
Thomas Brücker (S) har siden 2017 været medlem af byrådet i Hillerød. Privatfoto
Det er gået op for mig, hvor tålmodig man skal være i politik
tekst Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk
Hvis Thomas Brücker (S) virker bekendt, kan nogle måske genkende ham fra TV 2 programmet Alarm 112, hvor han som ambulanceredder var en af de frontpersonaler, der inviterede hele Danmark helt med ind sit arbejdsliv. Siden er hans ansigt blevet blikfang på valgplakater, efter han i 2016 besluttede sig for at gå ind i politik og stille op til kommunalvalget året efter til byrådet i Hillerød. Men det var Thomas Brückers baggrund som ambulanceredder, der blev vejen ind i politik.
– Dengang jeg startede med at køre ambulance, havde jeg overhovedet ikke set mig selv som politisk aktiv. Men gennem mit job, hvor jeg kørte ambulance i København, oplevede jeg noget social uretfærdighed, hvor jeg helt tydeligt kunne se, hvordan den politik, der blev ført fra Christiansborg, havde en negativ effekt for nogle af de borgere, jeg gerne ville gøre en forskel for, fortæller Thomas Brücker og tilføjer:
