
Til en jobmesse i Hillerød Kommunes byrådssal blev virksomheder og ukrainske flygtninge matchet med hinanden. Foto: Nicolai Lorenzen
På jobmesse kan flygtninge og virksomheder få et match: Det hele starter med et møde
tekst Martin Pedersen, Thomas Kokholm Nielsen, marp@kl.dk, tkn@kl.dk
Byrådssalen i Hillerød var tirsdag ikke fuld af de lokalpolitikere, som sædvanligvis holder møder i salen. Tværtimod havde ukrainske flygtninge og andre jobsøgende fundet vej til rådhuset i Hillerød for at deltage i kommunens jobmesse.
I Bauhaus er der både mulighed for at arbejde ved kassen og i varemodtagelsen. Der er også ledige jobs på et stort industrivaskeri, og er man interesseret i termiske boringer ned til 250 meter, er der også et job at finde – så længe, man er robust og mødestabil.
Virksomhed efter virksomhed præsenterede sig tirsdag for de mange jobsøgende, der også blev klogere på, hvilke kompetencer virksomhederne søger i en ny medarbejder. Tolke oversætter til både ukrainsk, arabisk og dahri, så de jobsøgende kan følge med.

Flere af virksomhederne har allerede mange nationaliteter blandt medarbejderne. Én virksomhed har således 16 forskellige nationaliteter blandt de ansatte, og i Hillerød Kommunes rengøringssektion finder man 21 nationaliteter.
Det næstbedste job
Blandt de mange jobsøgende, der har taget plads på stolerækkerne foran den lille scene, som virksomhederne skiftevis træder op på, når de skal fortælle om sig selv, står flere jobkonsulenter og andre medarbejdere fra Hillerød Kommune klar til at hjælpe med praktiske spørgsmål eller at finde et godt match. Rundt om de mange stole med blandt andet ukrainske flygtninge står der jobkonsulenter og andre, der kan hjælpe med noget praktisk eller at finde et godt match.
Stine Hollendsted, der er arbejdsmarkedschef i Hillerød Kommune, følger også med. Hun har været med til at få stablet arrangementet på benene, og jobmessen er en helt ny og anderledes måde for Hillerød Kommune at matche jobsøgende med virksomheder. Hun er meget tilfreds med, at så mange ukrainske flygtninge er mødt op.

Teacher of the year
Luidmyla Dotsenko er engelsklærer. Hun blev kåret som årets lærer i sin hjemby Poltava i 2016, der har 40 skoler. Byen ligger mellem Kharkiv og Kyiv. Luidmyla er god til engelsk, og hun taler tilmed ret godt dansk.
– Jeg har været ansat som au pair i Danmark i halvandet år, forklarer hun.
Hun bor hos nu hos den gamle værtsfamilie i Esbønderup med sin 11-årige søn.
– Han bliver bange, når han hører lyden af sirener. Også når det bare er en ambulance, siger Luidmyla Dotsenko.
Ifølge Hillerød Kommune bliver det ikke noget problem at få Luidmyla ud på en af kommunens skoler.
– Vi var meget spændte på hvor mange, der ville møde op, så det har indtil videre været en stor succes, og fremmødet har været imponerende. Vi har allerede snakket om, om man skulle gøre noget lignende igen, siger hun.
Når der skal skabes et match mellem flygtninge og danske virksomheder, kan flygtningenes evner ikke direkte overføres fra et land til et andet. Der kan være sproglige udfordringer, som kommer i vejen, og så er uddannelse og jobs heller ikke helt det samme i Danmark, som det måske er i Ukraine.
– Vi kan selvfølgelig ikke tage udgangspunkt i de mere specifikke kompetencer, men vi prøver at matche flygtningene med virksomheder ved at spørge ind til hvad for et job, der for eksempel kunne være det næstbedste, siger Stine Hollendsted.
Det betyder, at både jobsøgende og virksomheder må lave en klar forventningsafstemning og også være parate til at indgå kompromisser.
– De uddannelser, de kommer med, kan muligvis ikke bruges til det samme her i Danmark. En murer i Ukraine er ikke det samme som her, siger hun.
Hvad kan Danmark tilbyde
Ved indgangen står der trekantede sandwiches og sodavandskasser med Coca-Cola og danskvand. Da der er blevet langet til fadet, og virksomhederne har haft små 40 minutter til at præsentere sig, er det tid til den store matchmaking. Mens repræsentanter for virksomhederne nu har placeret sig bag hvert sit bord, er det op til de jobsøgende at gå rundt og blive klogere og søge et match.
To af de ukrainske flygtninge, der er mødt op, er mor og datter Liudmyla og Viktoriia Maksymova, som har været i Danmark i omkring to måneder En dansk ven ringede til dem, lige da invasionen af Ukraine startede og tilbød dem husly i Danmark. Det takkede de ja til, og selvom de savner Ukraine, mener de nu, det er på tide at komme ud og arbejde, efter de er kommet på plads i landet.

