Danskerne bor i høj grad blandt andre med lignende indkomster. Foto: Colourbox
Flyttemønstre bidrager til øget ulighed
tekst Martin Pedersen, marp@kl.dk
Danskernes flyttemønstre har de seneste 10 år haft betydning for en stigende ulighed. De rige flytter hen til de rige, og de fattige flytter hen til det fattige.
Det viser en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
– Der er væsentlige forskelle på indkomsterne i landets kommuner, og den udvikling er taget til over de seneste ti år. Det har flyttemønstrene bidraget til, så danmarkskortet er blevet trukket endnu skævere end for ti år siden, siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i en pressemeddelelse.
Helt i top ligger Hørsholm Kommune, der som følge af tilflyttere, har oplevet en stigning i den gennemsnitlige disponible indkomst på seks procent fra 2010 til 2020.
Modsat ligger Lolland, hvor tilflytningen til kommunen har bidraget til, at den disponible indkomst er faldet med en procent.
– Vi ser en udvikling, hvor danskerne i højere grad bosætter sig med andre, der ligner sig selv og med samme indkomst. Det betyder, at nogle kommuner bliver markant rigere end andre, hvilket kan være med til at skabe A- og B-kommuner, siger Lars Andersen.
Der er også en generel forskel på, hvor meget indkomsten er i kommunerne, og hvor meget den udvikler sig. Især nord for København stiger den.
I toppen finder man Gentofte og Rudersdal, hvor den gennemsnitlige disponible indkomst steg med cirka 30 procent og var over 500.000 kroner i 2020, mens den i Ishøj og Albertslund steg med 10 procent.
Den laveste disponible indkomst findes på Syd- og Vestsjælland, Fyn og i Sydjylland, hvor den i størstedelen af kommunerne ligger på under 300.000 kroner.
– De øgede indkomstskel er med til at svække sammenhængskraften i vores samfund, og det går ud over vores forståelse for hinanden på tværs af sociale grupper, siger Lars Andersen.
