølvandet på en evaluering af området, som har været to års undervejs. Evalueringen har dog fået kritik for at være ubrugelig, da der ikke findes tilstrækkelig med historiske data til at drage mange konklusioner. Det har fået Jakob Sølvhøj, Enhedslisten handicapordfører, til at kalde evalueringen ubrugelig. Men at kalde en evaluering på 1700 sider for ubrugelig er lige i overkanten, mener social- og ældreminister Astrid Krag (S), der overfor Danske Kommuner fremhæver, at evalueringen består af både analyser, sammenligninger og indeholder ny viden.
– Det er jo en del af grundproblemet på det specialiserede socialområde, at der har været så stor mangel på data og viden gennem årtier. Da Lars Løkkes kommunalreform blev gennemført, var bekymringen, at der ville ske en afspecialisering, men man havde heller ikke forinden viden om, hvad der var af tilbud eller specialiseringsgraden. En evaluering kan jo ikke trylle de data frem, siger Astrid Krag, som fremhæver, at evalueringen nu har givet ny viden om både tilbud og målgrupper.
Vi vil sikre, at der er højt specialiseret hjælp til de mennesker, der har behov for det.
Ministeren er med egne ord meget mere optaget af, at der nu sker politisk handling og henviser til regeringens udspil.
– Vi vil sikre, at der er højt specialiseret hjælp til de mennesker, der har behov for det. Derfor har vi foreslået, at vi indfører en specialeplanlægning, som man kender det fra sundhedsområdet, så både børn, unge og voksne med handicap og socialt udsatte kan vide sig sikre på, at der er de tilbud, der er behov for, og at der er tilstrækkelig viden til, at man som borger kan få den rette hjælp første gang.
Kan ikke lade sig gøre uden økonomi
Flere har dog kritiseret regeringens udspil for ikke at indeholde tilstrækkelig finansiering, ligesom både SF og Enhedslisten gerne havde set et opgør med visitationen på området og den nuværende finansieringsmodel. Kritikken preller dog af på social- og ældreministeren.
– Vi har afsat i alt 100 millioner på finansloven til at drifte det, at vi skal have en specialeplan, ligesom nogle midler skal gå til kompetenceløft, siger Astrid Krag og påpeger, at der årligt bruges over 50 milliarder kroner på området.
Udspillet får kritik for ikke at indeholde finansiering og for ikke at tage et opgør med visitationen og fordelingen af finansieringen. Hvad mener du om den kritik?
– Helt grundlæggende handler det at få en specialeplanlægning, visitationsretningslinjer og nationale retningslinjer til indsatserne i tilbuddene om at sørge for, at vi bruger de over 50 milliarder kroner, kommunerne årligt bruger på området, bedst muligt, så borgerne kan få den bedst mulige hjælp. Og at den hjælp baseres på den nyeste viden om, hvad der kan sikre progression for borgerne, siger Astrid Krag.
Ulrik Wilbek (V), der er formand for KL’s socialudvalg, har kaldt regeringens udspil ”blottet for økonomi”. Han mener ikke, kommunerne vil kunne gennemføre initiativerne i udspillet med den finansiering, der er lagt op til.
– For at være helt ærlig: Nej, det kan ikke lade sig gøre, siger han og fortsætter:
– Lige nu kigger vi ind i konstant stigende udgifter. Jeg har lige hørt om budgetterne for næste år, og det bliver kun endnu værre. Sagerne er så tunge og komplekse, og der er så mange børn, der får diagnoser, at det bliver kun værre og værre. Så vi bliver i hvert fald nødt til at få at vide, hvad det er for opgaver, man forventer, vi så ikke skal lave. Noget må vi sortere fra.
Jeg tror, en specialeplan – med alt, hvad det indeholder – vil betyde, at flere borgere får den rigtige hjælp første gang, og det vil både være til gavn for borgerne og for kommunerne.