– Vi er her for at se, hvad Danmark kan tilbyde. Det er ret kompliceret at finde arbejde, som ligner det, vi havde i Ukraine, når vi ikke rigtig kan dansk. Men vi bliver nødt til at se hvilke jobmuligheder, der er. Måske skal vi prøve noget nyt, siger Viktoriia Maksymova.
Går ikke på kompromis
Mellem bordene går de jobsøgende frem og tilbage. Ved Hillerød Kommunes afdeling for ældre og sundhed, er der en konstant kø af jobsøgende, der er nysgerrige på at høre mere om, hvad arbejdet på et plejehjem indebærer. Nogle går fra bord til bord, mens andre går mere målrettet. Der bliver langet CV’er over bordene i en lind strøm og snakket arbejdstider og forhold.
Liudmyla og Viktoriia er nogle af dem, der skyder mere med spredehagl. Den baggrund, de kommer med, betyder nemlig, at der ikke er de helt oplagte matches ved første øjekast.

Pianisten
Larysa Solovia er pianist. Hun vil gerne lave koncerter og undervise i klaver, hvis det kan bruges.
– Jeg kunne lave koncerter for de gamle på plejehjemmet. Du ved: Chopin, Mozart og så videre, siger hun.
Larysa er på vej hen for at tale med plejehjemslederen fra Hillerød Kommune for at fortælle ham om ideen.
– Jeg underviste i Kyiv på akademiet. Nu er mine elever spredt over hele Europa, siger Larysa Solovia.
Kommunens integrationsmedarbejder Filip Lam siger:
– Det kan jo være svært at omsætte den slags specielle kompetencer. Men jeg vil prøve at sætte hende i forbindelse med vores musikskole.
Liudmyla Maksymova kommer fra et inspektionsjob på et universitet i Kharkiv, mens Viktoriia i Kyiv arbejdede analytisk med internationale organisationer og fremtidige markeder. To lidt anderledes job end dem, der er på tallerkenen til dagens jobmesse.
– Arrangementet er rigtig godt til at finde ud af, hvilke forventninger vi skal have i forhold til et arbejde her i landet, siger Viktoriia Maksymova.
Én af de virksomheder, mor og datter måske kan få job hos, er CE-Service, der blandt andet laver erhvervsrengøring og vinduespolering. Indehaver Martin Charles Christiansen er virksomhedens repræsentant til jobmessen.
Ligesom Viktoriia Maksymova er han også begejstret for arrangementet. Han mener, det giver virksomhederne mulighed for at komme ud og præsentere sig selv og se de mulige kommende medarbejdere i øjnene. Men det handler også om mere end det.
– Jeg er her i en god sags tjeneste på grund af en meget ulykkelig situation. Hvis jeg kan hjælpe nogle ukrainere, så er det det værd. Oveni det mangler vores virksomhed også medarbejdere, siger Martin Charles Christiansen.
Bag ham står et banner fra CE-Service og foran det tildelte bord, hvor hans visitkort ligger fremme til de ukrainere, der kunne være interesserede. Han har i løbet af jobmessen mødt flere og flere jobsøgende ukrainere.
– Vi prøver at sætte os i deres sted, og jeg ville da også ønske, at hvis vi havde været i krig, havde de gjort det samme for mig. Så det er ikke arbejdet, der er det primære ifølge mig. Men der er selvfølgelig nogle forudsætninger. De skal helst kunne lidt engelsk eller dansk. På den måde går vi ikke på kompromis. De skal også have lyst til arbejdet, siger Martin Charles Christiansen.

Starter en dialog
Efterhånden som de jobsøgende og virksomhederne har fået talt sammen, tynder det ud i byrådssalen i Hillerød. Nu håber kommunen, at den har startet en relation mellem arbejdsgiverne og de jobsøgende. I lighed med flygtninge fra andre lande, forventer Hillerød Kommune dog, at der stadig vil være udfordringer med at konvertere ukrainernes kompetencer til de ledige jobs, der findes, og som ukrainerne kan besætte med det dansk, de kan tale, og de evner, de har.

To veninder på flugt
Yuiliia Nemchenko (t.h.) og Anna Tishchenko (t.v.) flygtede sammen fra Kharkiv for to måneder siden med deres to mindre børn. På vej i toget mod den polske grænse foreslog en veninde, der befandt sig i Israel, Danmark. Tilfældighederne spillede ind. Ved grænsen fik de et lift, og nu står de i Hillerød.
Yuliia har arbejdet på en brødfabrik i Kharkiv.
Anna har en uddannelse som sygeplejerske.
– Den skal der nok blive brug for i Danmark, lyder meldingen fra beskæftigelseschef Stine Hollendsted.
– Selvfølgelig skal vi finde matchet. Men vi skal også tænke i det næstbedste, som kan være at finde et arbejde til dem et sted, hvor der er mangel på arbejdskraft, siger Stine Hollensted.
Selve mødet mellem jobsøgende og virksomheder er dog ifølge Stine Hollendsted afgørende. Der sker noget, når man møder hinanden, og det forpligter på en anden måde, når man har set hinanden i øjnene, mener hun.
– Det her møde er med til at starte en dialog mellem virksomhederne og borgerne, og det er en meget vigtig start, siger Stine Hollendsted.