Flere partier på Christiansborg vil gerne diskutere KL's forslag om at droppe uddannelsespålægget. Foto: Hung Tien Vu
Partier er parate til at diskutere uddannelsespålæg
tekst Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk
Man skal ikke tvinge unge til uddannelse og for nogle kan det at få et job være en god vej i livet. Sådan lyder budskabet fra KL, der i et nyt ungeudspil foreslår uddannelsespålægget droppet.
– Det vil gøre samtalen om uddannelse nemmere, fordi der ikke er truslen om tvang i den anden ende. Det vil også give bedre mulighed for at finde ud af, hvad der er den rette vej for den enkelte. Vi skal tilskynde de unge på en ærlig og kærlig måde, og hvis hele denne her fremdriftstænkning, som har været det herskende paradigme det seneste årti, var den evige lyksalighed for de unge, så havde vi nok ikke set de mistrivselsproblemer, vi ser, blandt de unge, siger Peter Rahbæk Juel (S), borgmester i Odense og formand for KL’s arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg, om forslaget.
På Christiansborg får forslaget en lunken modtagelse hos Socialdemokratiet og Venstre. Regeringen vil således ikke entydigt kalde det en god idé at droppe uddannelsespålægget.
– Det er svært at svare præcist på. Vi lytter gerne, når KL kommer med nogle gode idéer, men lige nu har vi ikke mandat til bare at fjerne uddannelsespålægget. Det er ikke noget, der ligger lige i pipelinen, siger partiets beskæftigelsesordfører Henrik Møller til Danske Kommuner.
Han tilføjer, at regeringen mener, det er vigtigt at få alle unge med. Aktuelt står omkring 45.000 unge uden hverken uddannelse eller job.
– Statsministeren har også selv tidligere gjort det klart, at det på alle måder er spild. For samfundet, for de unge og for virksomheder, siger Henrik Møller og fortsætter:
– Det her er så en diskussion om, hvorvidt job vil være bedre end uddannelse. Vi lytter til det, og så ser vi ad.
Også i Venstre vil man gerne diskutere KL’s forslag.
– Vi kan godt se, hvor KL vil hen med det her forslag, for der kan være god musik i at anerkende, at der er en gruppe af unge, for hvem uddannelse ikke nødvendigvis er målet lige nu og her, men hvor det giver mening at søge hen mod beskæftigelse først for så eventuelt senere at kunne uddanne sig. Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken og bare sige, vi støtter det, men det er en spændende diskussion, KL rejser, siger Morten Dahlin (V), ungeindsatsordfører.
Han tøver ikke med at kalde det for en af vigtigste samfundsopgaver at få de unge med.
– Vi har højkonjunktur med utrolig lav ledighed, og så har vi mellem 40 og 50.000 unge, som bare står på perronen, mens toget brager af sted. Det er ikke godt nok, og det er ikke vores velfærdssamfund værdigt. Det er en opgave, vi skal løse.
Til Ritzau siger regeringens støttepartier Radikale Venstre, Enhedslisten og SF, at de støtter forslaget om at droppe uddannelsespålægget.
– Hvis man er et sted, hvor man går og bokser med en masse ting, kan det være direkte dårligt at skulle starte på en uddannelse, fordi det kan give en oplevelse af nederlag. Og derfor er det nuværende system rigidt, siger beskæftigelsesordfører Victoria Velasquez (EL) til Ritzau.
