Et flertal i Folketinget har afvist at fjerne borgmestre, rådmænd og regionsrådsformænds honorar for bestyrelsesarbejde og repræsentation i mellemkommunale selskaber. Foto: Colourbox
Forslag forkastet: Borgmestre beholder honorar for bestyrelsesarbejde
tekst Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk
Landets borgmestre, rådmænd og regionsrådsformænd kan beholde den løn, de får for bestyrelsesarbejde og repræsentation i mellemkommunale selskaber.
Et flertal i Folketinget har således forkastet et forslag fra SF, der ville sløjfe muligheden for at få honorar for bestyrelsesarbejde.
– Vi synes, det er løbet noget af sporet. Vi var faktisk med til at hæve borgmesterlønningerne for nogle år tilbage og sikre, at de får en rimelig løn for det arbejde, de laver, men så synes vi også, de får nok. Man bliver aflønnet fint – og de får også nok, selvom de tager en masse ekstra poster på sig i havnebestyrelser og lignende, har Charlotte Broman Mølbæk, kommunalordfører for SF, tidligere forklaret til Danske Kommuner.
I 2016 kom vederlagskommissionen med anbefalinger til, hvordan politikerne skulle aflønnes. Her lød anbefalingen, at borgmestrenes løn skulle skrues i vejret med godt 30 procent, mens kommissionen også anbefalede, at borgmestrene skulle modregnes, når de ”varetager andre vederlagte hverv som følge af det politiske hverv”.
Et flertal i Folketinget besluttede i kølvandet på vederlagskommissionens anbefalinger at hæve borgmestrenes løn. Anbefalingen om at modregne borgmestrene blev dog ikke fulgt.
Heller ikke denne gang blev borgmestrenes honorar fjernet. Mens SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Frie Grønne og Alternativet stemte for SF’s forslag, stemte de største borgmesterpartier Socialdemokratiet, Venstre og Konservative samt de to løsgængere Orla Østerby og Naser Khader imod. I en betænkning fra indenrigs- og boligudvalget begrunder Socialdemokratiet, Venstre og Konservative modstanden mod forslaget:
– Socialdemokratiet, Venstre og Konservative finder, at det er rimeligt, at man kan modtage et vederlag, hvis man som borgmester eller regionsrådsformand påtager sig et ekstra hverv med de ekstra opgaver og det ekstra arbejde og ansvar, der følger med. Det står til enhver tid den enkelte frit for at frasige sig vederlaget. Flertallet lægger videre vægt på, at der gælder fuld åbenhed om sådanne vederlag.
Frasagde sig honorar
Danske Kommuner har tidligere talt med Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S), som i sidste valgperiode havde frasagt sig honorarer for tre af de bestyrelsesposter, han bestred.
– Hvis du er fuldtidspolitiker, omfatter din løn også det bestyrelsesarbejde, du er direkte udpeget til. Jeg skal ikke blande mig i, hvordan andre gør det, men vi har valgt at gøre det sådan i Aalborg, og jeg føler, jeg har en god og rimelig løn. Jeg mangler ikke noget, sagde han.
Anderledes lød det fra Hørsholms borgmester Morten Slotved (K), som ifølge en opgørelse, som Kaas & Mulvad har lavet for TV 2, i 2020 var på 10. plads blandt de af landets borgmestre, der tjente mest på ekstra hverv.
– Som borgmestre tager vi de poster, vi får tilbudt og får mulighed for at få. Det gør vi for at give kommunen mest mulig indflydelse. Vi påtager os poster, hvor man både har et ansvar, og hvor man også bruger tid på det og står til rådighed. Det er meget fair at få løn for, og jeg mener, Hørsholm er bedst stillet ved, at jeg prøver at få indflydelse, hvor jeg kan, sagde Morten Slotved om sin løn til Danske Kommuner.
Det er nu altså stadig op til borgmestre, rådmænd og regionsrådsformændene selv, om de vil frasige sig vederlag for bestyrelsesarbejde og mellemkommunalt arbejde.
