De næsten 4.200 landvindmøller i Danmark danne omkring 4,7 millioner kilowatt energi i timen, hvis det blæser optimalt. Foto: Colourbox
Jyske kommuner fører på energi fra landvindmøller
tekst Martin Pedersen, marp@kl.dk
I Danmark findes der næsten 4.200 landvindmøller. Vindmøller står for cirka halvdelen af det danske elforbrug, og møllerne på land står for hovedparten.
Men fordelingen af landvindmøllerne er ikke helt lige over landet. I alle jyske og fynske kommuner kan man finde landvindmøller, men på Sjælland står 19 kommuner uden, ifølge tal fra Danmarks Statistik der viser vindmøller med en kapacitet på mere end 25 kilowatt.
Ifølge tal fra Danmarks statistik har Region Midtjylland på nuværende tidspunkt de bedste muligheder for at producere strøm fra vindmøller. De tal inkluderer både antallet vindmøller, og hvor mange kilowatt, der er kapacitet til. Lige efter Region Midtjylland kommer Region Nordjylland, og kommunerne i de to regioner kan producere mere strøm fra landvindmøller end resten af landet til sammen.
– Fordelingen af landvindmøller har til dels noget at gøre med politiske beslutninger, men det hænger nok især sammen med, at der i nogle kommuner bare er bedre vindforhold og bedre plads til at opstille landvindmøller, end det er tilfældet i andre, siger specialkonsulent Ole Olsen i en pressemeddelelse fra Danmarks Statistik.
Ringkøbing-Skjern i top
Ifølge Danmarks Statistik har Ringkøbing-Skjern og Tønder flest landvindmøller med 248 af slagsen hver. Men når det kommer til kilowatt og hvor meget energi, der kan produceres, når det blæser allermest, ligger Ringkøbing-Skjern suverænt i top. Kommunen har 80 procent mere kapacitet, når det kommer til at producere strøm fra landvindmøller, end Lolland, som har den næststørste kapacitet.
– Forskellen skyldes blandt andet, at der kan være forskel i sammensætningen af kommunernes landvindmøller, hvor møllerne i nogle kommuner har en større kapacitet end i andre. Det har også sammenhæng med, hvornår de er sat op. Vindmøller er blevet både mere effektive og større med årene, siger Ole Olsen.
Ringkøbing-Skjern var også i 2019 den kommune, der kunne producere mest strøm fra landvindmøller, og grunden til, at der er så stor kapacitet af den grønne strøm i kommunen, er der ifølge borgmester Hans Østergaard (V) en enkel forklaring på.
– Som noget af det første efter kommunalreformen vedtog vi en vision om, at vi skulle være selvforsynende med energi inden 2020. Det nåede vi ikke, men vi skal gerne være det i 2024. Ovenpå visionen vedtog vi efterfølgende en vindmølleplan, hvor vi tog rundt i kommunen og udpegede de områder, hvor det var bedst at placere vindmøllerne. Den blev godkendt, og den har vi fulgt, siger Hans Østergaard til Danske Kommuner.
Ringkøbing-Skjern er i dag omkring 83 procent selvforsynende på energiforbrug, og borgmesteren forventer, at solcelleanlæg vil få mere fokus fremover. Han forestiller sig ikke, at Ringkøbing-Skjern kommer til at sætte mange flere landvindmøller op.
– Vi mener, vi har taget vores ansvar. Der må komme nogle andre kommuner på banen nu. Vi kommer ikke til at hæve vores antal af møller med fire gange det, vi har nu. Der er mange kommuner, som ingen vindmøller har, og mange vestjyske kommuner har gode muligheder for at opstille vindmøller, men har ikke taget ansvaret, siger Hans Østergaard.
