Flere kommuner og KL har kritiseret, at ukrainske flygtninge tæller som ikke-vestlige og dermed kan komme til at tippe balancen, hvis de boligplaceres i udsatte boligområder. Foto: Colourbox
Minister holder døren på klem for ukrainere i udsatte boligområder
tekst Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk
Det er ikke rimeligt, at den store opgave, kommunerne har med at boligplacere ukrainske flygtninge, kan ende med at sende kommuners udsatte boligområder på den udskældte ghettoliste. Sådan har budskabet lydt fra flere kommuner og KL, efter en lovændring gjorde det muligt at anvise nyankomne ukrainske flygtninge til lejligheder i udsatte boligområder. Ifølge loven tæller ukrainerne dog stadig som ikke-vestlige indvandrere, og det har fået flere kommuner til at frygte, at det kan få balancen til at tippe i udsatte boligområder.
– Regeringen stiller sig op og siger, at man vil løse problemet. De kan godt se, at hvis der kommer omkring 100.000 ukrainske flygtninge, så kan det ikke lade sig gøre uden, at vi bringer alle muligheder i spil. Så står vi og venter spændt i kommunerne. Så kommer der et lovforslag. KL kommer med et ændringsforslag, som jeg er helt enig i. Der skal lukkes op for, at der skal suspenderes for, at ukrainerne tæller med i statistikken i en årrække. Det bliver der overhovedet ikke lyttet til. Det blæser helt hen over hovedet på regeringen, lød kritikken fra Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (K) tidligere til Danske Kommuner.
Problemet har også fået opmærksomhed på Christiansborg og fået SF’s folketingsmedlem Halime Oguz til at spørge indenrigs- og boligministeren, om ministeren vil ”bekræfte, at der forud for næste opgørelse af parallelsamfundslisten for 2023 findes en løsning, så antallet af ukrainske statsborgere i områderne ikke får betydning for, om områder skifter kategori fra eksempelvis udsatte områder til omdannelsesområder?”.
Tirsdag kom svaret så fra nyudnævnte indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S). Og han holder en dør på klem for kommunerne.
– Der er efter min mening fundet en passende balance mellem behovet for at skaffe tag over hovedet til de mange fordrevne, og hensynet til at værne om de resultater, der er opnået i udsatte boligområder, skriver Christian Rabjerg Madsen i sit svar og fortsætter:
– Denne tilgang var der opbakning til i aftalekredsen bag parallelsamfundsaftalen. Fordrevne fra Ukraine vil, som det også forudsættes i spørgsmålet, ikke tælle med i opgørelsen af parallelsamfundslisten for 2022, da den bygger på tal fra 1. januar 2022. Der vil derfor være tid til at følge udviklingen i det kommende år.
Dermed lader det til, at ministeren holder døren åben for mulige ændringer, hvis det viser sig, at kommunerne oplever store udfordringer.