Han tror heller ikke på, at evalueringen og regeringens udspil vil få kritikken af kommunernes håndtering af området til at forstumme, om end han fremhæver, at tilfredshedsundersøgelser i evalueringen faktisk peger på, at kommunerne langt henad vejen gør det godt. Heller ikke Astrid Krag føler sig sikker på, at kritikken nu er manet i jorden.
– Jeg tror jo ikke, det her er udspillet, der løser alle problemer på det specialiserede socialområde. Men jeg tror, det er rigtig vigtigt i forhold til at få lavet en grundlæggende struktur, der sikrer mod afspecialisering, og at man kan opleve at være i en del af landet, hvor man ikke har den rette højt specialiserede viden. Jeg tror, en specialeplan – med alt, hvad det indeholder – vil betyde, at flere borgere får den rigtige hjælp første gang, og det vil både være til gavn for borgerne og for kommunerne, siger ministeren.
Holdt hånden under velfærden
Regeringen vil fastholde, at kommunerne skal have ansvaret for det specialiserede socialområde. Ifølge Astrid Krag bidrager det til, at de indsatser, der skal til for borgerne, kan tænkes i en sammenhæng. Den holdning deler Ulrik Wilbek.
– Hvis man skulle gå helt ned i materien, så kunne det da godt være, det nemmeste for kommunerne var, at vi ikke længere havde området og nogle andre fik udfordringen. Men det vigtige her er, at vi har alle de andre tilbud, og derfor giver det god mening at sikre én indgang for borgerne ved at lade kommunerne håndtere det, siger Ulrik Wilbek, der dog ikke kan undlade at kommentere finansieringen endnu engang.
– Men det ændrer jo ikke på, at der rent faktisk ikke er penge til det, og at vi i kommunerne hele tiden skal finde penge på andre områder for at finansiere det specialiserede socialområde. Nu må vi afvente resultatet af økonomiaftalen, men hvis der ikke kommer penge med i den, og der heller ikke bliver lavet nogen aftale om finansiering i forbindelse med udspillet, så bliver det svært at se sig ud af, siger han.
Regeringen har dog givet flere penge til velfærd, understreger Astrid Krag.
– Vi har holdt hånden under velfærden, og vi har med de sidste tre økonomiaftaler, vi har lavet, løftet kommunernes økonomi mere end de 10 foregående. Det har blandt andet betydet, at man har kunnet prioritere det specialiserede socialområde, siger hun.
Det ændrer jo ikke på, at der rent faktisk ikke er penge til det, og at vi i kommunerne hele tiden skal finde penge på andre områder for at finansiere det specialiserede socialområde.
I økonomiaftalerne for 2019 til 2022 er der givet i alt 5,8 milliarder kroner til kommunerne. Det er dog kun i alt 1,5 milliarder kroner, der reelt er givet til serviceløft. De resterende midler dækker det demografiske træk. Samtidig har kommunerne i perioden prioriteret 4,2 milliarder af midlerne i økonomiaftalerne på det specialiserede socialområde.
Der skal dog ikke bare gives flere penge til området, mener Astrid Krag. Det gælder om, at pengene bruges rigtigt, mener hun.
– Som sagt er det her ikke udspillet, der løser alle problemer, og virkeligheden er jo også, at der er ganske meget, vi ikke ved om udviklingen. Derfor har vi sammen med kommunerne nedsat et ekspertudvalg, som både skal se på målgrupper, og hvad der ligger bag udgiftsstigningerne. Det arbejde er både relevant og væsentligt og kommer til at give os nogle svar, siger ministeren og tilføjer:
– Det her udspil handler om at sørge for, at der er de rigtige redskaber til at sikre og sørge for, at de over 50 milliarder, der bliver brugt på området, bliver anvendt mere fornuftigt. Det er ikke det eneste greb, der skal til, men det er heller ikke det eneste greb, der er sat i gang.
